Fyn: To pct. kan man altid spare...

Debatindlæg
Poul Dalgaard, TR på Vestfyns Gymnasium og GL-netværksformand på Fyn i Fyens Stiftstidende 22. oktober 2015
To procent kan man altid spare... Sådan har budskabet lydt i kor fra undervisnings- og forskningsministrene med finansminister Claus Hjort som dirigent i forbindelse med regeringens finanslovsforslag for 2015.

​To procent kan man altid spare... Sådan har budskabet lydt i kor fra undervisnings- og forskningsministrene med finansminister Claus Hjort som dirigent i forbindelse med regeringens finanslovsforslag for 2015.

Umiddelbart er regeringsbudskabet klart og forståeligt. Alle dele af den offentlige sektor skal undergå effektiviseringer, som det kendes fra det private erhvervsliv. I den sammenhæng fremstilles undervisningsområdet -særligt gymnasierne -som om de i nyere tid har været fredet for besparelser og friholdt for effektiviseringer, samt at de ligefrem fortjener betegnelsen " kornfede".

Man kan næsten tale om uddeling af dummebøder, når ministeren henviser til skolernes overskud, mener TR Poul Dalgaard.

Ellen Trane Nørby har i sin korte tid som undervisningsminister haft travlt med at tegne et billede af, at man aldrig har brugt mere på gymnasieområdet, end man gør nu, og at vores gymnasieuddannelser er blandt de dyreste i verden.

Sandheden er, at omkostningerne forbundet med et gymnasieforløb i perioden 2008-2015 målt i 2015-niveau er formindsket med mere end fem procent, samtidig med at arbejdsmåder er ændret voldsomt i takt med ændrede kompetencekrav i uddannelsen.

Oveni disse effektiviseringer har en stor del af gymnasierne i 2015 måttet bidrage til et socialt taxameter, der kun kommer særligt udfordrede skoler til gode, og som derfor for hovedparten skal medregnes som besparelser.

Man kan næsten tale om uddeling af dummebøder, når ministeren henviser til skolernes overskud. En del af skolerne har dels som optjening af finansiering til kommende byggeri, og dels i lyset af den tidligere regerings indvarslede besparelser foretaget rationaliseringer.


Nu kan de set i bakspejlet

ærgre sig over, at de ikke blot brændte benzin af. At vel at mærke kun nogle af skolerne på baggrund disse rationaliseringer vil være i stand til at modstå to pct.- besparelsernesindfasning i de første et-to år med uforandret kernedrift, er en stakket frist i lyset af, at regeringen har udmeldt yderligere besparelser i årene 2018 og 2019, så de samlede to pct.-besparelser i 2019 vil udgøre samlet knap otte procent. Dertil skal for det almengymnasiale område lægges en ekstraordinær besparelse på 3,5 pct. i 2017 til det netop vedtagne forlig om finansiering af erhvervsuddannelses-reformen, ligesom der formodentlig gennem årene bliver tale om yderligere dispositionsbegrænsninger.


Hvis undervisningsministeren

i sine kreative betragtninger, angående udgifter til uddannelser i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande, undlod at medindregne udgifter til børnehaver, SU med mere, ville hun komme frem til, at en dansk gymnasieuddannelses pris er på en 10. plads på OECD-listen, og at den tilsvarende liste for uddannelsens økonomiske udbytte fremviser en placering blandt de 10 bedste.

Med de planlagte besparelser kan hun naturligvis glæde sig over, at Danmark kommer langt ned på listen over OECD-landes investering i gymnasial uddannelse, men hun vil samtidig med sikkerhed konstatere, at kvaliteten i uddannelsen tilsvarende forringes, hvorved det samfundsøkonomiske udbytte formindskes.

Der er brug for hurtig politisk udmelding om, at dele af de bebudede fremtidige besparelser tages af bordet, for mere end to pct.' s besparelser i den kommende årrække vil ganske simpelt være en bombe under de gymnasiale uddannelser.

 

Emner: Økonomi
Interessent: