​De gymnasiale uddannelser fik med finansloven for 2021 (på nær hf-enkeltfag som måtte vente et år) en midlertidig forhøjelse af taxameteret svarende til et års omprioriteringsbidrag. Det er helt nødvendige ressourcer for sektoren, men det er et kæmpe problem, at pengene kun er givet for en firårig periode. De videregående humanistiske, samfundsvidenskabelige, merkantile og teologiske uddannelser fik med den politiske aftale af 21. januar 2022 takstløft permanentgjort. Det er godt for de uddannelser. Tillykke med det! Det har vi også brug for sker for de gymnasiale uddannelser – ikke mindst set i lyset af implementering af elevfordelingsaftalen, faldende ungdomsårgange og stadigt mere udfordrede unge. Hvis politikerne ikke meget hurtigt får udmeldt, at der kan forventes økonomisk stabilitet på de gymnasiale uddannelser, vil de ressourcer, der er på skolerne i de kommende år, ikke på alle skoler blive brugt mest hensigtsmæssigt. Der er risiko for, at pengene ikke vil blive brugt til at stabilisere driften, men til forlods at tilpasse sig nedskæringer til skade for kvaliteten i elevernes undervisning, fx med mindre tid til feedback, støtte og vejledning af den enkelte elev.  

VUC er særligt udfordret, og derfor er det nødvendigt at finde en ny økonomisk model for VUC. Jeg er enig med ministeren i, som hun gav udtryk for på GL's repræsentantskabsmøde i november, og som flere i øvrigt giver udtryk for i dette nummer af Gymnasieskolen​, at der er et strukturelt problem i forhold til økonomien på VUC. Ministeren kaldte VUC for lavkonjunkturens skadestue, og hun sagde samtidig, at man ikke kunne forestille sig en hospitalsskadestue, hvor man ikke fastholdt kompetencer og beredskab. Der er derfor brug for et stort, fast afdelingsgrundtilskud til at drive VUC for. Man kunne også vælge at tilføre skyggeelever, som man kender det fra EUD-området. Vi har som samfund ikke råd til, at VUC forsvinder mange steder i landet. Lige nu er der reel risiko for, at det brede VUC-udbud mere eller mindre er væk, når vi igen får brug for, at voksne sætter sig på skolebænken. Så er lavkonjunkturens skadestue væk. Og vi skal samtidig ikke glemme, at VUC netop er med til at skabe succeser for mange unge og voksne med komplicerede livsforløb.

En kommende taxameterreform kan i et første, simpelt, men afgørende skridt bare indhegne, at penge givet til gymnasial undervisning også skal bruges på gymnasial undervisning. Det vil på nogle skoler betyde, at der skal bruges en del flere midler på kvalitet i undervisningen. Dernæst skal en reform understøtte, at både unge og (unge) voksne får lige uddannelsesmuligheder, og sikre, at taxameteret dækker de faktiske omkostninger ved at drive gymnasial uddannelse. I GL mener vi, at en del af elevtaxameteret skal omlægges til et klassetaxameter, fordi det er en mere stabil måde at styre økonomien på. 

Og så kan en omfattende reform af taxametersystemet ikke ske uden finansiering. En omfordeling vil have ødelæggende konsekvenser for de skoler, som skal betale gildet. At politikerne ikke har den mulighed, kan de takke de politikere, der vedtog nedskæringerne i gymnasiesektoren i 2015-18, for.