I et debatindlæg 30.10. skriver Ib Haahr, at protesterne mod nedskæringerne på det gymnasiale område er noget klynk. Ifølge Ib Haahr er det helt normalt og problemløst, at gymnasieskolerne over en fire-årig periode reduceres med samlet otte pct. i indtægter.

Ib Haahr følger undervisningsminister Ellen Trane Nørby og undervisningsordfører for Venstre Peter Juel Jensens skønmaleri af gymnasiesektorens økonomi.

Enten deltager Ib Haahr bevidst i de nævnte politikeres fordrejning af de økonomiske realiteter, eller også er han blot dårligt informeret.

Da jeg kun kender Ib Haahr som et ordentligt menneske, vælger jeg at tro det sidste.

Jeg tager gerne et væddemål omfattende en kasse god vin med såvel Ellen Trane Nørby, Peter Juel Jensen som Ib Haahr om følgende: 1) Det passer ikke, at gymnasierne har været friholdt for besparelser i årene 2008-2015, når udgiften pr. elev i form af det såkaldte undervisningstaxameter gøres op i forhold til 2015-niveau.

2) Det danske omkostningsniveau for gymnasiedrift målt i skoleudgifter pr. elev i forhold til BNP er ifølge de seneste OECD-opgørelser kun lige blandt OECD-landenes øverste tredjedel, i øvrigt fint svarende til opgørelsen af det samfundsøkonomiske udbytte.

Man kan mene, at de danske investeringer i gymnasiedrift pr. elev skal forringes kraftigt, så de for det almengymnasiale område i perioden 2015-2019 kommer til at udgøre mere end 11 pct. Men det er forkert, når Ib Haahr uden videre sidestiller rationaliseringspotentialer på en offentlig og en privat virksomhed. En privat virksomhed tilpasser naturligvis omkostningsniveauet i forhold til det kvalitetskrav, markedet stiller. En offentlig virksomhed er derimod alene afhængig af den politiske vurdering af, hvad en rimelig investering er.

Netop derfor er det vigtigt, at sektoren gør Ib Haahr, Ellen Trane Nørby, Peter Juel Jensen og den øvrige offentlighed opmærksom på, hvad det er for et økonomisk eksperiment, vi er på vej ud i.

For uden veluddannede unge mennesker ingen fremtidig velstand.