​De almene gymnasier i Viborg Kommune vil i lighed med landets øvrige gymnasier blive hårdt ramt af de besparelser, som regeringen har bebudet i sit finansforslag. I forvejen var vi stærkt bekymrede over den generelle nedskæring, som betyder 2 procents besparelser hver år i de kommende fire år. Men det sidste alvorlig slag fik vi med den ekstra beskæring for at finansiere erhvervsuddannelsesreformen.

Det betyder, at gymnasiernes budgetter i alt skal beskæres med 8,5 procent i 2017 og herefter med yderligere 2 procent hvert år.

Man behøver ikke at have stor indsigt i økonomi for at forstå, at så store besparelse ikke kan klares med effektiviseringer.

Det vil betyde væsentlige serviceforringelser. I Viborg Kommune har gymnasierne haft succes med at mindske frafaldet, så det stigende antal elever, der søger gymnasierne, ender med at få en studenter-eller HF-eksamen.

Det sker ikke af sig selv.

Der er indført mentorordninger til støtte for de elever, som har svært ved leve op til de krav, som stilles til at klare en gymnasial uddannelse.

Det er især vigtigt for de elever, som kommer fra gymnasiefremmede miljøer, som der er mange af - især i udkanten af kommunen. For elever med forskellige psykiatriske diagnoser er der oprettet særlige foranstaltninger i form af bistand fra psykologer og andre eksperter. Det betyder, at disse elever som før i tiden næppe ville have fået en studentereksamen, nu kan få mulighed for at få en uddannelse ligesom andre unge. Der er også indført lektiecafeer og opgavevejledning for de elever, som har behov for hjælp, men som ikke kan få den hjemmefra.

Alt det har gymnasierne klaret inden for deres ordinære midler. Det siger sig selv, at sådanne foranstaltninger vil være meget vanskelige at opretholde med de foreslåede besparelser.

Men også på andre områder vil besparelserne ramme.

Der foregår for tiden et betydeligt pædagogiske udviklingsarbejde på alle skolerne.

Det er nødvendigt, fordi de unge stiller andre krav til en varieret og spændende undervisning, end de gjorde før - ligesom nye undervisningsteknologier giver nye muligheder, som kræver, at lærerne har tid til at forny sig og afsøge nye muligheder. Endelig skal eleverne også have nye kompetencer f. eks. inden for innovation for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Det kræver, at der sættes resurser af til udvikling.

Serviceforringelserne kan også ramme på udbuddet af fag til eleverne. En del elever kan have specielle interesser for at vælge fag, som er nødvendige for deres fremtidige uddannelse. Nogle af disse hold kan være ret små og er derfor dyre at oprette. Massive sparekrav vil true sådanne valgfag, og det vil give de unge færre muligheder.

Alt i alt vil besparelserne gå ud over elever med særlige behov, bremse udviklingen og tvinge lærerne til at køre undervisningen på rutinen.

Det er triste udsigter for en af de centrale ungdomsuddannelser, som hidtil har været en succes - også i Viborg.