Tænketanken CEVEA fremlægger nu analyse og mulige forslag til taxameterændringer for ungdomsuddannelsesområdet. GL hilser rapporten velkommen, fordi den lægger op til en længe ventet debat om det nuværende taxametersystems styrker og svagheder. Rapporten giver endvidere løsningsforslag til at rette op på svaghederne.
GL har medfinansieret udredningsarbejdet for at kvalificere debatten.
CEVEAs analyse peger på, at der er en sammenhæng mellem frafald og de unges karakterer fra grundskolen samt frafald og forældrenes uddannelsesbaggrund. Denne analyse er desværre ikke opgjort på den enkelte uddannelsestype, men bredt for ungdomsuddannelserne. En tidligere undersøgelse om social baggrund og frafald fra Epinion viser, at sammenhængen er størst på stx og herefter kommer erhvervsuddannelserne. CEVEAs analyse bringer os altså ikke tættere på en viden om, hvorvidt denne sammenhæng gælder for alle uddannelsestyper, og i givet fald i hvor høj grad. Samtidig kan der være mange andre årsager til frafaldet – herunder mangel på praktikpladser på erhvervsuddannelserne.
CEVEA kommer med 7 forslag til ændringer af taxametersystemet:
- Fra tælledage til 'glidende' optælling
- Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret
- Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre
- Binding på undervisningstaxameteret
- Indførelse af et overflytningstaxameter
- Tværgående samarbejde inden for geografiske områder
- Socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud
De fire første forslag er også GL's politik – hvor især indførelsen at en binding på undervisningstaxameteret vil give bedre vilkår for undervisningen. I dag anvendes kun 94 pct. af undervisningsindtægterne på gymnasierne på undervisning – det skal der laves om på. Pengene skal arbejde dér, hvor de er tiltænkt – på undervisningen og på elevernes læring.
Det mest problematiske af CEVEAS syv forslag er forslaget om social faktor i udbetalingen af elevtaxameter, da det forslås, at elevgrundlaget skal bindes til undervisningstaksten – med en omfordeling på tværs af ungdomsuddannelserne. Der er to problemer i dette. For det første tager man gennemsnitsprisen for undervisning på den enkelte uddannelse og omfordeler på tværs – hvilket er direkte imod taxameterprincippet. For det andet betyder det, at det primært er erhvervsuddannelserne, der får det sociale taxameter, da deres elevgrundlag er anderledes end på de gymnasiale uddannelser. Det er i modstrid med flere forskellige analyser, der viser, at især det faglige indgangsniveau er af betydning for elevernes risiko for frafald samt deres udgangskarakter.
GL mener, at der skal tildeles midler til ungdomsuddannelserne til oprettelse af et læse-/skrivetaxameter.
Taxameteret skal tildeles ud fra andel af elever med behov for en yderligere indsats ift. læse- og skrivekompetencer, eventuelt suppleret med matematikkompetencer. Hermed understøtter man direkte den enkelte med en hjælpende indsats. Et sådan taxameter kan samlet betyde, at eleverne på erhvervsuddannelserne får flere ressourcer fra et læse-/skrivetaxameter end fx hhx og stx – men de elever, der ud fra en faglig vurdering har brug for yderligere faglig støtte, får det, og skolerne får ressourcerne til det.
Se Cevea-rapporten her.
