Statsminister Helle Thorning-Schmidt har svaret på et brev fra Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS), der repræsenterer 600.000 lærere og ledere i Norden, blandt andre GL's medlemmer.
NLS skrev i oktober 2014 til alle statsministre i Norden for at understrege, at nye globale udviklingsmål fortsat skal prioritere og understøtte fuld grunduddannelse til alle verdens børn, leveret af uddannede lærere. Læs brevet fra NLS her:
Brev till nordiska statsministrarna.pdf
I sit svar til NLS lægger Thorning-Schmidt vægt på, at uddannelse med kvalitet er "centralt for realiseringen af alle udviklingsprioriteter og helt afgørende for bekæmpelsen af ulighed og fattigdom i verden". Statsministeren understreger, at lærernes faglige indsigt i undervisningen af børn og unge er en meget væsentlig forudsætning for kvaliteten, og hun pointerer, at alle børn i hele verden har ret til kvalitetsuddannelse. Læs statsministerens svar her:
Statsministerens svar på henvendelse fra NLS.pdf