Er du opmærksom på Den europæiske Sprogpris 2017?
I Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler vi i
samarbejde med EU-Kommissionen Den Europæiske Sprogpris 2017. Med prisen kan man
sammen med et prestigefyldt diplom vinde et rejselegat, som har til formål at
støtte rejser til udlandet med henblik på at hente ny viden og inspiration til
glæde for sprogundervisning i Danmark. For at ansøge om eller indstille til
prisen, skal der blot udfyldes en kort ansøgningsformular på vores hjemmeside.
Vi vil meget gerne have ansøgninger fra gode projekter,
initiativer eller ildsjæle inden for læring af fremmedsprog – du kan enten selv
ansøge om Den Europæiske Sprogpris 2017 eller indstille andre gode projekter til
prisen.
Khaled Ksibe vandt Den Europæiske Sprogpris i 2016 for projektet Danskundervisning på Arabisk med Khaled. Iværksætteren blev hædret for sin innovative og brugervenlige tilgang til sprogundervisning via YouTube.
Lidt mere om Den Europæiske Sprogpris:
Se mere her: Hjemmeside for den europæiske sprogpris
Den Europæiske Sprogpris anerkender initiativer inden for
alle uddannelsesniveauer og alle sammenhænge, hvor der foregår læring af
fremmedsprog. Skoler, institutioner, organisationer og enkeltpersoner, som
arbejder med indlæring af fremmedsprog både i formelle og uformelle
læringsmiljøer, kan ansøge eller indstilles til prisen.
I 2016-2017 er der særligt fokus på:
- Sproglig
mangfoldighed i skoler
- Et
sprogvenligt samfund – uformel sprogindlæring
Læs mere om Den Europæiske Sprogpris på hjemmesiden for sprogprisen, hvor I også finder detaljer om ansøgningsprocedurer og
årets prioriteter og kriterier. Ansøgningsfristen er den 25. august
2017.
Prisen
uddeles den 25. september i på DOKK1 i Aarhus ved konferencen ”
Sprog, Kultur og Arbejdsliv. Rethink: Sproglige og (inter)kulturelle
kompetencer i uddannelsen og på arbejdspladsen” arrangeret af Det Europæiske
Center for Moderne Sprog (ECML).