GL's politik for gymnasiernes økonomi

Politik
 

​​​​​​Et bevillingssystem for de gymnasiale uddannelser skal sikre følgende:

  • Økonomien skal understøtte kvaliteten og dække de faktiske omkostninger ved uddannelsen
  • Økonomien skal understøtte det landsdækkende udbud
  • Økonomien skal være gennemskuelig
  • Den økonomiske usikkerhed skal minimeres
  • Så mange unge som muligt skal gennemføre en ungdomsuddann​else

Derfor foreslår GL følgende ændringer af bevillingssystemet:

1. Omprioriteringsbidraget skal fjernes fra de gymnasi​​ale uddannelser, og de gymnasiale undervisningstaxametre skal anvendes til undervisning med krav om, at anvendelsesgraden opgøres særskilt i budgetter og regnskaber. Det vil være med til at sikre elevernes undervisning.

2. Der skal indføres et klassegrundtilskud på op mod 1/3 af det nuværende elevtaxameter for alle de gymnasiale uddannelser. Klassegrundtilskuddet fastlægges for 3 - 4 år ad gangen ud fra den anvendte klassekapacitet. Det giver en større budgetsikkerhed, gør bevillingen mere omkostningsdækkende og mindsker den økonomiske betydning af den marginale elev.

3. Det nuværende udkantstilskud skal styrkes, så udkantsskolerne sikres resurser til et ordentligt udbud af studieretninger og valgfag. Den nuværende grænse for udkantstilskud på 430 årselever bør fjernes eller sættes op, da også større udkantsskoler er udfordret. På VUC skal udkantsafdelinger også tildeles udkantstilskud. Det medvirker til at sikre eksistensen af og fagudbuddet på udkantsskoler og -afdelinger.

4. Der skal kun være én tælledag, og den skal ligge i oktober, alternativt skal der arbejdes med rullende bevillinger for elevtaxameteret på 3 - 4 år. Det vil øge budgetsikkerheden og mindske den økonomiske betydning af frafald.   

5. GL er ved at gennemføre en analyse af det sociale taxameter, for at se hvordan det kan styrkes. Målet er, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og at bevillingerne bliver mere omkostningsdækkende. 

Herudover skal alle de gymnasiale institutioner forpligtes til deltagelse i fordelingsudvalgene og de forpligtende samarbejder. En uafhængig politisk instans skal stå for fastsættelse af optagelseskapacitet, godkendelse af kapacitetsudvidelse/bygningsinvesteringer og elevfordeling.

Udfordringer

De seneste år har de gymnasiale uddannelser været under pres på grund af nedskæringer og nedgang i ungdomsårgangene.

Omprioriteringsbidraget på 2 pct. pr. år blev første gang gennemført for den gymnasiale sektor i 2016 og igen i 2017. På det gymnasiale område, der har en samlet offentlig budgetramme på omkring 12 mia. kr., svarer 2 pct. til knap ¼ mia. kr. Det ligger ud over de store nedskæringer, der ramte især stx og VUC i forbindelse med EUD-forliget. Regnskaber for udbyderne af gymnasiale uddannelser viser også i 2016 et samlet overskud. Der er dog stor forskel skolerne imellem, og vi ser først regnskaberne når skolerne er et halvt år inden i det nye finansår. 

Ser man på anvendelsen af undervisningstaxameteret, er der igen et samlet overskud, men ligeledes med store forskelle mellem skolerne. Der er tendens til, at skoler med underskud i højere grad er skoler med et udfordret elevgrundlag og skoler i udkantsområderne.

Sektoren står også over​for udfordringer med færre elever på grund af nedgange i ungdomsårgangene. En nedgang, der primært rammer udkantsområderne.

Positive og negative elementer ved det nuværende bevillingssystem

-     ​Taxameteret gives pr. elev, mens omkostningerne i høj grad afhænger af antal klasser. En elev, der falder fra, giver skolen et gennemsnitligt indtægtstab, men marginale omkostningsbesparelser. Med det nuværende elevtaxameter vil en forskel i frafald på en skole med 7 pct. og en anden skole på 13 pct betyde 100.000 kr. færre pr. klasse på skolen med størst frafald.​

-     Undervisningstaxameteret gives som bloktilskud og kan uhindret anvendes til bygninger og administration, hvilket kan påvirke uddannelseskvaliteten på den enkelte institution.

-     Systemet er ikke sikret mod underfinansiering af uddannelser, som vi har set med det for lave hhx-taxameter, og som vi nu ser på en række institutioner på grund af nedskæringer.

-     Indbyggede incitamenter, der giver uhensigtsmæssig adfærd. Dette ses blandt andet ved, at der f.eks sker sortering af elever, og der anvendes uhensigtsmæssigt mange ressourcer til markedsføring.

-     Budgetusikkerhed, der blandet andet opstår ved store fald i ungdomsårgangene samt de store fluktuationer på VUC-området.

+     Systemet er gennemskueligt.

+     Pengene følger eleverne, så omkostningerne tilpasses aktivitetsniveauet.

+    Udkantstilskuddet er med til at understøtte det landsdækkende udbud.

+    Den tekniske fordeling på administration, bygninger og undervisning medvirker til at bringe fokus på    udgifterne til undervisning.

+    Bygnings- og fællesomkostningstaxameteret gives på baggrund af grundlagsårselever, hvilket giver budgetsikkerhed.

+     Det sociale taxameter gør op med at alle elever koster det samme.

Andre styringsmæssige forslag

For at sikre det landsdækkende udbud, er der behov for koordinering af kapacitet og elevfordeling.

For at sikre at uddannelsestaxametrene også stemmer overens med de faktiske omkostninger, bør Undervisningsministeriet foretage regelmæssige taksteftersyn. Undervisningsministeriet bør i deres økonomiske tilsyn tilse, at institutionens resurser på det enkelte uddannelsesområde går til undervisning. Endelig bør kravene til årsregnskaberne revideres, så der kommer større åbenhed og gennemsigtighed.

Emner: Taxameter
Interessent: