De gymnasiale uddannelser udbydes primært på selvejende institutioner, der drives som semiprivate insti-tutioner. Skolerne får offentligt tilskud og konkurrerer om eleverne, prioriterer økonomien, ejer bygninger‐ ne og ledes af bestyrelser. Skolerne udsættes for økonomisk og kvalitativt tilsyn, hvor de bliver screenet for en række nøgletal. Skolerne har behov for likviditet for at kunne vedligeholde, investere og betale enhver sit. De har behov for egenkapital, hvis de skal lånefinansiere, og de bærer ansvaret for kapacitetstilpasninger.
I 2021 blev der med finansloven rettet op på et års såkaldt omprioriteringsbidrag. Tilsvarende tilbageførsel til hf-enkeltfag blev først gennemført i 2022. Omprioriteringsbidraget var en grønthøsterbesparelse på 2 pct., der blev kørt over 4 år. Udover den økonomiske virkelighed så slår de faldende ungdomsårgange igennem og viser sig også i faldende søgning til de gymnasiale uddannelser. Et fald der vil blive større de kommende år, og som varierer geografisk. Faldet forstærkes af, at der de seneste mange år har været politiske forventninger om ‐ og pres for – at en mindre andel af ungdomsårgangen tager en gymnasieuddannelse. De selvejende institutioner vil reagere på presset ved at tilpasse økonomien til elevtallet.
Normalt udarbejder vi tal for det gymnasiale undervisningsresultat. Det gør vi via aktindsigt hos Undervis-ningsministeriet. Desværre er ministeriet ikke færdig med at verificere tallene her i november måned, så tallene er ikke med her. Til gengæld er det ministeriets hensigt, at tallene fremover skal være offentligt til-gængeligt for alle. Når man ser på årsrapporterne, er der også kommet flere krav til detaljeringsgraden. Alle omkostninger til undervisningens gennemførelse skal opdeles på uddannelsestype. Desværre er detaljeringsgraden på indtægterne endnu ikke så stor, så der her skelnes mellem hvilke uddannelser undervisningstilskuddet er givet til.
