Økonomi og nøgletal - VUC/hf-enkeltfag

Info
 
Økonomi og nøgletal for 2018 for VUC

​​Gennemførte besparelser

I 2016, 2017, 2018 og 2019 har VUC været underlagt omprioriteringsbidraget, der er en besparelse på 2 pct. af statstilskuddet. De sparede midler kommer ikke tilbage året efter, hvilket betyder, at der i 2019 har været knap 8 pct. færre ressourcer at drive institutionen for end i 2015.

VUC blev desuden særligt ramt af EUD-budgetaftalen fra 2015. Taksten for fjernundervisning blev ændret fra ordinær takst til takst uden bygningstaxameter og undervisningstaxameteret for fjernundervisning blev fastsat til ca. 80 pct. af den ordinære takst. Det svarede til en besparelse på omkring 100 mio. kr. Aftalen nedsatte også bygningstaxameteret til hf og hf-enkeltfag og gav store nedskæringer på ordblindetaksten. For at kompensere de mindre centre for besparelsen blev en del af elevtaxameteret omlagt til et geografisk taxameter, svarende til 1 mio. kr. pr. VUC. Omlægningen var udgiftsneutral for sektoren.

I 2018 blev der aftalt en stigning i deltagerbetalingen til enkeltfag. Det ændrer ikke ressourcetilførslen pr. kursist, men det kan afholde potentielle kursister fra at deltage i uddannelse.  Året efter blev fjernundervisningstaksten nedsat til 75 pct. af den ordinære takst.

Aktivitetsmæssigt har aftalen om FGU flyttet en stor del af AVU-eleverne fra VUC. Samtidig har efterspørgslen efter almen voksenuddannelse været faldende de seneste år. Samlet er aktiviteten faldet med 12 pct. de seneste fire år.  

​Der er i alt ift. 2015 sparet knap 200 mio. kr. på hf-enkeltfag, samtidig med at aktiviteten er faldet.


Finanslovsforslag for 2020

Med finansloven for 2020 blev omprioriteringsbidraget afskaffet. Det betyder, at der ikke skal spares 2 pct. ekstra i 2020.

Med finansloven blev der aftalt en pulje på 50 mio. kr. til lukningstruede VUC-afdelinger. Ministeriet arbejder på en konkret model for udmøntningen af midlerne, der forventes udmeldt ultimo februar 2020.

​Bygningstaxameteret for to-årigt hf nedsættes for at finansiere en del af FGU-aftalen. Som delvis kompensation blev der efterfølgende afsat et særtilskud til uddannelsen. Samlet svarer det til, at det samlede elevtaxameter nedsættes med 0,2 pct. Sekretariatet har udarbejdet notater om finanslovsforslag og finanslov 2020, som du kan se her:  

Notat om finanslovsforslag for 2020

Notat om ændringer i endelig finanslov 2020

 

Løn og taxameterfremskrivning

Lønfremskrivningen af taksterne følger de centralt aftalte lønstigninger, men fremskrivningen sker i to tempi. Først indregnes et kvalificeret skøn for udviklingen i det kommende år, og året efter bliver der efterreguleret for den faktiske centrale stigning. Da skønnet for 2019 var for højt på grund af forventningen til reguleringsordningen, er der efterreguleret for dette i taksten for 2020 med 0,3 pct. Sagt med andre ord har fremskrivningen for 2018 været for høj, og derfor får skolerne en for lav regulering i 2019. For 2020 vurderer Finansministeriet reguleringsordningen til at være negativ med minus 0,1 %. Da institutionerne lagde budget for 2020, burde det også være den fremskrivning, de anvendte.

Udviklingen i antal årselever

Som tidligere nævnt er økonomien på VUC særligt presset af den vigende søgning. Hvis et VUC går en hf-klasse ned, betyder det et årligt indtægtstab på 2,2 mio. kr. for 26 årskursister. Centeret kan tilpasse en del af omkostningerne, men fx kan bygningsomkostninger være vanskelige at tilpasse. Her er der som følge af FGU-reformen oprettet en pulje, som VUC kan søge. Ved nedgang i kursisttallet sker nedgangen i undervisningstaxameteret med det samme, imens tilpasningen af bygningstaxameteret og fællesudgiftstaxameteret sker med ca. et års forsinkelse. Hvis skolen går ½ klasse ned eller har stort frafald, er det endnu vanskeligere at tilpasse omkostningerne, da omkostningerne primært knytter sig til en klasse og ikke i så høj grad til antallet af kursister. 

Regnskabsresultater 2018

VUC'erne havde et samlet underskud før ekstraordinære poster på 16 mio. kr. i 2018. Det svarer til et underskud på 0,6 pct. af omsætningen. I 2017 havde sektoren et overskud på 2,7 pct. af omsætningen. De seneste 5 år er overskudsgraden for VUC faldet. Underskuddet og den faldende tendens skyldes bl.a. flere år med omprioriteringsbidraget og andre nedskæringer. Herudover kan situationen omkring VUC Syd også ses af de samlede tal for sektoren. Både ift. de forholdsmæssige store overskud tidligere år og underskuddet i 2018.  

Hvis skolerne ikke har ændret deres omkostninger i 2019, vil det betyde, at der kommer et underskud på 2,6 pct. på grund af omprioriteringsbidraget i 2019. Det vil nok ikke ske, da selvejende institutioner forsøger at tilpasse omkostningerne til indtægterne. 

Overskudsgrad VUC.png

VUC'erne er selvejende institutioner, finansieret af offentlige midler. Et VUC bør derfor som udgangspunkt ikke have overskud. Centeret har dog brug for en vis likviditet til at klare udsving i omkostningerne. Økonomikyndige har en tommelfingerregel om, at en likviditet (her defineret som omsætningsaktiver) på 15-25 pct. af omsætningen er tilstrækkelig. Store institutioner har brug for en mindre andel end små. Likviditeten vokser alt andet lige, når der er overskud. Samtidig stiger den som følge af afskrivninger og falder ved afdrag på gæld.

Når der skal investeres, 'vælger' centeret, hvor meget der skal lånefinansieres, og hvor meget der tages af likviditeten. Det er væsentligt løbende at tage stilling til, om der er tilstrækkelig likviditet til at betale regninger. Kommer VUC'et i likviditetsproblemer, kan centeret optage lån i en del af bygningernes friværdi (ud fra bankens vurdering). Normalt siger man, at egenkapitalen er udtryk for friværdien, men da skolernes bogførte bygningsværdier svarer til en blanding af købspris, byggeværdi og afskrivninger, svarer det ikke til den værdi, de kan sælges for. Værdien kan både være højere og lavere end den bogførte.

VUC har en samlet likviditet (omsætningsaktiver) på 881 mio. kr. Det svarer til 30 pct. af deres samlede omsætning. Den bogførte egenkapital er på 914 mio. kr., mens den 'vurderede egenkapital' svarer til 255 mio. kr. Den vurderede egenkapital er den bogførte egenkapital tillagt værdiforskellen mellem den offentlige vurdering og den bogførte værdi af bygningerne, der samlet for VUC er negativ.

I 2018 havde 10 ud af 24 centre underskud. Det svarer til, at hver fjerde VUC havde et underskud. Det er over tre gange så mange som året før. I den modsatte ende er der kun et VUC, der har et overskud på over 5 pct. I 2017 var der 4 institutioner.  

Har et VUC underskud, kan det skyldes omkostninger, som det enten er blevet overrasket over, eller som der er planlagt med. Det kan være straksafskrivninger ved investeringer, såsom computere, en forsikringshændelse med stor selvrisiko, eller omkostninger ved omlægning af lån. Sådanne ekstraordinære omkostninger forventes ikke gentaget året efter. Et underskud kan også skyldes, at statstilskuddet ikke dækker VUC'ets omkostninger til den daglige drift. Det ses typisk hos centre med stort frafald og/eller små klassestørrelser. Mekanismen i selvejet vil dog tilstadighed få VUC'erne til at tilpasse omkostningerne til tilskuddet. VUC'ets forklaring på årets samlede resultat kan typisk læses i årsrapporten. GL anbefaler, at tillidsrepræsentanter, bestyrelsesrepræsentanter m.fl. læser den. 

Overskudsgrad VUC 2018.png

Bruges midler til gymnasial undervisning på undervisningen?

Udover VUC's samlede resultat er det interessant at se på anvendelsen af de gymnasiale undervisningsindtægter. Anvendelsesgraden fremkommer ved at dele de gymnasiale undervisningsomkostninger med de gymnasiale undervisningsindtægter og gange med 100. Tallene kan være vanskelige at uddrage direkte af skolens årsrapport. Derfor får GL tallene fra Undervisningsministeriet. Tallene er VUC'ernes egne indberetninger af deres formålsregnskaber, dog korrigeret forholdsmæssigt for det geografiske grundtilskud. Der er altid risiko for, at tallene er indberettet forkert, og at de derfor ikke er retvisende. Derfor er det væsentligt at tage en dialog på VUC'et om tallene.   

VUC har en anvendelsesgrad på 101,3 pct. i 2018. De brugte altså 1,4 pct. eller 16,6 mio. kr. mere på den gymnasiale undervisning, end der var indtægter til. Det er første gang i de 5 år, GL har indhentet tallene, at anvendelsesgraden for VUC er over 100 pct. I 2017 var anvendelsesgraden på 96,2 pct., hvilket betød, at 3,8 pct. af de gymnasiale undervisningsindtægter blev anvendt til andet end den gymnasiale undervisning. Det er væsentligt at nævne, at der i omkostningerne til undervisningens gennemførelse også indregnes de gymnasiale ledere. Anvendelsesgraden har været stigende de sidste år. Det kan igen ses som en konsekvens af de store besparelser, der har ramt siden 2016, og som også slår igennem igen i 2019.

Der er stor forskel på, hvor stor en andel det enkelte VUC anvender til den gymnasiale undervisning. Halvdelen af centrene anvender flere penge på den gymnasiale undervisning, end der er undervisningsindtægter til. Hver sjette bruger stort set alle midlerne givet til gymnasial undervisning på undervisning, mens hver ottende anvender mere end 5 pct. af undervisningsmidlerne til andre formål end undervisning. ​

Gymnasial undervisningsanvendelse VUC 2018.png 

​Hvis et VUC anvender fx 96 pct. af undervisningstaxameteret på undervisning, burde en reduktion i kursisttallet på 4 pct. ikke medføre yderligere nedskæringer på undervisningen. Centeret kan dog have bundet de resterende ressourcer til andre formål. Hvis det er tilfældet, bør I drøfte med ledelsen, hvordan omkostningerne til andre formål kan nedbringes – herunder udlejning af lokaler mv.

Hvis et VUC anvender fx 106 pct., betyder det, at 6 pct. af indtægterne, som er modtaget til andre formål, anvendes til gymnasial undervisning. VUC'et har altså frigjort midler fra administration, bygninger, anden uddannelse eller andet for at prioritere den gymnasiale undervisning. En nedgang i elevtal kan være vanskelig at gennemføre uden konsekvenser for undervisningsomkostningerne. Det er VUC'et, der prioriterer midlerne, da tilskuddet gives som bloktilskud. Der er altså ikke noget krav om, at undervisningstaxameteret skal anvendes til undervisningen.  

Et VUC med et samlet regnskabsoverskud har ikke nødvendigvis overskud på den gymnasiale undervisning og omvendt. Det er væsentligt at fastholde, at der som udgangspunkt ikke bør skabes overskud på undervisning, og at ressourcer til gymnasial undervisning som udgangspunkt bør anvendes til gymnasial undervisning.​

Download oversigt over de enkelte VUC'ers regnskaber: Regnskab 2018 tabeller for VUC.pdf



Emner: Skoleregnskaber; VUC
Interessent: Tillidsrepræsentant