​Det er ikke dyrt at producere studenter i Danmark

En gymnasial uddannelse i Danmark koster marginalt mere end OECD-gennemsnittet (jf. Chart B1.2., s. 209) og på niveau med en uddannelse i Sverige, Irland, Holland, Spanien, Tyskland og væsentligt mindre end i Luxembourg, Norge, USA, Østrig, Schweiz og Frankrig.

Hvad kan OECD-undersøgelsen bruges til?

Education at a Glance er baseret på nationale indberetninger, og tallene er derfor ikke sammenlignelige, da landene har forskellige indberetningskotumer.

Når landene fx indberetter lærernes undervisningstimetal, indberetter de fleste lande teoretiske normtal, mens det danske Undervisningsministerium de senere år har valgt at indberette faktisk gennemført undervisning baseret på en mindre stikprøve.

Endvidere er det danske undervisningssystem skruet anderledes sammen end de fleste andre landes, hvorved en del af de danske læreres undervisningsarbejde bliver usynligt.

Education at a Glance-undersøgelsen kan derfor ikke sige noget om, hvor meget danske lærere underviser i forhold til andre lande.

Det ville være interessant, hvis man havde sammenlignelige tal, som dels kunne vise produktionen og effektiviteten i de enkelte landes uddannelsessystemer og dels kunne dokumentere, hvilken kvalitet der er i de enkelte uddannelsessystemer.

Internationale undersøgelser afspejler ikke virkeligheden
- men kildernes indberetninger

OECD har over for GL bekræftet, at det er de nationale indberetninger, der anvendes, og oplyser samtidig, at tallene for Danmarks vedkommende ikke kan anvendes til sammenligning, da Danmark har læreruddannede ledere. Disse tæller med i statistikken, samtidig med at det danske eksamenssystem, hvor lærerne bruger en måned om året på mundtlige eksaminer, er trukket ud. Dermed ser det ud som om danske lærere er mindre effektive. Men dette er ikke tilfældet.  Det er en politisk beslutning i Danmark at lægge stor vægt på nationale prøver og både mundtlige og skriftlige eksaminer. Ligeledes har vi i Danmark væsentligt mere selvstændigt, skriftligt arbejde, som lærerne giver grundige skriftlige tilbagemeldinger på.

Beregninger på tværs af tabeloplysninger i rapporten viser, at undersøgelsen ikke afspejler virkeligheden, men kildernes indberetninger.

Med gymnasiereformen er undervisningsbegrebet blevet meget bredt – men det indberettes ikke

Undervisningsbegrebet forandrer sig over tid og er defineret forskelligt i forskellige lande. Folketinget har i gymnasielovgivning og bekendtgørelser rimeligt detaljeret angivet, hvad undervisningen i Danmark skal indeholde, fx niveauet for undervisningen, omfanget af eksamen (som er langt større end i andre lande), skriftlige opgaver, vejledning, omfang af AT mv. Det er den opgave, der løses på de gymnasiale uddannelser.

Men når Undervisningsministeriet indberetter til OECD, indberettes alene klassisk klasserumsundervisning, selv om undervisningsbegrebet med gymnasiereformen fra 2005 blev væsentligt bredere. GL mener, at målinger skal afspejle undervisningsbegrebet.

Danmarks Radio ved Thomas Buch-Andersen gik i Detektor, P1 27.4.2011 nærmere ind i de tal, Undervisningsministeriet indberetter til OECD, og han konkluderede:

"Den mest detaljerede undersøgelse (Pluss Leadership fra 2010) peger på at lærerne i den danske gymnasieskole bruger mere tid på at være sammen med eleverne i undervisningsøjemed end det, man (Undervisningsministeriet) indrapporterer som undervisning til OECD. Fx vejledning, eksamen, lektiecafé, pauser hvor man skal stå til rådighed for eleverne med videre. Faktisk går op mod halvdelen af tiden sammen med eleverne. Resten af tiden går med forberedelse, opgaveretning og administration. Og heraf er forberedelse 29%. Om alt det er meget eller lidt i forhold til andre OECD-lande, det kommer an på hvordan andre lande gør deres tal op, og på hvordan de indrapporterer dem."

Den ikke-målbare undervisning gøres usynlig

Hvis man alene ser på den klassiske klasserumsundervisning (som jo altså ikke afspejler virkelighedens undervisning), får man:

• En 'teoretisk' lærer som brugte al sin nettoarbejdstid på klasseundervisning, ville kunne undervise 630 timer om året. En sådan lærer findes ikke, da alle lærere vil have nogle opgaver udover klasseundervisning, fx eksamen, efteruddannelse, diverse møder mv.
• En i praksis eksisterende lærer som udover undervisning og eksamen kun har begrænsede øvrige opgaver underviser ca. 560 timer årligt. Sådanne lærere er der en del af. Og det er helt på linje med fx Finland og Norge.

Bl.a. har lærernes faglige organisation i Norge over for GL bekræftet, at det er rammetal, der er indberettet, svarende til Undervisningsministeriets tidligere praksis. Internationale undersøgelser afspejler altså kildernes indberetninger.

Danske gymnasielærere aflønnes kun for effektiv arbejdstid

Lærere aflønnes kun for effektiv arbejdstid: Gymnasielærere har ikke betalt frokostpause, betalte mellemtimer eller betaling for ventetid før møder - heller ikke selv om arbejdspladsen ikke stiller en egnet arbejdsplads til rådighed for læreren, så læreren kunne udnytte tiden til at arbejde.

Danske gymnasielærere har gennemført store effektiviseringer

• 1999: Gymnasielærere overgår til årsnorm, hvilket medfører 15% mere gennemført undervisning for eleverne
  
• 1999: Honorar for mere end 28 elever i klassen forsvandt
  
• 2003-2010: Antallet af elever/lærer stiger 20%
  
• 2005: Gymnasiereformen => mange elever i hver time (ingen mindre hold tilbage)
  Tidligere kunne en lærer have tre klasser med 28 elever i hver, men så havde hun fx et lille højniveauhold med måske 7 elever og et hold med 15 elever. I dag er det ikke usædvanligt at have 7 klasser med 32 elever i hver. Det betyder, at læreren skal forholde sig til 200 forskellige elever hver uge.
  
• Ikke bare flere elever, men mere forskellige elever
  Samtidig med at der kommer flere elever i de gymnasiale uddannelser, er der blevet meget større forskel på de elever, der sidder i den enkelte klasse – en forskel læreren skal tage højde for i sin forberedelse og i sin undervisning.
  
• Stort arbejde for at mindske frafaldet og få eleverne med
  Gennemførelsen er steget 2%-point fra 2000-2008. 
  78,1% får efterfølgende en kompetencegivende uddannelse mod 74,7% i 2002
• Lærerne har gennemført århundredets reform uden ekstra tid eller betaling
• Elevprisen 2001-2010 er faldet med 10,7% (Undervisningsministeriets tal), men den reelle effektivisering er større end den afspejles i elevprisen.

​