Landets gymnasier står over for en stor spareøvelse den kommende tid, når der de næste fire år skal spares to procent hvert år.

Det fik i går elever og lærere på Birkerød Gymnasium (BG) til at vise deres utilfredshed ved en demonstration foran skolen.

-Vi er bekymrede over, at de store nedskæringer får en betydning for undervisningskvaliteten.

Hvis færre lærere skal løfte den samme opgave, frygter vi, at vi kommer til at bruge mindre tid sammen med vores elever.

Det kommer til at gå ud over kvaliteten og det er en frygt, vi deler med både elever og skolens bestyrelse, siger tillidsrepræsentant Christian Stenmann Kiirdal.

Brev til regeringen

Baggrunden for besparelserne skal findes i regeringens finanslovsudspil for næste år.

Her skal gymnasierne spare to millioner kroner hvert år frem til 2019. Dertil kommer, at gymnasierne skal bidrage til de 440 millioner kroner, der skal finansiere erhvervsskolereformen.

Det fik i tirsdags bestyrelsesformænd for 13 nordsjællandske gymnasier til at råbe vagt i gevær i et fælles brev til regeringen.

De mener, at besparelserne er blevet for voldsomme, og samme bekymring deles altså af mange lærere og elever på BG.

-Det gør ekstra ondt, når der i finanslovsudspillet bliver lagt op til besparelser på to procent om året de næste fire år og der dertil kommer de ekstra besparelser som tilskud til erhvervsuddannelserne.

Jeg er positivt stemt over for at styrke erhvervsuddannelserne, det er rigtig godt. Problemet er, at al finansieringen skal findes inden for uddannelsessektoren, lyder det fra Christian Stenmann Kiirdal, der mener at regeringen både blæser og har mel i munden, med de kommende besparelser.

-Regeringen taler om, at vi skal leve af uddannelser i verdensklasse, og det synes jeg, vi tilbyder i øjeblikket, men vi er bekymret for, om vi kan opretholde det niveau, med de her besparelser, siger han.

Sparer på landets fremtid

Ved demonstrationen holdt elevrådsformand, Frederik Bjørnbak, tale, og han forstår ikke, hvorfor pengene ikke kan findes andre steder.

-Problemet er at, de sparer på Danmarks fremtid.

Og der er det, vi spørger, om der virkelig ikke er et andet sted i det offentlige, hvor det er muligt at spare i stedet for på uddannelserne. Det kommer jo ikke kun til at ramme gymnasierne men også de videregående uddannelser, hvor vi gymnasieelever skal ud bagefter, siger han.

For BG betyder de kommende sparekrav, at der skal spares i nærheden af fem millioner kroner i lønudgifter, og det kommer til at betyde nedskæringer, fortæller rektor på BG, Anders Kloppenborg.

-Når vi får så massive besparelseskrav, så kan vi ikke komme uden om, at færre hænder skal løse samme opgave. Der er en øvre grænse for, hvor hurtigt vi kan løbe i hamsterhjulet, og der bliver det vores opgave at sikre, at lærerne ikke går til i at skulle forholde sig til et for stort antal elever hver især, siger han.

Anders Kloppenborg håber, at regeringen vil kigge på, at løfte det nuværende loft på 28 elever per klasse, da det kan mindske behovet for nedskæringer, hvis der kommer flere elever i klasserne.

-Hvis man opgav loftet på 28 elever per klasse, så vil det hjælpe betydeligt. Det betyder meget for den samlede økonomi og vil gøre det nemmere for os at håndtere den situation, vi kommer til at stå i, da det kan afhjælpe behovet for nedskæringer, siger han.