Skoleregnskaber 2016

Notat
 
De gymnasiale uddannelser udbydes primært på selvejende institutioner, der drives som semiprivate institutioner.

 Skolerne får offentligt tilskud og konkurrerer om eleverne, prioriterer økonomien, ejer bygningerne og ledes af bestyrelser. Skolerne udsættes for økonomisk og kvalitativt tilsyn, hvor de bliver screenet for en række nøgletal. Skolerne har behov for likviditet for at kunne vedligeholde, investere og betale enhver sit. De har behov for egenkapital, hvis de skal lånefinansiere, og de bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger. 

I 2016 realiserede finansloven for første gang nedskæringer på 2 pct. for de gymnasiale uddannelser. Nedskæringer, der har været en politisk trussel siden 2010. Samtidig er undervisningstaksten for fjernundervisning skåret med 20 pct. og bygningstaxameteret er fjernet.

Samtidig slår de faldende ungdomsårgange nu igennem og viser sig  i faldende søgning til de gymnasiale uddannelser. Et fald der vil blive større de kommende år, og som varierer geografisk. Faldet forstærkes af, at der de seneste år har været politiske forventninger om - og pres for – at en mindre andel af ungdomsårgangen tager en gymnasieuddannelse.  

De selvejende institutioner vil reagere på presset ved at tilpasse økonomien, samtidig med at der er flere skoler, der taler om at konsolidere sig. Det betyder, at de søger at øge deres økonomiske råderum ved at oparbejde overskud. Skolerne har også de seneste år haft relativt store samlede overskud i mio. kr. og i procent af omsætningen.

Skoleregnskaber.png 

Download analyse af skolernes regnskab 2016: Skoleregnskaber 2016.pdf 

Emner: Skoleregnskaber
Interessent: Bestyrelse