Education at a Glance 2010

Undersøgelse; Notat
Education at a Glance, OECD
OECD har den 7. september 2010 udgivet rapporten Education at a Glance, som sammenligner en række indikatorer på uddannelsesområdet. Gymnasieskolernes Lærerforening glæder sig over, at OECD-rapporten viser, at Danmark er det land, hvor der er den største samfundsnytteværdi ved at tage en gymnasial uddannelse.

​OECD har den 7. september 2010 udgivet rapporten Education at a Glance, som sammenligner en række indikatorer på uddannelsesområdet.

Gymnasieskolernes Lærerforening glæder sig over, at OECD-rapporten viser, at Danmark er det land, hvor der er den største samfundsnytteværdi ved at tage en gymnasial uddannelse, selv om omkostningerne til uddannelserne kun ligger ubetydeligt over OECD-gennemsnittet. (jf. chart A.8.5 på s. 144)

Rapporten bekræfter altså det, vi ved i Danmark: Vi har nogle gode gymnasiale uddannelser, som vi skal passe rigtig godt på. De gør en forskel!

Når Undervisningsministeriet i sin pressemeddelelse om rapporten på 475 sider bruger halvdelen af pladsen til at beskrive, at danske gymnasielærere underviser mindre end i andre lande, er der tale om en politisk dagsorden, hvor regeringen vil have presset gymnasielærerne endnu mere. Det er Undervisningsministeriet, der indberetter tallene til OECD. Tidligere oplyste ministeriet (jf tabel  D4.2.), at danske lærere underviste 54% mere end de oplyser i dag. Dette er til trods for at der ikke er sket ændringer i lærernes arbejdstidsaftale e.l.

OECD har bekræftet over for GL, at det er de nationale indberetninger der anvendes, men oplyser samtidig, at tallene for Danmarks vedkommende ikke kan anvendes til sammenligning, da Danmark har læreruddannede ledere, og de tæller dermed med i statistikken, samtidig med at det danske eksamenssystem, hvor lærerne bruger over en måned om året på mundtlige eksaminer, er trukket ud, så det ser ud som om danske lærere er mindre effektive. Men dette er ikke tilfældet.  Det er en politisk beslutning i Danmark at lægge stor vægt på nationale prøver og både mundtlige og skriftlige eksaminer.

Ligeledes har vi i Danmark væsentligt mere selvstændigt, skriftligt arbejde, som lærerne giver grundige skriftlige tilbagemeldinger på.

Med gymnasiereformen blev klassedan­nelsen effektiviseret, så der er flere elever på alle hold i alle timer. Tidligere kunne en lærer have tre klasser med 28 elever i hver, men så havde hun fx et lille højniveauhold med måske 7 elever og et hold med 15 elever. I dag er det ikke usædvanligt at have 7 klasser med 32 elever i hver. Det betyder, at læreren skal forholde sig til næsten 250 forskellige elever hver uge. Det giver et meget større arbejdspres for den enkelte lærer med de høje klassekvotienter, samtidig med at frekvensen er steget, så der er meget større forskel på de elever, der sidder i den enkelte klasse, end der har været nogen sinde før – en forskel læreren skal tage højde for i sin forberedelse og i sin undervisning. Der er således sket en stor effektivisering, større end den afspejles i elevprisen, der ellers de seneste 10 år er faldet med 10,7 % på stx. (Undervisningsministeriets tal)

Derfor er det GL's opfordring: Pas på de gymnasiale uddannelser!

---

Der er en grund til at vi gør det anderledes i Danmark:

Mandag Morgen udgav i forbindelse med IOC-topmødet i København: "The Danish Secret – How Denmark became one of the most competitive nations in the world". Hemmeligheden bag den danske succes er de basisværdier, som vi opbygger hos de unge i uddannelsessystemet. De har vidtrækkende betydning for udviklingen af det danske samfund. Det er bløde kompetencer, som har skabt de hårde resultater. Konklusionen er, at "Danmark har vundet sine sejre ved at være et aparte samfund, ved at gå sine egne veje og ved – frem for alt – at skabe optimale forudsætninger for anvendelsen af menneskelige ressourcer. Vi har leveret en overbevisende opskrift på et bæredygtigt samfund." Mandag Morgen siger videre, at det måske i realiteten er sket uden at vi har planlagt det og uden at have erkendt det – men det betyder jo ikke, at vi skal stoppe med at gøre det rigtige og i stedet gå i andres fodspor. Det ville jo være absurd, men det er det, GL oplever, man fra regeringens side ønsker. Mandag Morgen siger videre, at styrkepositionerne er udviklet gennem generationer og handler om værdier og holdninger. Det er formand Gorm Leschlys påstand, at disse værdier og holdninger opstår i den nære lærer/elev-kontakt. Derfor er det bekymrende, at lærer/elev-kontakten får sværere og sværere vilkår med de stigende klassekvotienter.

Cowi gennemførte i 2009 en undersøgelse af alle gymnasiale lærere. Undersøgelsen viste, at gymnasielærere har langt sværere ved at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen end nogen andre danske lønmodtagere overhovedet. Det skyldes, at den enkelte lærer arbejder meget mere, end hun får betaling for! Men det vil Undervisningsministeriet og Finansministeriet tilsyneladende ikke erkende.

GL vil til de kommende forhandlinger stille krav, der skal løse de problemstillinger, som Cowi's undersøgelse af gymnasielæreres forhold, viste, så det i fremtiden er attraktivt at være gymnasielærer. Vi ser frem til dialogen ved forhandlingsbordet med arbejdsgiverne.

Helle Hein, ledelsesforsker på Copenhagen Business School, har udtalt, at når gymnasielærere er så dedikerede og engagerede, som de er, er det yderst afgørende, at lærerne får mulighed for at gøre det, de er bedst til – så vil de kunne skabe den ene dygtige student efter den anden. De er meningssøgende mennesker, som vil gøre en forskel for andre, og de vil sætte det højest mulige niveau. Men hvis de bliver demotiverede – vil der sker en frustrationsregression, som hun kalder det – vil de ikke kunne levere den samme høje kvalitet og engagement i deres undervisning. Til skade for den enkelte student og for den danske samfundsøkonomi.

Derfor er det så afgørende at sikre, at gymnasielærere fortsat anser det for meningsfyldt at uddanne unge mennesker. Det er tvingende nødvendigt, at vi i de kommende år kan fastholde lærere. Hvis vi ikke kan fastholde de dygtige lærere, kan vi heller ikke rekruttere de dygtigste kandidater, og det er der stort behov for.

27 % af gymnasielærerne forventer ikke at være i sektoren om 5 år. Derfor er det helt afgørende, at der kan rekrutteres nok nye, dygtige lærere. En vigtig forudsætning er, at sektoren får et godt image for at kunne tiltrække unge. Det nytter ikke, at regeringen eller regeringens lakajer taler sektoren eller lærernes arbejde ned – den skulle hellere værdsætte den store indsats, der dagligt sker på alle skoler. Hidtil har det for langt de fleste været: en gang gymnasielærer, altid gymnasielærer. Sådan er det ikke mere. Det er godt, at gymnasielærere er attraktive for det øvrige arbejdsmarked, men det skal bare være lige så attraktivt at blive i eller søge et gymnasielærerjob! Det vil GL arbejde for!

Emner: Education at a Glance
Interessent:  

​Download rapporten fra OECD:
Education at a Glance 2010 ​