FL 2022: HF-e er på finansloven!

Pressemeddelelse
 

​​Sidste år blev voksenuddannelserne glemt på finansloven. Det er der heldigvis rettet op på med den finanslov, som regeringen netop har aftalt med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Alternativet. Med finansloven for 2022 får uddannelserne på VUC et løft, svarende til det de gymnasiale fuldtidsuddannelser fik på finansloven for indeværende år. 

"​​Det glæder mig overordentligt, at partierne har rettet op på sidste års finanslov, så hf-enkeltfag, AVU, ordblindeundervisning mv. nu får de penge, de burde have haft sidste år. Det er et rigtig godt første skridt, 

siger GL's formand, Tomas Kepler. Men – fortsætter han – 

der er brug for flere ressourcer for at spænde et sikkerhedsnet ud under de vigtige voksenuddannelser på VUC. Samtidig bekymrer det mig, at det kun er for en treårig periode, at pengene er givet. Jeg håber bestemt, at det skyldes, at man vil lave en ny finansieringsmodel for VUC, som ministeren tidligere har været inde på.

 

Teksten fra finansloven lyder: 

Taxameterløft til almene voksenuddannelser

De almene voksenuddannelser, som bl.a. udbydes af voksenuddannelsescentrene (VUC), er tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kundskaber bl.a. med henblik på videre uddannelse. Aftalepartierne er enige om at give de almene voksenuddannelser – hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) – et taxameterløft svarende til løftet til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der blev aftalt med Aftale om finansloven for 2021. Der afsættes 37 mio. kr. årligt i 2022-2024 til løftet af de almene voksenuddannelser parallelt med løftet af de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Se aftalen her


​​​

Emner:  
Interessent: