Kan man spare 11,5% af budgettet, uden at det går ud over kvaliteten af slutproduktet?

Torsdag d. 29/10, hvor København og Århus var fyldt med demonstrerende elever og lærere fra hele uddannelsessektoren, var vinklen i Frederiksborg Amts Avis lidt anderledes – her bragte avisen tre indlæg fra gymnasieelever, der ikke havde noget imod besparelsesplanerne på uddannelsesområdet. Valdemar Rem Nielsen, gymnasieelev og næstformand i Venstres Ungdom Gribskov, lød som et ekko af Venstre-regeringens udtalelser, da han skrev, at der kan spares på "administrationsudgifter". Valdemar Rem Nielsen tilføjede, at kvaliteten af uddannelsessystemet "overhovedet" ikke står mål med udgifterne. Kvalitet af uddannelse er temmelig svært at opgøre – er det elevernes karakterer, studiekompentencer eller almene dannelse, vi skal måle? Og hvordan gør vi det?

Man kan sagtens spare mange penge i uddannelsessystemet, også på gymnasieområdet. Men fakta er – modsat Venstres generelle fordom om uddannelsessystemet, at områderne har været gennem mange sparerunder. Hovedgrundlaget for gymnasiernes økonomi (elevtaxameteret), er reduceret med 5% fra 2008 til 2015. Hertil kommer andre besparelser, senest på 1% i 2015. Gymnasierne har naturligvis sparet på alt det, som ikke påvirker elevernes undervisning direkte – administrationsudgifter, bygningsvedligeholdelse – men også både lærernes forberedelse, efteruddannelse, og lønudvikling. Ligesom bygningerne bliver dyrere at reparere, når de ikke vedligeholdes ordentligt, er besparelserne på lærernes område kortsigtede, da det får de bedste lærere til at søge over i andre jobs med bedre vilkår. Som med bygningerne er det ikke noget, der har en effekt lige nu – ikke inden Valdemar Rem Nielsen bliver student – men gradvist vil både bygninger og kvaliteten af undervisningen forfalde.

Hertil kommer 11,5% besparelser – på den halve tid end de allerede sparede 5%! Dét vil kunne mærkes af eleverne! Stik imod målsætningen om uddannelse i verdensklasse, vil det medføre flere timer uden lærer, flere elever per lærer og mange flere timer, hvor læreren ikke har fået tid til at forberede sig. Modsat Valdemar Rem Nielsens fordomme, så møder jeg generelt lærere, der knokler for at få undervisningen til at give mening for eleverne på trods af talrige besparelser, stigende arbejdspres og en faldende realløn. Besparelserne her vil medføre flere uforberedte, upersonlige og udbrændte lærere – og så kan vi tale om, at uddannelsernes kvalitet ikke står mål med udgifterne.

Så ja – vi kan godt spare 11,5% - men jeg vil næppe sende mine egne børn til den uddannelse, der er tilbage efter spareøvelsen.

Asger Habekost Nielsen

Tillidsrepræsentant for gymnasielærerne på Gribskov Gymnasium