​Stina Vrang Elias, adm. Direktør i Tænketanken DEA, skyder mig i Berlingske 5.7. i skoene, at alle skal i gymnasiet. Det skal alle unge ikke! Men alle unge, der kan og vil knokle for at tage en studentereksamen, skal have muligheden for at komme i gymnasiet.

Der skal ikke flere i gymnasiet, men alle unge – både for deres egen skyld og for samfundets – skal have en ungdomsuddannelse. Den ungdomsuddannelse, som er den rigtige for den pågældende.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra maj i år viser, at det er elevernes motivation og ikke karakterne fra folkeskolen, der har størst betydning for, hvordan eleverne klarer sig i gymnasiet. Derfor er det vejledning og en styrket parathedsvurdering, der skal hjælpe eleverne med det rigtige valg – ikke en karakterbom, som Stina Vrang Elias ønsker. Det er karakterbommen, som har social slagside. Min pointe er, at man ved god vejledning skal hjælpe de unge i deres valg af ungdomsuddannelse, så de vælger den uddannelse, der er rigtig for den enkelte. Det er vigtigt, at de uddannelser, man gerne vil have eleverne til at vælge, er attraktive, og at der er et attraktivt arbejdsmarked eller videreuddannelsesmuligheder efter disse uddannelser. 

Samtidig skal vi huske, at der hvert år er 15-20% af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det er det største problem, som skal løses. Det er helt uacceptabelt, at vi hvert år mister hver femte, der forlader grundskolen. Jeg vil godt understrege, at jeg ikke forestiller mig, at der skal flere i gymnasiet, men at alle unge – både for deres egen skyld og for samfundets – skal have en ungdomsuddannelse. Den ungdomsuddannelse, som er den rigtige for den pågældende.

(I Berlingske har sætternissen været på spil, så man ikke kan se, at det er et indlæg af Annette Nordstrøm Hansen)