​​​​​Gennemførte besparelser

I 2016, 2017, 2018 og 2019 har de almene gymnasier været underlagt omprioriteringsbidraget, der er en besparelse på 2 pct. af statstilskuddet. De sparede midler kommer ikke tilbage året efter, hvilket betyder, at der i 2019 har været knap 8 pct. færre ressourcer at drive skolen for end i 2015.

I 2017 blev udbyderne af stx og IB endvidere ramt af besparelser for 235 mio. kr. som følge af EUD-budgetforliget. Alt i alt kostede EUD-aftalen 3,7 pct. af stx-elevtaksten. Med aftalen blev en procentdel af elevtaksten omlagt til et geografisk grundtilskud på en mio. kr. til hver skole. Omlægningen var udgiftsneutral for sektoren, men gav en omfordeling fra de store til de små skoler. 

Samlet er der sparet knap 900 mio. kr. på stx og hf i 2019 i forhold til 2015 ved samme antal elever. For hele den gymnasiale sektor er det knap halvanden mia. kr.   

Finanslovsforslag for 2020

Regeringen har foreslået, at omprioriteringsbidraget afskaffes fra næste år, og det parlamentariske grundlag støtter forslaget. Så vi kan med rimelig sikkerhed sige, at der ikke skal spares 2 pct. i 2020.

Regeringen har konstateret, at der var to ufinansierede aftaler inden for børne- og undervisningsministeriets område. Det ene er 190 mio. kr. i forbindelse med justeringer af folkeskolereformen. Finansieringen udestår fortsat. Også en del af FGU-forliget var ufinansieret med 60 mio. kr. årligt fra 2020. Her har politikerne fundet finansiering hos erhvervsskolerne og de almene gymnasier og hf-kurser. Der skæres 340 kr. pr. årselev på stx og 400 kr. pr årselev på toårigt hf. Samlet spares der 35 mio. kr. Det svarer til en besparelse på 0,5 pct. af elevtilskuddet eller omkring ¼ mio. kr. for en mellemstor skole. Besparelsen tages på bygningstaxametrene og begrundes med, at skolerne kan omlægge lån med henblik på at opnå en lavere rente.    

​Sekretariatet har udarbejdet et notat om finanslovsforslag 2020, som du kan se her.

​Af notatet kan du se en gennemgang af øvrige tiltag med betydning for de gymnasiale uddannelser og deres tilskud. De to væsentligste tiltag er tilførslen af ekstra ressourcer som følge af reformens bestemmelse om en ekstra eksamensbegivenhed samt besparelser som følge af indkøbsordning 13. En besparelse, der også hjemtages som dispositionsbegrænsning i 2019.

Løn og taxameterfremskrivning

Lønfremskrivningen af taksterne følger de centralt aftalte lønstigninger, men fremskrivningen sker i to tempi. Først indregnes et kvalificeret skøn for udviklingen i det kommende år, og året efter bliver der efterreguleret for den faktiske centrale stigning. Da skønnet for 2019 var for højt på grund af forventningen til reguleringsordningen, er der efterreguleret for dette i taksten for 2020 med 0,3 pct. Sagt med andre ord har fremskrivningen for 2018 været for høj, og derfor får skolerne en for lav regulering i 2019. For 2020 vurderer Finansministeriet reguleringsordningen til at være negativ med minus 0,1 %. Dette bør også anvendes i skolernes lønfremskrivning i 2020-budgettet.

Udviklingen i antal årselever

Skolernes økonomi er flere steder presset af udviklingen i antallet af årselever. Ungdomsårgangene falder frem mod 2031. Der er stor forskel på, hvor hårdt den enkelte skole vil blive ramt. Det er primært skolerne udenfor de store byer, der rammes. Hvis et alment gymnasium går en stx-klasse ned, betyder det et årligt indtægtstab på ca. 1,7 mio. kr. pr. år i tre år. Skolen kan tilpasse en del af omkostningerne, men fx bygningsomkostninger kan være vanskelige at tilpasse. Imens tilpasningen af undervisningstaxameteret sker øjeblikligt, beregnes bygningstaxameteret og fællesudgiftstaxameteret ud fra sidste års antal årselever. Der er dog også forsinkelse i tabet af bygnings- og fællesomkostningstaxameteret på et år. Hvis skolen går ½ klasse ned eller har stort frafald, er det endnu mere vanskeligt at tilpasse omkostningerne, da omkostningerne primært knytter sig til en klasse og ikke til antallet af elever. 

Regnskabsresultater 2018

Regnskaberne viser, at de almene gymnasier og hf-kurser har et overskud før ekstraordinære poster på godt 17 mio. kr. i 2018. Det svarer til en overskudsgrad på 0,2 pct. af omsætningen. I 2017 var overskuddet 6 gange større. Der har været en tendens til, at overskuddet er faldet de seneste år. De mindre overskud kan ses som en konsekvens af nedskæringerne, men også som en konsekvens af, at skolerne har fået opbygget en solid økonomi, der betyder, at en del skoler ikke længere bevidstløs går efter et overskud. Overskuddet har været faldende de seneste år. Hvis skolerne ikke ændrer på omkostningerne i 2019, vil det betyde, at der kommer et underskud på 1,8 pct. i 2019. Det kommer nok ikke til at ske, da selvejende institutioner vil forsøge at tilpasse omkostningerne til indtægterne.

De almene gymnasier og hf-kurser er offentlige, selvejende institutioner, finansieret af offentlige midler. Skolerne bør som udgangspunkt ikke have overskud. De har dog brug for en vis likviditet til at klare udsving i omkostningerne. Økonomikyndige har en tommelfingerregel om, at en likviditet (her defineret som omsætningsaktiver) på 15-25 pct. af omsætningen er tilstrækkelig. Store institutioner har brug for en mindre andel end små. Likviditeten vokser alt andet lige, når der er overskud. Samtidig stiger den som følge af afskrivninger og falder ved afdrag på gæld.

​Ved investeringer vælger skolen, hvor meget der skal lånefinansieres, og hvor meget der tages af likviditeten. Det er væsentligt løbende at tage stilling til, om der er tilstrækkelig likviditet til at betale skolens regninger. Kommer skolen i likviditetsproblemer, kan skolen optage lån i friværdien ud fra bankens vurdering af skolernes bygninger, der normalt stilles i sikkerhed, samt størrelsen på allerede optagede lån. Normalt siger man, at egenkapitalen er udtryk for friværdien, men da skolernes bogførte bygningsværdier svarer til en blanding af købspris, byggeværdi og afskrivninger, svarer det ikke til den værdi, de kan sælges for. Værdien kan både være højere og lavere end den bogførte.  

Skolerne har en samlet likviditet (omsætningsaktiver) på 2,1 mia. kr. Det svarer til 27 pct. af den samlede omsætning. Den bogførte egenkapital er på 2,1 mia. kr., mens den "vurderede egenkapital" svarer til 4,2 mia. kr. Den vurderede egenkapital er den bogførte egenkapital tillagt værdiforskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi af bygningerne. 

I 2018 havde 46 almene gymnasier og hf-kurser underskud. Det svarer til 38 pct. af skolerne, hvilket er over dobbelt så mange som året før. Hertil kommer, at knap halvdelen af skolerne stort set anvender hele tilskuddet og har et overskud på mellem 0 og 2 pct., mens det kun er 2 skoler, der har et overskud på over 6 pct. i 2018. 

Har en skole underskud, kan det skyldes omkostninger, som skolen enten er blevet overrasket over, eller som skolen har planlagt med. Det kan være straksafskrivninger ved investeringer, såsom computere, en forsikringshændelse med stor selvrisiko, eller omkostninger ved omlægning af lån. Sådanne ekstraordinære omkostninger forventes ikke gentaget året efter. Et underskud kan også skyldes, at statstilskuddet ikke dækker skolens omkostninger til den daglige drift. Det ses typisk hos skoler med stort frafald og/eller små klassestørrelser. Mekanismen i selvejet vil dog få skolerne til at tilpasse omkostningerne til tilskuddet. Skolens forklaring på årets samlede resultat kan typisk læses i årsrapporten. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanter, bestyrelsesrepræsentanter m.fl. læser den. 

​

Bruges midler til gymnasial undervisning til undervisningen?

Udover skolens samlede resultat er det interessant at se på skolens anvendelse af de gymnasiale undervisningsindtægter. Anvendelsesgraden fremkommer ved at dele de gymnasiale undervisningsomkostninger med de gymnasiale undervisningsindtægter og gange med 100. Tallene kan være vanskelige at uddrage direkte af skolens årsrapport. Derfor får GL tallene fra Undervisningsministeriet. Tallene er skolernes egne indberetninger af deres formålsregnskaber, dog korrigeret forholdsmæssigt for det geografiske grundtilskud. Der er risiko for, at skolerne har indberettet tallene forkert, og at de derfor ikke er retvisende. I tallene for 2018 er der fundet uforklarlige uregelmæssigheder i indberetningerne på statsindtægterne til undervisning for fire gymnasier.     

De almene gymnasier og hf-kurser har en anvendelsesgrad på 100,1. Det svarer til, at gymnasierne samlet anvender 8,5 mio. kr. mere til undervisningen, end der er indtægter til. Det er første gang i de 5 år, GL har indhentet tallene, at anvendelsesgraden for de almene gymnasier og hf-kurser er over 100 pct. I 2017 var anvendelsesgraden på 99,6 pct., hvilket betød, at 0,4 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter anvendes til noget andet end den gymnasiale undervisning. Anvendelsesgraden har været stigende de sidste år. Det kan ses som en konsekvens af de store besparelser, der har ramt siden 2016, og som også slår igennem i 2019. Det er væsentligt at nævne, at der i omkostningerne til undervisningens gennemførelse også findes de gymnasiale mellemledere.

Anvendelse til gymnasial undervisning på Almene Gymnasier i gennemsnit

Der er stor spredning mellem skolerne, men hele 3 ud af 5 almene gymnasier og hf-kurser anvender flere penge på undervisning, end der er undervisningsindtægter til. 13 pct. bruger stort set alle midlerne givet til undervisning på undervisning, mens hver tiende skole anvender mere end 6 pct. af undervisningsmidlerne til andre formål end undervisning.

Hvis en skole anvender fx 96 pct. af undervisningstaxameteret på undervisning, så burde en reduktion i elevtallet på 4 pct. ikke medføre yderligere nedskæringer på undervisningen. Skolen kan dog have bundet de resterende ressourcer til andre formål, og der vil også året efter skulle findes besparelser på bygninger og administration svarende til 4 pct. Hvis det er tilfældet, bør I på skolen drøfte, hvordan disse omkostninger til andre formål kan nedbringes – herunder udlejning af lokaler mv.

Hvis en skole anvender fx 106 pct., betyder det, at 6 pct. af indtægterne, som er modtaget til andre områder anvendes til gymnasial undervisning. Skolen har altså frigjort midler fra administration, bygninger, anden uddannelse eller andet for at prioritere den gymnasiale undervisning. En nedgang i elevtal kan være vanskelig at gennemføre uden konsekvenser for undervisningsomkostningerne. 

​En skole med et samlet regnskabsoverskud har ikke nødvendigvis overskud på den gymnasiale undervisning og omvendt. Det er væsentligt at fastholde, at der som udgangspunkt ikke bør skabes overskud på undervisning, og at ressourcer til gymnasial undervisning som udgangspunkt bør anvendes til gymnasial undervisning.​

Download regn​skabstal for alle almene gymnasier og to årige hf-kurser: Regnskab 2018 - tabeller for almene gymnasier og hf-kurser.pdf​