14 anbefalinger om e-læring

Anbefalinger; Notat; Undersøgelse
Anbefalinger, notat
På baggrund af en stigende udbredelse af e-læring på VUC'er har GL undersøgt forhold omkring undervisningen, underviserne og kursisterne. GL fremlægger her 6 generelle anbefalinger om e-læring og 8 anbefalinger om arbejdsforhold for e-undervisere.

På baggrund af en stigende udbredelse af e-læring på VUC'er har GL undersøgt forhold omkring undervisningen, underviserne og kursisterne.

GL fremlægger herunder 6 generelle anbefalinger om e-læring og 8 anbefalinger om arbejdsforhold for e-undervisere.

(Sådan gjorde vi)

Generelle anbefalinger om e-læring

Målgrupper og visitering

Der bør - ved tilmelding til forløb tilrettelagt som e-læring - være grundig vejledning om præmisserne.

Undervisningen på hf-enkeltfag kan tilrettelægges udelukkende som e-læring. Erfaringerne er indtil videre at frafaldet på forløb tilrettelagt som e-læring er højt. Især velmotiverede kursister med gode studiekompetencer har glæde af tilbuddet.

Hvis e-læring i højere grad skal bidrage til 95 % -målsætningen, må e-læringskonceptet udvikles så det også kan bruges af kursister uden en ungdomsuddannelse.

En gennemgang af VUC’ernes hjemmesider tyder på at 33 % af VUC’erne ikke har visitering og/eller vejledning før tilmelding til forløb tilrettelagt som e-læring, hvilket kan give anledning til bekymring.
En undersøgelse fra 2010 af kursisterne på KVUC viser at kun omkring 30 % af kursisterne på forløb tilrettelagt som e-læring ikke har en ungdomsuddannelse.

Vejledning og støtte

Set i lyset af at den individuelle arbejdsform er krævende, bør der være mulighed for at kursister, på forløb tilrettelagt som e-læring, har mulighed for faglig og pædagogisk vejledning ved fysisk fremmøde.

Undervisning med blended learning har så at sige ”indbygget” varierende grad af personlig kontakt og faglig og pædagogisk støtte i den forbindelse. Modsat e-læring, hvor personlig kontakt og faglig og pædagogisk støtte blot er en mulighed der kan tilbydes. Ud af de 18 VUC’er der tilbyder e-læring, giver de 12 mulighed for at kursisterne kan få faglig vejledning af deres lærer ved fysisk fremmøde, enten på faste træffetider eller efter aftale.

Geografisk fleksibilitet

E-læring og blended learning bør i videst muligt omfang være et tilbud der supplerer tilbud om tilstedeværelsesundervisning frem for at erstatte tilbud om tilstedeværelsesundervisning.

E-læring og blended learning giver mulighed for at samle kursister fra et større opland og er et muligt redskab til at nå bredt ud i udkantsområder hvor kursistgrundlaget er for lille til at oprette hold med tilstedeværelsesundervisning.

Tidsmæssig fleksibilitet og løbende optag  

Kurser/skoler der tilbyder e-læring, bør i deres tilrettelæggelse være opmærksomme på undervisningsformens særlige krav, visitering til forløbene og støtte og vejledning i forløbene. Dette gælder ikke mindst kursister der optages sent i et undervisningsforløb og derfor skal tilegne sig faget hurtigere end andre.

Undervisning tilrettelagt som e-læring og blended learning er typisk individualiseret. For at få SU, skal fastlagte opgaveterminer overholdes, men indenfor den ramme kan kursisterne arbejde når de vil. Den fleksibilitet er en væsentlig motivationsfaktor når kursister vælger e-læring.
Pga. individualiseringen og friheden i arbejdstilrettelæggelsen er undervisningsformen krævende mht. kursisternes motivation og engagement. Foreløbig tyder undersøgelsen på at især kursister som har et liv med struktur og sociale relationer og eventuelt allerede har en ungdomsuddannelse som blot skal suppleres, klarer sig bedst i e-læringsforløb.

Ni ud af de 18 VUC’er der udbyder e-læringsforløb, tilbyder løbende optag på forløb tilrettelagt som e-læring. Løbende optag øger fleksibiliteten i uddannelsestilbuddet fordi uddannelsessøgende uanset tilmeldingstidspunkt kan tilbydes det fulde forløb. Da eksamensterminerne ligger fast, må sent tilmeldte kursister dog tilegne sig faget / fagene hurtigere end andre.

Pædagogik og dannelsesaspektet

Undervisningen på forløb tilrettelagt som e-læring skal matche de krav der stilles i fag- og uddannelsesbekendtgørelser, både fagligt og med hensyn til mundtlige kompetencer, studiekompetencer, sociale kompetencer mm. Skoler og kurser der udbyder forløb tilrettelagt som e-læring, bør fortløbende evaluere om det der læres lever op til faglige kompetence- og dannelsesmæssige krav og sikre balancen mellem uddannelsens dannelsesaspekt og det enkelte forløbs eksamensforberedelse.

Ifølge rapporten fra EVA vurderer uddannelser der har konkrete erfaringer med e-læring og blended learning at e-læring og blended learning er pædagogisk-didaktisk hensigtsmæssige måder at tilrettelægge undervisning på, bl.a. fordi deltageraktiviteten øges. Vejledning og feedback på opgaver kan i højere grad målrettes den enkelte kursist. På den anden side har undervisningsmaterialerne, og dermed forløbene, en høj grad af lærerstyring og standardisering med stor vægt på skriftlighed.

GL’s anbefalinger om arbejdsforhold for e-undervisere:

Grundtimetal og tid til kvalitet og udvikling

Lærerne bør have et grundtimetal der gives for at starte et e-hold, uanset holdets størrelse.

De fleste VUC’er har løbende optag på e-læringshold, og samtidig er der typisk frafald fra holdene. Da aflønningen for e-undervisning typisk udregnes pr. kursist, kan lærerens arbejdsbelastning derfor svinge en del. Og det timetal skolen planlægger læreren med fra skoleårets start, kan afvige meget fra det faktiske timetal.

Løbende optag bør udløse en timepulje pr. nyoptaget kursist.

Løbende optag gør at kursisternes afleveringer ikke falder i samlede sæt. Det betyder at læreren får en mindre rationel tilrettelæggelse af arbejdet.

For at sikre kvaliteten i undervisningen, bør arbejdstiden til e-undervisning rumme tid til den fortsatte udvikling af e-læringsmaterialerne.
For at sikre kvaliteten i undervisningen, bør skolerne skabe gode rammer for vidensdeling og lærersamarbejde, også for e-lærere.

Administrativ støtte

Det bør være en opgave for skolen at give administrativ støtte til registrering af og opfølgning på e-kursister der ikke er studieaktive / ikke afleverer opgaver til tiden.
Hvis skolen ikke påtager sig den opgave, skal de administrative opgaver indgå i arbejdstidsaftalen.

Arbejdsopgaverne i arbejdet med e-undervisning er ændret i forhold til arbejdsopgaverne i den almindelige undervisning. Mange lærere der har e-undervisning, bruger mere tid på tekniske, ikke pædagogiske opgaver som f.eks. særlig opfølgning på kursister.

Nye lærere

Skolerne bør have fokus på, at timerammen er tilstrækkelig til, at nye lærere kan sætte sig ind i e-materialet og undervisningsformen. 
Skolerne bør sikre mentorordning eller lignende til nye e-lærere.

Nye lærere kan have stor glæde af at overtage e-læringsmaterialer fra andre lærere som en hjælp til at ”komme ind i faget”. Omvendt kræver e-undervisning stor præcision i de krav læreren stiller til kursisterne. Derfor kræver e-undervisning et stort fagligt og pædagogisk overskud.

Planlægning af arbejdet

Skoler der udbyder e-læring, skal have fokus på balancen mellem fleksibilitet og afgrænsning af arbejdet.

E-undervisning giver lærerne fleksibilitet i arbejdslivet. Fleksibiliteten giver dog samtidig en diffus grænse mellem arbejde og fritid der opleves belastende. Derfor kan der være brug for retningslinjer der afgrænser arbejdet. En afgrænsning af arbejdet kan f.eks. være retningslinjer for hvornår det forventes at læreren besvarer kursisthenvendelser. 

Skolerne bør have særligt fokus på at skabe gode rammer om lærersamarbejde for e-lærere.

E-undervisning kræver ikke lærerens tilstedeværelse på skolen og kan derfor være en barriere for lærersamarbejde og vidensdeling. Skolerne bør derfor afsætte tid til lærersamarbejde i arbejdstidsaftalen for e-læring. Det er også en god idé at skolen stiller lærerarbejdspladser til rådighed for e-lærere for at øge tilknytningen til skolens faglige og pædagogiske miljø.

Skolerne bør i planlægningen sikre at e-lærere har rimelige perioder med uforstyrret arbejdstid.

E-læreres undervisningstid går især med at give feedback på kursisternes opgaver.

Sådan gjorde vi 

Første del af undersøgelsen, som handler om bl.a. e-lærings udbredelse, målgrupper og pædagogik, er lavet på baggrund af EVA’s rapport ”E-læring og blended learning på VE​U-området” fra 2011, artiklen ”Kursisterne vælger virtuel undervisning fordi det er fleksibelt” (i Voksenuddannelse nr. 95) fra 2010 samt gennemgang af VUC’ernes hjemmesider.

På baggrund af denne første undersøgelse samt drøftelser i GL's stående udvalg for VUC har GL udarbejdet en række generelle anbefalinger

Den anden del af undersøgelsen har fokus på lærernes arbejdsvilkår og er lavet på baggrund af spørgeskemaer delt ud på GL's VUC-årsmøde januar 2012. 20 TR fordelt på forskellige VUC-kurser og -afdelinger besvarede spørgeskemaet. 16 TR’er var fra kurser, der udbyder e-læring og/eller blended learning, og undersøgelsen baserer sig på svar fra disse 16.

På baggrund af denne anden undersøgelse samt dialog med TR er lavet en række anbefalinger om arbejdsforhold for e-undervisere.

Emner: Uddannelse; Uddannelsespolitik; E-læring
Interessent: