FN vedtog i september 2015 2030-målene for en bæredygtig udvikling frem mod 2030.
Mål 4 handler om uddannelse og et af målene her er, at alle unge i 2030 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Så samtidig med, at regeringen netop har opgivet 95% målsætningen i Danmark har regeringen for 1§ år siden i FN været med til at vedtage en 100% målsætning. Det er vigtigt her at huske på, at 2030-målene gælder for alle verdens lande og ikke kun er udviklingsmål for udviklingslandene som de forrige Millennium Development Goals, der blev vedtaget i 2000 i Dakar for udviklingen frem til 2015.
De 17 opstillede verdensmål dækker områderne mennesker (herunder uddannelsesmålene), vækst
og velstand, miljø og klima og fredelige og trygge samfund. På engelsk tales om
People, Prosperity, Planet and Peace. Det gennemgående mål er at sikre at
’no-one is left behind’. Se målene på denne side, hvor der også er forslag til undervisningsforløb om målene:
FN 2030 Verdensmål
Siden er der sket det, at alle FN-landene er gået i gang med
at lave nationale handleplaner, ligesom der på regionalt plan arbejdes med at
underbygge realiseringen af målene. Men under de overordnede
mål er det op til de enkelte lande og regioner af fastlægge deres egen
målprioritering og at fastlægge, hvilke indikatorer man vil anvende til at se,
om man har fremdrift i målopfyldelsen.
Det indgår i arbejdsformen med implementeringen, at udvalgte
lande melder sig til frivillige afrapporteringer på high level FN-SDG-møder, og
at alle lande skal indsende rapporter regelmæssigt om deres fremdrift.
Den danske regerings handleplan for 2030-målene
I Danmark er der sket det, at alle ministerier har lavet
input til den danske handlingsplan, der er godkendt af regeringens
koordinationsudvalg. Planen, der er vedlagt som bilag, blev lanceret 31. marts 2017.
Det der beskrives som ’en ambitiøs plan’ er imidlertid en plan, der alene
bygger på allerede vedtagne og finansierede reformer. Det er således en plan,
der ikke måtte koste yderligere penge, og som ikke måtte give anledning til nye
politiske forhandlinger. Det er svært at kalde det en ambitiøs handleplan for
en periode, der dækker frem til 2030. Se regeringens plan her: Handleplan for FN Verdensmålene_WEB.pdf
I den danske plan er opstillet 37 politiske delmål, og for
hvert mål har man anført, hvilken indikator man vil bruge for at belyse
fremriften. Det er et åbent spørgsmål om de indikatorer, der er udvalgt, er
retvisende og fyldestgørende for de opstillede mål. På uddannelsesområdet er
der fx opstillet mål 11 ’Styrket faglighed, kvalitet og relevant indhold i uddannelser
for at løfte alle børn og unges udvikling.’ Som indikator for dette mål, vil
man anføre tal for kompetencedækning i folkeskolen. Næppe en indikator der
dækker hele målet; og en indikator som man på forhånd ved vil vise et positivt
resultat i lyset af de ændrede krav til linjefagsuddannelsen af
grundskolelærerne.
Møde i FN’s regionale forum for bæredygtig udvikling i Europaregionen
FN’s Økonomiske Kommission for Europa, som ledes af
Christian Friis Bach som øverste ansvarlige for SDG, holdt møde 25. april 2017
med et møde dagen før med aktørerne fra civilsamfundet, der koordinerede deres
arbejde og de meldinger, som de skulle give på mødet den 25. april 2017.
Christian Friis Back fremhævede på begge møder, at det var
en afgørende forudsætning for at nå 2030-målene, at man inddrog civilsamfundet
i alle faser af processen. Danmark, som var et af de lande der havde meldt sig
til at fremlægge en fremdriftsrapport i år, betonede alene arbejdet med
regeringens nu vedtagne handleplan. Det
var imidlertid slående, at den danske handleplan var udarbejdet som et rent
regeringsprogram uden nogen form for høring og reel inddragelse af civilsamfundet,
de sociale partnere og relevante NGO’er. Det står i skarp modsætning til den
proces, der blev beskrevet både af regeringsrepræsentanter og af cirvilsamfunds-repræsentanterne
i de andre lande.
Ambitionsniveauet var dog et problem for flere af landene i
regionen. En del lande havde mere travlt med at forklare at de havde fuldt styr
på processen og var godt i gang med målopfyldelsen end at problematisere og
fokusere på de områder, hvor selv udviklede lande kan have udfordringer. Når
målet er, at ingen skal lades tilbage i udviklingen, så kunne en dansk regering
jo godt have haft en ambition om bare inden år 2030 fx at gøre en indsats for
at mindske de sociale skel i uddannelsesystemet og sikre at anden-generations-indvandrere
klarer sig bedre end i dag, hvor vi er udsat for kritik fra OECD i PISA for at
have en ekstra stor udfordring i forhold til sammenlignelige lande.
Civilsamfundsmødet var enigt i, at det ville være hensigtsmæssigt at få
udviklet implementeringsmål på EU-niveau, der kan udfordre de lande, der ikke
er særligt ambitiøse i deres 2030-arbejde.
Nu er det en meget bred dagsorden med 17 verdensmål, der
dække mange meget forskellige fagområder. Education International har arbejdet
hårdt for at sikre, at SDG 4 - uddannelsesmålene kom med, men netop
uddannelsesmålene fylder ikke meget i den europæiske implementeringsdebat. GL
måtte på mødet med civilsamfunds-organisationerne arbejde for, at der også blev
sat fokus på uddannelse. I det afsluttende indlæg fra civilsamfundet på FN’s
regionale møde den 25. april 2017 blev det understreget, at gratis offentlig
kvalitetsuddannelse/erhvervsuddannelse uanset social, kønslig eller etnisk
baggrund er et must og en forudsætning for at nå de andre mål.
Flere repræsentanter talte om nødvendigheden af at indgå
partnerskaber, det gælder både med sociale parter og med NGO’erne, men også med
erhvervslivet. Flere talte om et betydeligt markedspotentiale i
målopfyldelsen, og andre talte om, at erhvervslivet er nødsaget til at
medvirke, for målopfyldelsen er forudsætningen for, at der er et fremtidigt
marked. Men når der tales om partnerskaber, så betyder det også, at de
involverede parter alle har et ansvar for at medvirke til målopfyldelsen.
Miljøorganisationerne følte, at de var parter, og at de tog et medansvar, men
andre organisationer vil nok have et behov for at blive reelt inddraget i en
dialog om delmål, inden man påtager sig et ansvar for, at de opnås. Her lader
processen i Danmark en del tilbage at ønske.