Afdækning af fysisk APV

 
 

​​Fra og med 2018 tilbyder GL, at afdækningen af professionel kapital kan suppleres med en afdækning af det fysiske arbejdsmiljø.
 
GL har i samarbejde med arbejdsmiljøkonsulent Gitte Leve Clausen og Uddannelsesforbundet udarbejdet en spørgeramme til afdækningen. Gitte Leve Clausen har mange års erfaring med undervisning af gymnasiernes arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere på den lovpligtige brancherettede arbejdsmiljøuddannelse. Spørgerammen kan ses her: Spørgeramme til afdækning af fysisk arbejdsmiljø.pdf
Selve undersøgelsen gennemføres - ligesom professionel kapital – ved hjælp af firmaet Frontavenues platform Safetynet.

En afdækning af professionel kapital suppleret med afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø lever op til Arbejdstilsynets krav til en fuld arbejdspladsvurdering (APV).

Afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø koster 5.000 kr., og tilmelding sker ved at tilvælge afdækningen, når skolen tilmelder sig professionel kapital.

Hvis en skole beslutter at afdække det fysiske arbejdsmiljø, sker det ud fra de samme deltagerdata, som skolen indsender til afdækning af professionel kapital og med de samme kontaktpersoner.

Afdækningerne af fysisk arbejdsmiljø og professionel kapital vil ske tidsmæssigt forskudt fra hinanden. Adskillelsen sker, fordi afdækningen af professionel kapital er anonym og afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø ikke er anonym. De to afdækninger bør derfor ikke forveksles. Undersøgelsen af det fysiske arbejdsmiljø er ikke anonym, fordi forhold relateret til denne del af arbejdsmiljøet sjældent er så følsomme, at anonymitet forbedrer pålideligheden og gyldigheden. Omvendt bliver mulighederne for at identificere og løse eventuelle problemer hurtigt og effektivt væsentligt bedre, når besvarelsen ikke er anonym.

Spørgsmål til undersøgelsen, der afdækker det fysiske arbejdsmiljø, kan rettes til Morten Bayer (mob@gl.org) eller Jess Rasmussen (jer@gl.org).

Gå til tilmelding af professionel kapital og fysisk apv (nederst på siden på link​et)

Emner: Professionel kapital; APV
Interessent: Tillidsrepræsentant; Arbejdsmiljørepræsentant