Økonomi og nøgletal - erhvervsgymnasier

Info
 

​​Gennemførte besparelser

I 2016, 2017, 2018 og 2019 har erhvervsgymnasierne været underlagt omprioriteringsbidraget, der er en besparelse på 2 pct. af statstilskuddet. De sparede midler kommer ikke tilbage året efter, hvilket betyder, at der i 2019 har været knap 8 pct. færre ressourcer at drive skolen for end i 2015.

Med EUD-budgetaftalen af 2. oktober 2015 blev en procent af elevtaksten fra 2016 omlagt til et geografisk grundtilskud på en mio. kr. til hver erhvervsskole​. Omlægningen var udgiftsneutral for sektoren, men betød en omfordeling fra de store til de små skoler. I samme aftale blev hhx-taxameteret løftet, så der ikke længere er ubegrundede​ forskelle mellem undervisningstaxameteret på hhx og stx. Dette er ikke modregnet besparelserne.

Besparelserne har betydet, at der er sparet 240 mio. kr. på hhx og htx i 2019 i forhold til 2015 ved uændret elevtal.  ​

Finanslovsforslag for 2020

Med finansloven for 2020 blev det besluttet at afskaffe omprioriteringsbidraget. Det betyder, at der ikke skal spares 2 pct. i 2020.

I oktober blev der indgået forlig om den ufinansierede del af FGU-aftalen. Politikerne fandt en del af finansieringen hos de gymnasiale uddannelser. Der var 7 hovedstadsskoler, der blev ramt ved, at regionaliseringsfaktoren knyttet til bygningstaxameteret blev sat ned fra 1,1 til 1,05. Der er 5 skoler, der udbyder hhx og/eller htx, som rammes. Det er NEXT, TEC, Unord, Niels Brock samt Hotel- og Restaurantskolen.

Sekretariatet har udarbejdet notater om finanslovsforslag og finanslov 2020, som du kan se her:

Notat om finanslovsforslag for 2020

Notat om ændringer i endelig finanslov 2020

De to væsentligste ændringer i de gymnasiale takster er tilførslen af ekstra ressourcer som følge af reformens bestemmelse om en ekstra eksamensbegivenhed samt besparelser som følge af indkøbsordning 13. Besparelsen ved indkøbsordningen hjemtages også som dispositionsbegrænsning i 2019.

Løn og taxameterfremskrivning

Lønfremskrivningen af taksterne følger de centralt aftalte lønstigninger, men fremskrivningen sker i to tempi. Først indregnes et kvalificeret skøn for udviklingen i det kommende år, og året efter bliver der efterreguleret for den faktiske centrale stigning. Da skønnet for 2019 var for højt på grund af forventningen til reguleringsordningen, er der efterreguleret for dette i taksten for 2020 med 0,3 pct. Sagt med andre ord har fremskrivningen for 2018 været for høj, og derfor får skolerne en for lav regulering i 2019. For 2020 vurderer Finansministeriet reguleringsordningen til at være negativ med minus 0,1 %. Dette bør også anvendes i skolernes lønfremskrivning i 2020-budgettet.

Udviklingen i antal årselever

Skolernes økonomi er flere steder presset af udviklingen i antallet af årselever. Ungdomsårgangene falder frem mod 2031. Der er stor forskel på, hvor hårdt den enkelte skole vil blive ramt. Det er primært skolerne udenfor de store byer, der rammes. Hvis et erhvervsgymnasium går en htx-klasse ned, betyder det et årligt indtægtstab på knap 2 mio. kr. pr. år i tre år. Skolen kan tilpasse en del af omkostningerne, men fx kan bygningsomkostninger være vanskelige at tilpasse. Ved nedgang i elevtal kommer nedgangen i undervisningstaxameteret øjeblikkeligt, sker tilpasningen af bygningstaxameteret og fællesudgiftstaxameteret med forsinkelse. Hvis skolen går ½ klasse ned eller har stort frafald, er det endnu mere vanskeligt at tilpasse omkostningerne, da omkostningerne primært knytter sig til en klasse og ikke til antallet af elever. 

Regnskabsresultater 2018

Erhvervsskoler, der udbyder gymnasial uddannelse, havde et samlet underskud før ekstraordinære poster på 1,5 mio. kr. i 2018. Det svarer til et underskud på 0 pct. af omsætningen. I 2017 var der en overskudsgrad på 0,8 pct. af omsætningen. De seneste år har skolerne haft en overskudsgrad på mellem et positivt 0 og knap 2 pct. med en faldende tendens. Underskuddet og den faldende tendens i overskudsgraden kan skyldes flere år med omprioriteringsbidraget.

Hvis skolerne ikke har ændret på deres omkostninger i 2019, vil det betyde, at der kommer et underskud svarende til omprioriteringsbidraget på 2 pct. i 2019. Det kommer nok ikke til at ske, da selvejende institutioner vil forsøge at tilpasse omkostningerne til indtægterne.

Erhv-gym.png

Erhvervsskolerne er selvejende institutioner, finansieret af offentlige midler. Skolerne bør som udgangspunkt ikke have overskud. De har dog brug for en vis likviditet til at klare udsving i omkostningerne. Økonomikyndige har en tommelfingerregel om, at en likviditet (her defineret som omsætningsaktiver) på 15-25 pct. af omsætningen er tilstrækkelig. Store institutioner har brug for en mindre andel end små. Likviditeten vokser alt andet lige, når der er overskud. Samtidig stiger den som følge af afskrivninger og falder ved afdrag på gæld.

Ved investeringer vælger skolen, hvor meget der skal lånefinansieres, og hvor meget der tages af likviditeten. Det er væsentligt løbende at tage stilling til, om der er tilstrækkelig likviditet til at betale skolens regninger. Kommer skolen i likviditetsproblemer, kan skolen optage lån i friværdien ud fra bankens vurdering af skolernes bygninger, der normalt stilles i sikkerhed, samt størrelsen på allerede optagede lån. Normalt siger man, at egenkapitalen er udtryk for friværdien, men da skolernes bogførte bygningsværdier svarer til en blanding af købspris, byggeværdi og afskrivninger, svarer det ikke til den værdi, de kan sælges for. Værdien kan både være højere og lavere end den bogførte.

Skolerne har en samlet likviditet (omsætningsaktiver) på 2,8 mia. kr. Det svarer til 26 pct. af den samlede omsætning. Den bogførte egenkapital er på 6,9 mia. kr., svarende til 62 pct. af deres omsætning. Den "vurderede egenkapital" svarer til 8,1 mia. kr. Den vurderede egenkapital er den bogførte egenkapital tillagt værdiforskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi af bygningerne. Hvis man skal vide, hvad skolens reelle egenkapital og hvilke lånemuligheder der er, skal der foretages en egentlig salgsvurdering af bygningerne.

I 2018 havde 16 erhvervsskoler med gymnasialt udbud underskud. Det svarer til ca. 1/3 af skolerne. Hertil kommer, at 45 pct. af skolerne stort set anvender hele tilskuddet og har et overskud på mellem 0 og 2 pct. I 2017 var der 27 pct. der havde underskud, mens 53 pct. havde et overskud på mellem 0 og 2 pct.

Hvis en skole har underskud, kan det skyldes omkostninger, som skolen enten er blevet overrasket over, eller som skolen har planlagt med. Det kan være straksafskrivninger ved investeringer, såsom computere, en forsikringshændelse med stor selvrisiko, eller omkostninger ved omlægning af lån. Sådanne ekstraordinære omkostninger forventes ikke gentaget året efter. Et underskud kan også skyldes, at statstilskuddet ikke dækker skolens omkostninger til den daglige drift. Det ses typisk hos skoler med stort frafald og/eller små klassestørrelser. Mekanismen i selvejet vil dog få skolerne til at tilpasse omkostningerne til tilskuddet. Skolens forklaring på årets samlede resultat kan typisk læses i årsrapporten. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanter, bestyrelsesrepræsentanter m.fl. læser den.

Overskudsgrad erhv 2018.png

Bruges midler til gymnasial undervisning til undervisningen?
Udover skolens samlede resultat er det interessant at se på skolens anvendelse af de gymnasiale undervisningsindtægter. Anvendelsesgraden fremkommer ved at dele de gymnasiale undervisningsomkostninger med de gymnasiale undervisningsindtægter og gange med 100. Tallene kan ikke uddrages direkte af erhvervsskolernes årsrapport, da de udbyder flere uddannelser. Derfor får GL tallene fra Undervisningsministeriet. Tallene er skolernes egne indberetninger af deres formålsregnskaber, dog korrigeret forholdsmæssigt for det geografiske grundtilskud. Der er risiko for, at skolerne har indberettet tallene forkert, og at de derfor ikke er retvisende.    

Erhvervsskolerne, der udbyder gymnasial uddannelse, har en anvendelsesgrad på 94,2. Det svarer til, at gymnasierne samlet anvender 167 mio. kr. mindre til den gymnasiale undervisning, end der er indtægter til. Den gymnasiale anvendelsesgrad til undervisningen har været relativt stabil med en svagt faldende tendens de seneste 5 år. I 2017 var anvendelsesgraden 94,5, i 2016 på 94,8 pct. og i 2015 inden besparelserne lå den på 94,6 pct. Det betyder, at de store besparelser, der har ramt sektoren siden 2016 og som også kommer til slår igennem i 2019, slår mere end fuldt ud i besparelser på den gymnasiale undervisning på erhvervsskolerne. Det er væsentligt at nævne, at der i omkostningerne til undervisningens gennemførelse også findes gymnasiale mellemledere/ledere.

Der er stor spredning mellem erhvervsskolernes gymnasiale undervisningsanvendelse. I 2018 anvendte hver 5. skole flere ressourcer på den gymnasiale undervisning, end der var undervisningsindtægter til. Modsat er der 46 pct., der anvendte mindre end 94 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter på den gymnasiale undervisning. Året før var der lidt færre, der anvendte mere end 100 pct., og flere der havde store overskud.

erh anvendelsesgrad 2018.png

Hvis en skole fx anvender 96 pct. af undervisningstaxameteret på undervisning, burde en reduktion i elevtallet på 4 pct. ikke medføre yderligere nedskæringer på undervisningen. Skolen kan dog have bundet de resterende ressourcer til andre formål. Hvis det er tilfældet, bør I på skolen drøfte, hvordan disse omkostninger til andre formål kan nedbringes – herunder mulighed for udlejning af lokaler mv.

Hvis en skole modsat anvender fx 106 pct., betyder det, at 6 pct. af indtægter til andre formål anvendes til gymnasial undervisning. Skolen har altså frigjort midler fra administration, bygninger, eller anden undervisning for at prioritere den gymnasiale undervisning. En nedgang i elevtal kan derfor være vanskelig at gennemføre i denne situation uden at ændre på undervisningsomkostningerne.   

En skole med et samlet regnskabsoverskud har ikke nødvendigvis overskud på den gymnasiale undervisning og omvendt. Det er væsentligt at fastholde, at der som udgangspunkt ikke bør skabes overskud på undervisning, og at ressourcer til gymnasial undervisning som udgangspunkt bør anvendes til gymnasial undervisning.​

Download oversigt over de enkelte erhvervsskolers regnskaber: Regnskab 2018 - tabeller for erhvervsskolerne.pdf

Emner:  
Interessent: