En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at regeringens krav om karakteren 4 i dansk og 4 i matematik ville have udelukket hver 10. elev, der blev optaget i de gymnasiale uddannelser i 2014. Det svarer til, at ca. 5.600 unge ikke var kommet ind.

En tredjedel af disse unge havde 7 eller derover i det ene af fagene. 11 pct. af de udelukkede unge havde 7 eller mere i matematik. Faktisk havde 120 unge karakteren 10 eller 12 i matematik.

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, finder, at når elever med 10 eller 12 i matematik kan blive udelukket fra at tage en gymnasieuddannelse, er regeringens forslag til karakterkrav helt skævt.

Der skal ikke flere i gymnasiet, og eleverne skal have en god faglig ballast,

siger GL-formanden og fortsætter

men elever kan være dygtige i matematik og samtidig udfordrede i dansk. Den udfordring kan de gymnasiale uddannelser godt håndtere.

Karakterkrav er et uddannelsespolitisk fejlskud

GL-formanden foreslår, at alle unge tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27%, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Ligeledes er det nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut sidste år viste, at elevernes motivation er mindst lige så vigtig som deres faglige niveau.

Hvis en elev kommer ind med gode karakterer, men ikke er motiveret for at lære i gymnasiet, skal eleven ikke i gymnasiet,

mener Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter:

Derfor er karakterkrav en for snæver tilgang. Når man så oven i købet kun ser på dansk og matematik, risikerer man at skævvride hele forudsætningen for den almene dannelse og folkeskolen. Hvis det kun er dansk og matematik, der tæller, vil der være elever, som i 8. og 9. klasse ikke vil yde en indsats for at blive dygtig nok i fx engelsk, tysk og fysik. Det får vi hverken dygtige ingeniører eller sprogfolk ud af.

GL's undersøgelse viser endvidere, at et karakterkrav på fire vil ramme socialt meget skævt. Mens det kun er 3 pct. af eleverne med højtuddannede forældre, der ikke kan opfylde karakterkravet, udelukkes 20 pct. af de uddannelsesfremmede elever ved et karakterkrav på 4 i henholdsvis dansk og matematik.

GL-formanden opfordrer politikerne til at indgå et bredt forlig. Det vil gavne både eleverne, gymnasieuddannelserne og samfundet.

Læs GL's undersøgelse her:

20160412 GL undersoegelse af karakterkrav.pdf