PISA

Undersøgelse; Notat
PISA
PISA er OECD's undersøgelse af de 15½ åriges færdigheder specielt inden for områderne læsning, matematik og naturfag. PISA står for Programme for International Student Assessment og fokuserer på de unges evne til at anvende deres viden og kompetencer i forhold til opgaver, som afspejler, hvad de møder i det virkelige liv.

​​PISA er OECD's undersøgelse af de 15½ åriges færdigheder specielt inden for områderne læsning, matematik og naturfag. PISA står for Programme for International Student Assessment og fokuserer på de unges evne til at anvende deres viden og kompetencer i forhold til opgaver, som afspejler, hvad de møder i det virkelige liv. Grundlæggende anerkender GL, at det giver meget mere mening at undersøge, om eleverne har lært at kunne anvende deres faglige viden end blot at teste deres paratviden og ureflekterede reproducering af døde fakta, som 'hvad hedder hovedstaden i...?'

Det store problem omkring PISA undersøgelsen er, at pressen og en række politikere alene interesserer sig for landenes indbyrdes rangorden frem for at anvende resultaterne til en udviklingsorienteret debat omkring de punkter, hvor resultaterne virker overraskende, når vi sammenligner os med sammenlignelige lande. Hvad er det fx der gør, at andengenerationsindvandrere klarer sig langt bedre - målt ud fra deres PISA score - i Sverige end i Danmark? Debatten om rangordenindplaceringen hænger politisk sammen med, at Danmark kun ligger i midterfeltet, på trods af at udgiftsniveauet til grundskolen ligger over OECD gennemsnittet. OECD har været overrasket over de politiske tiltag, som blev indført i Danmark i lyset af de første PISA resultater, da der fx ikke er belæg for, at øget testning skulle fremme læringsudbyttet. Samtidig gør OECD opmærksom på, at de enkelte landes præcise placering på ranglisten er forbundet med en statistisk usikkerhed, så man snarere skal læse landenes placering gruppevis fx 'i toppen', 'over middel' middel', 'under middel' og 'nær bunden'.

PISA undersøgelsen har to hoveddimensioner, som landene indplaceres efter. Den ene er deres scoring i læsning, matematik og science målt i forhold til et OECD gennemsnit på 500 point i den første PISA undersøgelse i 2000. Den anden skala landene indplaceres efter er landenes evne til at sikre at der er en lille spredning i elevernes færdighedsniveau. Her har det fx vist sig at lande med niveaudelt undervisning klarer sig dårligere en fx de nordiske lande, hvor spredningen er mindre - og hvor den spredning, der findes, primært findes inden for den enkelte skole og ikke mellem skoler.

PISA gennemføres hvert tredje år siden starten i år 2000 og resultaterne udgives året efter. Samtidig med at de internationale resultater offentliggøres udgiver undervisningsministeriet herhjemme en analyse af, hvordan Danmark har klaret sig i relation til sammenlignelige lande. PISA 2018 gennemføres i Danmark af et konsortium, der består af de tre organisationer: KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) på Aarhus Universitet og Danmarks Statistik, hvor DST Survey står for dataindsamlingen​.

Der deltager ca. 80 lande i PISA og i Danmark udspørges ca. 9.000 elever fordelt på 400 skoler. Ca. 10 % af eleverne går på gymnasiale skoler. Alle eleverne, der adspørges i PISA 2018 er født i 2002. 

Læs mere om PISA undersøgelserne her.

Emner:  
Interessent: