​​​​​​​​​​​​Gymnasieuddannelserne finansieres via taxametersystemet.

Udover forskellige former for institutionstilskud/grundtilskud får skolerne et kronetilskud pr. årselev. Taksterne for hhx, htx, hf og stx er forskellige i beløb, men de er alle delt i et tilskud til fællesudgifter, bygningsudgifter og undervisningsudgifter. På trods af denne opdeling i tilskudssystemet, bliver alle pengene uddelt som et bloktilskud. Det betyder, at skolen frit kan disponere over midlerne på tværs af de enkelte formål.

Taksterne fastsættes årligt gennem politisk forhandling via finansloven. Finansloven påbegyndes året før, den træder i kraft. Fra januar frem til sommer udarbejder regeringen et finanslovsforslag, der typisk offentliggøres sidst i august. Herefter er der politiske forhandlinger om den endelige finanslov, der typisk vedtages endeligt i midten af december på baggrund af et politisk forlig sidst i november. Det betyder, at finansloven træder i kraft mindre end en måned efter den endelige vedtagelse og offentliggørelse. I finanslovsarbejdet bruges både finansår og overslagsår. Når finansloven vedtages er det typisk kun finansåret, der vedtages, imens overslagsårene er regeringens ønsker og fremskrivninger af omkostningerne de efterfølgende tre år.

GL følger finanslovsarbejdet tæt og ser på taxameterstyringens konsekvenser for alle de gymnasiale uddannelser med særligt fokus på økonomiens betydning for kvaliteten i ydelserne.

GL mener, at en finansiering hvor gennemsnitsomkostningerne udmøntes på baggrund af den enkelte elev giver en uhensigtsmæssig konkurrence imellem skolerne. Det giver også et taxameter, der ikke er omkostningsdækkende, da omkostningerne ved undervisningens gennemførsel primært udløses af antallet af klasser. GL arbejder derfor for en ny finansieringsmodel der blandt andet indeholder et klassegrundtilskud.​