Antallet af elever/kursister, der sættes i samme klasse, har stor betydning for elevernes læring. Derfor har elevorganisationerne og GL sendt breve til medlemmerne af landets gymnasiale bestyrelser med opfordring til at debattere klassestørrelsen, inden de beslutter størrelsen af klasserne for det kommende skoleår.

Brev sendt til skolebestyrelsesmedlemmer for de almengymnasiale uddannelser den 8. april 2010:

Opfordring til debat om klassestørrelser

Debatten om klassestørrelsernes betydning for elevernes læring, studiemiljø og undervisningsvilkår fortsætter. Antallet af elever i stamklasserne er i høj grad en bestyrelsesbeslutning, der både omfatter uddannelsesinstitutionens kvalitet og økonomi. Derfor vil Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) opfordre bestyrelsen til at debattere holdningen til klassestørrelser i forbindelse med fastsættelsen af optagelseskapaciteten, budget mv. Debatten kan med fordel udbredes til at dække et større område, så dette områdes gymnasier kan gå sammen om at indføre en eventuel maksimal klassestørrelse.

De seneste par år med selveje har givet en eksplosion i den gennemsnitlige klassestørrelse for 1g/hf. Forud er gået årtier med en forståelse for, at klassestørrelserne ikke skulle overstige 28 elever ved uddannelsesstart. I dag er der 29 elever eller flere i mere end 2 ud af 3 klasse ved skolestart.

Jo flere elever der er i klassen, jo mindre tid har læreren til den enkelte elev, hvilket kan give lavere læringsudbytte. En undersøgelse fra AKF viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem antal elever i 9. klasse og elevernes karakterer. Undersøgelsen viser, at sammenhængen mellem flere elever i klasserne og lavere karakterer er særligt udtalt for elever med i forvejen lave karakterer. Det kan dels resultere i, at flere elever i klassen øger frafaldet, dels kan det betyde, at øgede klassestørrelser rammer de fagligt svage særligt hårdt.

Endvidere dokumenterer forskning fra DTU, at elevers evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 bliver for højt. Det giver stof til eftertanke, når man sammenholder forskningen med resultaterne fra et eksperiment udført på 800 skoleklasser. Eksperimentet viser, at over halvdelen af de 800 klasser har et CO2 indhold, der overstiger Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi.

Flere gymnasier og hf-kurser har allerede taget et ansvar ved at indgå forskellige lokale aftaler om antal elever i klasserne samt ekstra ressourcetildeling til store hold til holddeling, tolærer-ordninger mv. Der er ligeledes eksempler på, at flere skoler i en region er gået sammen om en fælles aftale, der præciserer, at der maksimalt må være 28 elever i klasserne ved skolestart.

DGS og GL håber, at I tager opfordringen op og får sat elevernes læring, frafald og studiemiljø på dagsordenen ved blandt andet at drøfte principperne for klassedannelse på jeres uddannelsesinstitution.

Med venlig hilsen

Bjarke Dahl Mogensen, Formand for DGS
Gorm Leschly,Formand for GL

Tilsvarende brev er sendt til bestyrelsesmedlemmer for erhvervsgymnasiale uddannelser den 8. april 2010:

Opfordring til debat om klassestørrelser

Debatten om klassestørrelsernes betydning for elevernes læring, studiemiljø og undervisningsvilkår fortsætter. Antallet af elever i stamklasserne er i høj grad en bestyrelsesbeslutning, der både omfatter uddannelsesinstitutionens kvalitet og økonomi. Derfor vil Landssammenslutningen af handelsskoleelever (LH), Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) opfordre bestyrelsen til at debattere holdningen til klassestørrelser i forbindelse med fastsættelsen af optagelseskapaciteten, budget mv. Debatten kan med fordel udbredes til at dække et større område, så erhvervsskoler der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser kan gå sammen om at indføre en eventuel maksimal klassestørrelse.

Klassestørrelserne på hhx og htx har nået et niveau hvor 29, 30 og 31 eleverne i 1.g klasserne et stykke inde i skolestart ikke er et særsyn. Jo flere elever der er i klassen, jo mindre tid har læreren til den enkelte elev, hvilket kan give lavere læringsudbytte. En undersøgelse fra AKF viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem antal elever i 9. klasse og elevernes karakterer. Undersøgelsen viser, at sammenhængen mellem flere elever i klasserne og lavere karakterer er særligt udtalt for elever med i forvejen lave karakterer. Det kan dels resultere i, at flere elever i klassen øger frafaldet, dels kan det betyde, at øgede klassestørrelser rammer de fagligt svage særligt hårdt.

Endvidere dokumentere forskning fra DTU, at elevers evne til at lære falder markant, når indholdet af CO2 bliver for højt. Det giver stof til eftertanke, når man sammenholder forskningen med resultaterne fra et eksperiment udført på 800 skoleklasser. Eksperimentet viser, at over halvdelen af de 800 klasser har et CO2 indhold, der overstiger Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. Indeklimaet bliver ikke bedre af den udbredte brug af it i de små klasselokaler.

Flere udbydere af gymnasiale uddannelser har allerede taget et ansvar ved at indgå forskellige lokale aftaler om antal elever i klasserne samt ekstra ressourcetildeling til store hold til holddeling, tolærer-ordninger mv. Der er ligeledes eksempler på, at flere skoler i en region er gået sammen om en fælles aftale, der præciserer, at der maksimalt må være 28 elever i klasserne ved skolestart.

LH, EEO og GL håber, at I tager imod vores opfordring om at får sat elevernes læring, frafald og studiemiljø på dagsordenen ved blandt andet at drøfte principperne for klassedannelse på jeres uddannelsesinstitution.

Med venlig hilsen

Frederik Wielsøe, Formand for LH
Sune Baldus,Formand for EEO
Gorm Leschly, Formand for GL