JP bragte 10/2 en artikel med overskriften "Få elever med lave karakterer får en videregående uddannelse", hvor Dansk Industri får spalteplads til en såkaldt ny analyse. Det fremgår af artiklen, at analysen er et indspark i de politiske forhandlinger om, hvorvidt der skal indføres et karakterkrav til landets gymnasier. Og det er lige præcis det budskab, DI ønsker udbredt, men det ville være rart, hvis et par regneregler blev overholdt.
På side 1 i grundbogen om statistik står, at når man skal gennemføre en statistisk undersøgelse, er det vigtigt at gøre sig klart, hvem det er, man ønsker at sige noget om. Når DI fremlægger den såkaldte analyse af, hvordan studenter klarer sig, kunne man spørge om, hvorvidt det er den rette population, der lægges til grund for analysen, for ikke at spørge om, hvorvidt det er acceptabelt at bruge tal og statistik til hvad som helst, bare de underbygger ens argumentation.
Tal er nemlig taknemmelige. DI når frem til, at under en procent af de studerende på universitetet havde under karakteren 4 med sig fra folkeskolen. Det bruger DI til at konkludere, at så kan man lige så godt sænke karakterbommen foran eleverne, så de aldrig kom ind i en gymnasieuddannelse. Hvis man regner som DI, kan man tilsvarende konstatere, at elever, der havde karakteren 10 eller derover fra folkeskolen, kun udgør 5,5% på universitetet. 1% eller 5,5%? Skulle man så ikke også udelukke elever med over 10 i snit?
Gymnasieuddannelserne løfter de unge videre, og derfor er diskussionen om en karakterbom forfejlet.
Nej vel. Pointen er, at både elever med under 4 og med 10 eller derover fra folkeskolen udgør en begrænset del af alle eleverne, og derfor vil de også udgøre en lille del senere i uddannelsessystemet.
De unge bliver løftet videre
Hvis man i stedet for at tage udgangspunkt i den samlede population på universitetet så på, hvordan eleverne med under karakteren 4 fra folkeskolen, har klaret sig, kan man konstatere, at 11% af de elever, som kom i gymnasiet med under 4 i gennemsnit fra folkeskolen, kommer på universitetet. 41% tager en mellemlang videregående uddannelse, og 25% tager en kort eller en erhvervsfaglig uddannelse. Gymnasieuddannelserne løfter altså disse unge rigtig meget.
Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at over halvdelen af de studenter, der kommer ind på gymnasiet med karakterer under 4 fra folkeskolen, kommer fra gymnasiefremmede hjem. En karakterbom, som DI ønsker det, vil altså især ramme unge, hvor forældrene ikke har en studentereksamen.
Derfor er hele diskussionen om en karakterbom forfejlet. I stedet bør diskussionen handle om, hvad der skal ske med den stigende gruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Det er dem, der er en samfundsmæssig udfordring.
Debatindlæg af Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL, i Jyllandsposten 17. februar 2015 (debatindlægget på jp.dk).
Tabel 1. Hvor gik studenterne fra 2008 med under 4 i snit hen?
Færdiggjort eller igangværende uddannelse. Opgjort i antal personer 4 år efter studentereksamen
| Stx | Hf | Hhx | Htx | I alt |
Erhvervsfagligt grundforløb | 2 | 7 | | | 9 |
Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb | 5 | 47 | 47 | 5 | 104 |
Korte videregående uddannelser | 6 | 29 | 30 | 2 | 67 |
Mellemlange videregående uddannelser | 47 | 191 | 46 | 13 | 297 |
Bachelor | 14 | 31 | 18 | 2 | 65 |
Lange videregående uddannelser | 5 | 5 | 3 | 5 | 18 |
Ingen igangværende/færdiggjort anden uddannelse | 16 | 86 | 30 | 7 | 139 |
Ingen match | 5 | 12 | 6 | 2 | 25 |
I alt | 100 | 408 | 180 | 36 | 724 |
Tabel 2. Hvor gik studenterne fra 2008 med under 4 i snit hen?
Færdiggjort eller igangværende uddannelse 4 år efter studentereksamen. Opgjort i procent
| Stx | Hf | Hhx | Htx | I alt |
Erhvervsfagligt grundforløb | 2% | 2% | 0% | 0% | 1% |
Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb | 5% | 12% | 26% | 14% | 14% |
Korte videregående uddannelser | 6% | 7% | 17% | 6% | 9% |
Mellemlange videregående uddannelser | 47% | 47% | 26% | 36% | 41% |
Bachelor | 14% | 8% | 10% | 6% | 9% |
Lange videregående uddannelser | 5% | 1% | 2% | 14% | 2% |
Ingen igangværende/færdiggjort anden uddannelse | 16% | 21% | 17% | 19% | 19% |
Ingen match | 5% | 3% | 3% | 6% | 3% |
Tabel 3. Arbejdsmarkedstilknytning – studenterne fra 2008 med under 4 i snit i grundskolen 4 år efter.
| Antal | Pct. |
1. Privat erhverv | 143 | 20% |
2. Offentligt erhverv | 82 | 11% |
3. Under uddannelse | 403 | 56% |
4. Arbejdsløs | 29 | 4% |
5. Udenfor arbejdsstyrken | 42 | 6% |
Ukendt / Ingen match | 25 | 3% |
Hovedtotal | 724 | 100% |
Se også analyse af årgang 2008: Studenterne fra 2008 - hvad blev der af dem?