Forestil Jer Mads og Mette på Svendborg Gymnasium år 2020: Da deres ældre søskende gik i gymnasiet, var der råd til mere vejledning, og dengang blev alle opgaverne set af lærerne. Nu kan de ikke regne med, at læreren ser alle deres afleveringer, men må skrive for skrivningens skyld. Dengang var der flere studieretninger og valgfag, nu skal mange bruge tid på efterfølgende at supplere deres studentereksamen med de fag, man ikke kunne få. Dengang var der musical, musiklejr, sciencecamp og frisport, nu savner eleverne at kunne udfolde sig mere kreativt både i og udenfor skoletiden. Tidligere kunne talentfulde elever komme på specielle kurser, og svage elever kunne få ekstra matematik. Nu kommer der ekstra elever fra det lukkede nabogymnasium ind i klassen.

Denne historie er eksempler på nogle af de ændringer, vi frygter vil komme, hvis regeringens forslag til besparelser på  samlet ca. 11% går igennem. Det vil give omkring en halv million kroner mindre til en klasses 3 år i gymnasiet.  

Dette vil ramme bredt og gå ud over alle elever i den danske gymnasieskole. Den store midtergruppe, de elever som på nuværende tidspunkt med støtte kan løfte sig fra 4 til 7, vil i langt højere grad være overladt til sig selv, og dermed miste muligheden for at præstere deres bedste. De svage elever bliver svagere p.g.a. reduktion i  lærernes  tid til at lave niveaudelt undervisning,  og fordi der bliver  færre understøttende tiltag såsom f.eks. læsevejledning, lektiecafeer og individuel vejledning. Til de stærke elever vil der ikke længere være tid til at formulere særligt udfordrende opgaver. Det forringer altså alt andet lige startniveauet på mellemlange og  videregående uddannelser.  

Nyere forskning viser, at indlæring bedst sker, når den foregår elevaktiverende og stiller krav om elevprodukter. Elevaktiverende undervisning kræver forberedelse. Langt de fleste lærere kan relativt hurtigt sætte sig ind i nyt stof, men nutidens elever kræver tidssvarende, udfordrende  og kreative undervisningsmetoder, og de har mange forskelligartede problemer, som kræver særlig opmærksomhed, hvis de skal gennemføre uddannelsen.   

Den politiske ambition er at skabe flere  og bedre uddannede unge, og samtidig beordres nedskæringer og dermed forringelser af uddannelsessektoren over en bred kam.   

Vi lærere vil få armen tvunget om på ryggen af regeringen, hvis dette besparelsesforslag går igennem. Når Mads og Mette kommer hjem med frustrationer over at gå i discountgymnasium,  så er det ikke lærerne, I forældre skal rette skytset imod, det er politikerne.   

De ansvarlige politikere burde indse, at ungdommen er fremtiden, og at dårligere uddannelser i det lange løb vil give samfundsmæssige forringelser i fundamentet for vores velfærd og konkurrenceevne. 

Lærerne på Svendborg Gymnasium og HF, 29. oktober 2015