FN's verdensmål for 2030 - dansk handleplan

 
 
Den danske regering lancerede 31. marts 2017 sin plan for implementeringen af de nye verdensmål de 17 SDG'er - Sustainable Development Goals.

​FN vedtog i september 2015 2030-målene for en bæredygtig udvikling frem mod 2030.

 GlobaleMål-300x300.png

Mål 4 handler om uddannelse og et af målene her er, at alle unge i 2030 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Så samtidig med, at regeringen netop har opgivet 95% målsætningen i Danmark har regeringen for 1§ år siden i FN været med til at vedtage en 100% målsætning. Det er vigtigt her at huske på, at 2030-målene gælder for alle verdens lande og ikke kun er udviklingsmål for udviklingslandene som de forrige Millennium Development Goals, der blev vedtaget i 2000 i Dakar for udviklingen frem til 2015.

De 17 opstillede verdensmål dækker områderne mennesker (herunder uddannelsesmålene), vækst og velstand, miljø og klima og fredelige og trygge samfund. På engelsk tales om People, Prosperity, Planet and Peace. Det gennemgående mål er at sikre at ’no-one is left behind’. Se målene på denne side, hvor der også er forslag til undervisningsforløb om målene:
FN 2030 Verdensmål

Siden er der sket det, at alle FN-landene er gået i gang med at lave nationale handleplaner, ligesom der på regionalt plan arbejdes med at underbygge realiseringen af målene.  Men under de overordnede mål er det op til de enkelte lande og regioner af fastlægge deres egen målprioritering og at fastlægge, hvilke indikatorer man vil anvende til at se, om man har fremdrift i målopfyldelsen.

Det indgår i arbejdsformen med implementeringen, at udvalgte lande melder sig til frivillige afrapporteringer på high level FN-SDG-møder, og at alle lande skal indsende rapporter regelmæssigt om deres fremdrift.

Den danske regerings handleplan for 2030-målene

I Danmark er der sket det, at alle ministerier har lavet input til den danske handlingsplan, der er godkendt af regeringens koordinationsudvalg. Planen, der er vedlagt som bilag, blev lanceret 31. marts 2017. Det der beskrives som ’en ambitiøs plan’ er imidlertid en plan, der alene bygger på allerede vedtagne og finansierede reformer. Det er således en plan, der ikke måtte koste yderligere penge, og som ikke måtte give anledning til nye politiske forhandlinger. Det er svært at kalde det en ambitiøs handleplan for en periode, der dækker frem til 2030. Se regeringens plan her: Handleplan for FN Verdensmålene_WEB.pdf

I den danske plan er opstillet 37 politiske delmål, og for hvert mål har man anført, hvilken indikator man vil bruge for at belyse fremriften. Det er et åbent spørgsmål om de indikatorer, der er udvalgt, er retvisende og fyldestgørende for de opstillede mål. På uddannelsesområdet er der fx opstillet mål 11 ’Styrket faglighed, kvalitet og relevant indhold i uddannelser for at løfte alle børn og unges udvikling.’ Som indikator for dette mål, vil man anføre tal for kompetencedækning i folkeskolen. Næppe en indikator der dækker hele målet; og en indikator som man på forhånd ved vil vise et positivt resultat i lyset af de ændrede krav til linjefagsuddannelsen af grundskolelærerne.

Møde i FN’s regionale forum for bæredygtig udvikling i Europaregionen

FN’s Økonomiske Kommission for Europa, som ledes af Christian Friis Bach som øverste ansvarlige for SDG, holdt møde 25. april 2017 med et møde dagen før med aktørerne fra civilsamfundet, der koordinerede deres arbejde og de meldinger, som de skulle give på mødet den 25. april 2017.

Christian Friis Back fremhævede på begge møder, at det var en afgørende forudsætning for at nå 2030-målene, at man inddrog civilsamfundet i alle faser af processen. Danmark, som var et af de lande der havde meldt sig til at fremlægge en fremdriftsrapport i år, betonede alene arbejdet med regeringens nu vedtagne handleplan.  Det var imidlertid slående, at den danske handleplan var udarbejdet som et rent regeringsprogram uden nogen form for høring og reel inddragelse af civilsamfundet, de sociale partnere og relevante NGO’er. Det står i skarp modsætning til den proces, der blev beskrevet både af regeringsrepræsentanter og af cirvilsamfunds-repræsentanterne i de andre lande.

Ambitionsniveauet var dog et problem for flere af landene i regionen. En del lande havde mere travlt med at forklare at de havde fuldt styr på processen og var godt i gang med målopfyldelsen end at problematisere og fokusere på de områder, hvor selv udviklede lande kan have udfordringer. Når målet er, at ingen skal lades tilbage i udviklingen, så kunne en dansk regering jo godt have haft en ambition om bare inden år 2030 fx at gøre en indsats for at mindske de sociale skel i uddannelsesystemet og sikre at anden-generations-indvandrere klarer sig bedre end i dag, hvor vi er udsat for kritik fra OECD i PISA for at have en ekstra stor udfordring i forhold til sammenlignelige lande. Civilsamfundsmødet var enigt i, at det ville være hensigtsmæssigt at få udviklet implementeringsmål på EU-niveau, der kan udfordre de lande, der ikke er særligt ambitiøse i deres 2030-arbejde.

Nu er det en meget bred dagsorden med 17 verdensmål, der dække mange meget forskellige fagområder. Education International har arbejdet hårdt for at sikre, at SDG 4 - uddannelsesmålene kom med, men netop uddannelsesmålene fylder ikke meget i den europæiske implementeringsdebat. GL måtte på mødet med civilsamfunds-organisationerne arbejde for, at der også blev sat fokus på uddannelse. I det afsluttende indlæg fra civilsamfundet på FN’s regionale møde den 25. april 2017 blev det understreget, at gratis offentlig kvalitetsuddannelse/erhvervsuddannelse uanset social, kønslig eller etnisk baggrund er et must og en forudsætning for at nå de andre mål.

Flere repræsentanter talte om nødvendigheden af at indgå partnerskaber, det gælder både med sociale parter og med NGO’erne, men også med erhvervslivet. Flere talte om et betydeligt markedspotentiale i
målopfyldelsen, og andre talte om, at erhvervslivet er nødsaget til at medvirke, for målopfyldelsen er forudsætningen for, at der er et fremtidigt marked. Men når der tales om partnerskaber, så betyder det også, at de involverede parter alle har et ansvar for at medvirke til målopfyldelsen. Miljøorganisationerne følte, at de var parter, og at de tog et medansvar, men andre organisationer vil nok have et behov for at blive reelt inddraget i en dialog om delmål, inden man påtager sig et ansvar for, at de opnås. Her lader processen i Danmark en del tilbage at ønske.

Emner: International nyhed
Interessent: