Efterlysning: Ansvarlighed i taxameterdebatten

Debatindlæg
Af Tomas Kepler, i Altinget 28. januar 2020

​Efter en årrække med store nedskæringer, hvor mange skoleregnskaber bløder, er kampen om taxameterkronerne tydeligvis sat ind. Taxameteret er grundlaget for, hvilke muligheder vi over hele landet har til at give de unge en ordentlig ungdomsuddannelse. Nu bruger ledere fra de gymnasiale uddannelser Altingets spalteplads til at gøre noget så vigtigt som finansieringen af elevernes ungdomsuddannelse til et uansvarligt og uambitiøst nulsumsspil. Ræset mod bunden er sat ind!

Først og fremmest har ministeren et taxametereftersyn​ i støbeskeen, og sektoren burde afvente analyserapporten og herefter få en oplyst debat om den fremtidige finansiering af uddannelserne. Men nu er ballet åbnet, må man konstatere.


Undervisningstaxametrene på ungdomsuddannelserne er forskellige. Og det skal de være, fordi det ikke koster det samme at drive de forskellige uddannelser. Alle unge skal have lige adgang til en ungdomsuddannelse af høj kvalitet.

Htx får det højeste undervisningstaxameter, hhx det mindste, og stx ligger imellem. Htx har et højere antal lektioner end stx og hhx, og htx har mange naturvidenskabelige og tekniske fag, som er dyrere at gennemføre, som hhx ikke har. På såvel universiteterne som på erhvervsuddannelserne får man også flere penge til at gennemføre naturvidenskabelige fag end andre fag. Stx har også de naturvidenskabelige fag. Forskellene er altså ikke ubegrundede.

Der er også forskel på det taxameter, som skolerne får til at administrere uddannelserne. Her kan man undre sig over, hvorfor det er dyrere at administrere htx end hhx?

I dag modtager institutionerne forskellige udkantstilskud, afhængig af gymnasial uddannelse. Det bør ændres. Også her bør man være ambitiøs og tilføre ressourcer, så alle mindre gymnasier, gymnasiale afdelinger og afdelinger på VUC i provinsen fremover tildeles de samme ressourcer som udkantstilskuddet på stx.

Hverken hhx eller htx bliver bedre af dårlig mandskabspleje

Både de to skoledirektører fra Vestfyn og Tønder i mandagens Altinget og chefkonsulenten fra TEC, som skrev i sidste uge, slår ud efter det almene gymnasiums lønniveau. Det er en grim mistænkeliggørelse af en ordentlig ledelseskultur. Der er ingen almene gymnasier, der giver deres lærere 'selvbestaltede ekstra tillæg' eller 'lukrative lønordninger'. De sikrer bare, at lærerne har et gennemsnitligt akademisk lønniveau, og opfylder det lokale lønniveau, som er politisk aftalt.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 aftalte de centrale parter en ekstraordinær indsats for at få den lokale løn til at fungere på erhvervsgymnasierne. Desværre er der fortsat en række ledelser, der ikke sikrer deres lærere et anstændigt lønniveau, og de anvender ikke alle de midler, de får til undervisningen til undervisning. I gennemsnit går mere end 5% af de gymnasiale undervisningsindtægter til andet end gymnasial undervisning. Jeg vil derfor også anbefale skribenterne at tjekke på deres skoler, om midler givet til undervisning også bruges til undervisning, herunder til lærernes retmæssige løn. Lønniveauet bør ikke have noget med taxameterdiskussionen at gøre, men om at behandle sine medarbejdere ordentligt. Det oplever mange erhvervsgymnasiale lærere, at de ikke bliver.​

Emner: Taxameter
Interessent: