​​​​Regeringens finanslovsudspil for 2014 indeholder ikke mange overraskelser for gymnasierne det kommende budgetår. Det bet​​​​yder ikke, at de gymnasiale uddannelser er friholdt taxameterændringer, men blot at de fleste ændringer er udmøntning af de tre senest kendte finanslove. Samlet set ændres taxametrene med mellem -1,3 pct. og -1,8 pct. eft​​er pris- og lønregulering (PL-regulering)[1]. Ser man på ændringen i kr. pr. årselev, svarer det til et fald i taxameteret på mellem 1.000 kr. for stx og 1.600 kr. for htx.

  

Hvis finanslovsforslaget gennemføres, skærer man over 4 år 8% på gymnasieuddannelserne til brug for en omstillingsreserve, som ingen har sat overskrift på.

Det samlede finanslovsforslag betyder, at et alment gymnasium med 700 elever får et fald i elevtaxameteret på 0,7 mio. kr., mens et teknisk gymnasium får et fald i elevtaxameteret på 1,1 mio. kr., når 2014 sammenlignes med 2013.

Årsagen til at der her tages udgangspunkt i ændringer efter PL-reguleringen, er for at få et billede af forskellen på de faktiske takster i 2013 sammenholdt med de foreslåede takster for 2014. Når man på den enkelte skole ser på konsekvenserne af finanslovsforslaget, skal man selvfølgelig sammenholde disse med en fremdateret opgørelse for udgifter til løn mv. for at få er realistisk overblik.

Da PL-reguleringen ikke som sådan er en del af de politiske tiltag/forslag i finanslovsforslaget, tages som oftest udgangspunkt i konsekvenserne før PL-reguleringen. For de gymnasiale uddannelser er disse en nedsættelse af taxameteret på mellem 1,8 og 2,3 pct., svarende til en samlet politisk nedsættelse af det gymnasiale tilskud på omkring 240 mio. kr., mens området tilføres ca. 60 mio. kr. som pris og lønregulering, hvilket giver en samlet nedsættelse i sektoren på 180 mio. kr. efter årets PL-regulering.

Mere detaljerede omlysninger omkring de politiske konsekvenser ses af denne tabel:

Det politiske tiltag/forslag, der uden sammenligning har størst betydning for de gymnasiale takster i hele finansforslagets budgetperiode, er den såkaldte omstillingsreserve. Den tidligere regerings finanslov for 2011 startede tiltaget ved at beslutte en omstillingsreserve på 2 pct. for hele Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområde for 2014 og frem. De to seneste finanslove under den nuværende regering har herefter videreført omstillingsreserven til også at gælde for 2015 og 2016 med 2 pct. hvert år, svarende til i alt 6 pct. for 2016. I regeringens finanslovsforslag for 2014 er reserven igen foreslået videreført for 2017, svarende til samlet 8 pct. Med andre ord foreslår regeringen, at alle de gymnasiale uddannelsers taxametre skæres med 8 pct. i 2017. Dette svarer til en samlet nedsættelse på 1 mia. kr. for det gymnasiale område. Det er fortsat uvist, hvad denne reserve skal anvendes til, både for 2014 på 2 pct.[3]., og for de 8 pct. der er varslet for 2017. En helt uacceptabel situation for skolerne. Ministeren har dog skriftligt svaret Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, at der endnu ikke er taget stilling til den konkrete udmøntningsmode, men at det er regeringens udgangspunkt, at de enkelte uddannelser i 2014 får tilbageført det, de har bidraget med.  

Ud over taxameternedsættelsen som følge af omstillingsreserven ændres taxametrene som følge af allerede besluttede tiltag som det fleksible loft for de gymnasiale uddannelser samt indkøb fase 7. Af nye tiltag i finanslovsforslaget er effektiviseringspotentiale som følge af ambitiøs anvendelse af it samt et varslet indkøb fase 8 og få mere uddannelsesspecifikke tiltag, der omtales under de enkelte uddannelsestyper.

Årsagen til at der er forskel på størrelsen af besparelser for de enkelte gymnasiale uddannelser, er for det første, at de fleste besparelser/ændringer er i procenter. Da uddannelsestaxametrene ikke er lige store, er der forskel på, hvor meget det enkelte uddannelsestaxameter nedsættes. For det andet er der forskellige tiltag, der gælder for forskellige uddannelsestyper, og derfor kun kommer til at påvirke den pågældende types taxameter. Et eksempel på dette er det fleksible klasseloft, der ikke gælder for hf-enkeltfag, men hvor de øvrige gymnasiale uddannelser har fået tilført resurser til undervisningstaxameteret. Samtidig har hhx fået tilført væsentligt flere resurser end htx, fordi deres klassestørrelser var væsentligt større. Desuden har erhvervsgymnasierne fået alle deres resurser som følge af forslaget fået tilført taxameteret på to år, mens stx og hf har fået det af flere omgange, men med mindre beløb. Det er også årsagen til, at stx har den mindste besparelse, både i kroner pr. elev og i pct. Desuden er der muligvis en fejl i taxameteret for 2årig hf, da de stadig mangler en del af resurserne for loftet, men ikke er blevet tilført nogen i 2014.

I forbindelse med finanslovsforslaget har Finansministeriet udstedt et cirkulære om dispositionsbegrænsning for 2013. Begrænsningen pålægges bl.a. Ministeriet for Børn og Undervisnings driftsramme – og dermed også de gymnasiale uddannelsers tilskud. Dispositionsbegrænsningen begrundes med lavere forventninger til lønudviklingen på baggrund af OK13. Derfor vil skolerne skulle tilbagebetale et beløb til staten senere på året. Der er endnu ikke sat sektorbeløb på, men det samlede beløb på ministeriets områder beløber sig til 86,3. Dispositionsbegrænsningen er et brud på normal praksis, hvor ny viden om løn og priser først justeres ved næste finansår.

Følge​nde hovedområder gennemgås detaljeret i forhold til finanslovsforslagets betydning:

1. Finanslovsforslagets konsekvenser for stx (IB/Pre-IB)​

2. Finanslovsforslagets konsekvenser for 2årig hf

3. Finanslovsforslagets konsekvenser for hhx

4. Finanslovsforslagets konsekvenser for htx

5. Finanslovsforslagets konsekvenser for hf-enkeltfag

6. Finanslovsforslagets konsekvenser for GSK

7. Finanslovsforslagets konsekvenser for de private udbydere af gymnasial uddannelse

8. Finanslovsforslagets konsekvenser for pædagogikum

Kun for TR (Kræver TR-login)​

Det enkelte hovedområde er udarbejdet, så det kan læses alene. Det betyder modsat, at der forekommer flere gentagelser i det samlede notat.

1. Finanslovsforslagets konsekvenser for stx (IB/Pre-IB)[4]↑

For stx betyder regeringens finanslovsforslag for 2014, at taxameteret beskæres samlet set med 1,3 pct. efter pris- og lønreguleringen (PL-regulering). Det svarer til, at hver årselev vil udløse 1.020 kr. mindre i 2014 end i 2013, eller at stx-området får knap 90 mio. kr. mindre i tilskud. En skole med 700 stx-elever vil hermed få 0,7 mio. kr. mindre i taxametertilskud ud af et samlet elevtaxameter på ca. 54,7 mio. kr.

Den procentmæssige nedsættelse er forskellig taxametrene imellem. Som det ses af tabel 1.1, er nedsættelsen mindst for undervisningstaxameteret og størst for fællesudgiftstaxameteret.

Tabel 1.1  Takstændring for stx (efter PL-regulering/faktiske takster)

Årsagen til forskellen i nedsættelsen at de forskellige takster ses af tabel 1.2, hvoraf konsekvenserne af de foreslåede tiltag i finanslovsforslaget fremgår. Alle effektiviseringskrav og besparelser er på fællesudgiftstaksten, der dækker ledelse og administration, mens undervisningstaksten tilføres resurser i forbindelse med det fleksible klasseloft og bidrager til omstillingsreserven, som alle de øvrige takster.

Tabel 1.2 Tiltag og takstpåvirkning for 2014

Tiltaget omkring permanentgørelse af særlige forløb dækker over et gymnasialt tilbud for unge med nedsat psykisk funktionsevne. Et særdeles positivt tiltag, som GL kun kan støtte, men som principielt ikke bør tages fra de ordinære uddannelser, da det primært er en mulighed for elever, der ellers ikke ville have taget en gymnasial uddannelse. Derfor er det også yderst begrænset, hvilke besparelser de nye forløb vil give i de ordinære, almengymnasiale forløb. Beløbet er lille i 2013, men vil stige til 16,8 mio. kr. i 2017.

Udover de forskellige nævnte tiltag er der også forslået en ny indkøbseffektivisering, der skal dække indkøb af printere, bredbånd mv. Der er endnu ikke foretaget beregninger for området. Nedsættelsen af taksten vil derfor først ske i forbindelse med den endelige finanslov.

Ser man på finanslovsforslagets konsekvenser for alle de fire budgetlagte år, er den største taksteffekt en såkaldt videreførelse af omstillingsreserven til 2017. Det giver en takstnedsættelse – også for stx på yderligere 2 pct. i 2017 – hvilket giver en takstnedsættelse på 8 pct. for alle taksterne sammenlignet med taksterne i dag. For at takstnedsættelsen ikke skal blive en reel besparelse, er det væsentligt, at en del af den samlede omstillingsreserve kommer til at gå til de gymnasiale uddannelser, herunder stx. Omstillingsreserven er beregnet til 152 mio. kr. i 2014 og rundt regnet 600 mio. kr. i 2017 samlet for de almengymnasiale uddannelser.

I tabel 1.3 ses finanslovsforlagets samlede konsekvenser for de fire år. I tallene er ikke medtaget PL-regulering, da disse ikke er kendt for overslagsårene 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at tabellen fremgår i samme niveau, som var gældende for taxameteret i 2013. Det er typisk også den måde skolerne får fremstillet og fremstiller konsekvenserne af finansloven på.

Tabel 1.3 Takstudviklingen for stx (2013-niveau)

Konsekvenserne for 2014 før PL-regulering (i 2013-niveau) er et fald i taksterne på samlet 1.385 kr. pr. årselev, eller 1,8 pct. De foreløbige økonomiske vilkår for 2017 uden regulering og fordeling af omstillingsreserven er en takstnedgang på knap 6.000 kr. pr. årselev, eller ca. 500 mio. kr. sammenlignet med 2013. Her er det væsentligt at huske, at omstillingsreserven ikke er en besparelse, men at resurserne skal anvendes til uddannelsesområderne. Samtidig kan man ikke antage, at PL-reguleringen automatisk svarer til ændringen i udgifter til varer og løn for den enkelte skole. Derfor bør tallene, der anvendes på den enkelte skole til budget mv., være tallene for 2014 efter PL-regulering.   

2. Finanslovsforslagets konsekvenser for 2årig hf ↑

Umiddelbart ser det ud til, at der er en fejl i beregningerne af taxameteret for den 2årige hf. I finanslovsforslaget er der ingen resursetilførsel til undervisningstaxameteret som følge af det fleksible klasseloft i 2014, men først i 2015. Ud fra tidligere opgørelser mv. er det GL's vurdering, at dette er en fejl, og Ministeriet for Børn og Undervisning er kontaktet om sagen. Det er forventningen, at undervisningstaxameteret skal opjusteres med 0,7 pct. Dette er dog ikke taget med i den følgende gennemgang.

For den 2årige hf betyder regeringens finanslovsforslag for 2014, at taxameteret beskæres samlet set med 1,7 pct. efter pris og lønregulering (PL-regulering). Det svarer til, at hver årskursist vil udløse 1.585 kr. mindre i 2014 end i år, eller at hf-området får knap 20 mio. kr. mindre i tilskud. Et kursus med 700 hf-kursister vil få 1 mio. kr. mindre ud af et samlet kursisttilskud på 60,5 mio. kr.

Den procentmæssige nedsættelse er ikke ens for de forskellig taxametre. Som det ses af tabel 2.1 er nedsættelsen størst for fællesudgiftstaxameteret.

Takstændring for 2årig hf (efter PL-regulering/faktiske takster)

Årsagen til forskellen i nedsættelsen at de forskellige takster ses af tabel 2.2, hvor konsekvenserne af de foreslåede tiltag fra finanslovsforslaget fremgår. Alle effektiviseringskrav og besparelser er på fællesudgiftstaksten, der primært dækker ledelse og administration, mens undervisningstaksten bidrager til omstillingsreserven som alle de øvrige takster.

Tabel 2.2 Tiltag og takstpåvirkning for 2014

Tiltaget omkring permanentgørelse af særlige forløb dækker over et gymnasialt tilbud for unge med nedsat psykisk funktionsevne. Et særdeles positivt tiltag som GL kun kan støtte, men som principielt ikke bør tages fra de ordinære uddannelser, da det primært er en mulighed for elever, der ellers ikke ville have taget en gymnasial uddannelse. Derfor er det også yderst begrænset, hvilke besparelser de nye forløb vil give i de ordinære, almengymnasiale forløb. Beløbet er lille i 2013, men vil stige til 16,8 mio. kr. i 2017.

Ud over de forskellige nævnte tiltag foreslår regeringen en ny indkøbseffektivisering, der skal dække indkøb af printere, bredbånd mv. Der er endnu ikke foretaget beregninger for området. Nedsættelsen af taksten vil derfor først ske i forbindelse med den endelige finanslov.

Ser man på finanslovsforslagets konsekvenser for alle de fire budgetlagte år, er den største taksteffekt en såkaldt videreførelse af omstillingsreserven til 2017. Det giver en takstnedsættelse, også for hf, på yderligere 2 pct. i 2017 – hvilket giver en takstnedsættelse på 8 pct. for alle taksterne sammenlignet med taksterne i dag. For at takstnedsættelsen ikke skal blive en reel besparelse, er det væsentligt, at en del af den samlede omstillingsreserve kommer til at gå til de gymnasiale uddannelser, herunder hf. Omstillingsreserven er beregnet til 152 mio. kr. i 2014 og rundt regnet 600 mio. kr. i 2017 samlet for de almengymnasiale uddannelser.

Af tabel 2.3 ses finanslovsforlagets samlede konsekvenser for hf for den budgetlagte periode 2014-2017. I tallene er ikke medtaget PL-regulering, da disse ikke er kendt for overslagsårene 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at tabellen fremgår i samme PL-niveau som taksten i 2013. Det er typisk den måde, skolerne får fremstillet og fremstiller konsekvenserne af finansloven på.

Tabel 2.3 Takstudviklingen for 2årig hf (2013-niveau)

Konsekvenserne for 2014 før PL-regulering (2013-niveau) er et fald i taksterne på samlet 1.936 kr. pr. årskursist, eller 2,2 pct. De foreløbige økonomiske vilkår for 2017 uden fremskrivninger og fordeling af omstillingsreserven er en takstnedgang på knap 6.800 kr. pr. årskursist, eller omkring 100 mio. kr. Her er det væsentligt at huske at omstillingsreserven ikke er en besparelse, men at resurserne skal anvendes til uddannelsesområderne. Samtidig kan man ikke antage, at PL-reguleringen også automatisk svarer til ændringen i udgifter til varer og løn for den enkelte skole. Derfor bør tallene, der anvendes på den enkelte skole til budget mv., være tallene for 2014 efter PL-regulering.   

3. Finanslovsforslagets konsekvenser for hhx ↑

For hhx betyder regeringens finanslovsforslag for 2014, at taxameteret beskæres samlet set med 1,7 pct. efter PL-regulering (PL-regulering). Det svarer til, at hver årselev vil udløse 1.160 kr. mindre i 2014 end i år, eller at hhx-området får knap 300 mio. kr. mindre i tilskud. Ser man på en skole med 700 hhx-elever, svarer det til 0,8 mio. kr. mindre ud af et samlet elevtilskud på ca. 46,8 mio. kr.

Den procentmæssige nedsættelse er ikke ens for de forskellig taxametre. Som det ses af tabel 3.1, er nedsættelsen for hhx væsentligt større for fællesudgiftstaxameteret end for undervisningstaxameteret.  

Tabel 3.1 Takstændring for hhx (efter PL-regulering/faktiske takster)

Årsagen til forskellen i ændringerne i de forskellige takster ses af tabel 3.2, hvor konsekvenserne af de foreslåede tiltag fra finanslovsforslaget fremgår. Konsekvenserne er desværre et gennemsnit af hhx og htx, men det er vurderingen, at der kun er en mindre forskel i procenten i undervisningstaxameteret, hvor hhx tilføres 0,1 pct. til undervisningstaksten som følge af indførelsen af det fleksible klasseloft. Af tabellen ses, at alle effektiviseringskrav og besparelser er pålagt fællesudgiftstaksten, der primært dækker ledelse og administration, mens undervisningstaksten nedskæres for at bidrage til omstillingsreserven som alle de øvrige takster og tilføres lidt resurser på grund af det fleksible klasseloft. Årsagen til at det ikke er flere, er, at størstedelen af resurserne blev tillagt taxameteret de to foregående år.  

Tabel 3.2 Tiltag og takstpåvirkning samlet for hhx/htx for 2014

Ud over de forskellige nævnte tiltag foreslår regeringen en ny indkøbseffektivisering, der skal dække indkøb af printere, bredbånd mv. Der er endnu ikke foretaget beregninger for området. Nedsættelsen af taksten vil derfor først ske i forbindelse med den endelige finanslov.

Ser man på finanslovsforslagets konsekvenser for alle de fire budget- og overslagsår, er den største taksteffekt en såkaldt videreførelse af omstillingsreserven til 2017. Det giver en takstnedsættelse, også for hhx, på yderligere 2 pct. i 2017 – hvilket giver en takstnedsættelse på 8 pct. for alle taksterne sammenlignet med taksterne i dag. For at takstnedsættelsen ikke skal blive en reel besparelse, er det væsentligt, at en del af den samlede omstillingsreserve kommer til at gå til de gymnasiale uddannelser, herunder hhx. Omstillingsreserven er beregnet til 52 mio. kr. for 2014, stigende til rundt regnet 200 mio. kr. samlet for de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Af tabel 3.3 ses finanslovsforlagets samlede konsekvenser for hhx for budgetperioden 2014-2017. Da PL-reguleringen ikke kendes for overslagsårene 2015, 2016 og 2017, er alle tallene uden denne fremskrivning, så de kan sammenlignes. Det betyder, at tabellen fremgår i samme PL-niveau, som var gældende for taxameteret i 2013. Det er typisk den måde, skolerne får fremstillet og fremstiller konsekvenserne af finansloven på.

Tabel 3.3 Takstudviklingen for hhx (2013-niveau)

Konsekvenserne for 2014 før PL-regulering (2013-niveau) er et fald i taksterne for hhx på i alt 1.515 kr. pr. årselev, svarende til 2,3 pct. De foreløbige økonomiske vilkår for 2017 uden fremskrivninger, og fordeling af omstillingsreserven er en takstnedgang på godt 5.600 kr. pr. årselev, eller en nedgang i sektoren på knap 140 mio. kr. Her er det væsentligt at huske, at omstillingsreserven ikke er en besparelse, men at resurserne skal anvendes til uddannelsesområderne. Samtidig kan man ikke antage, at PL-reguleringen også automatisk svarer til ændringen i udgifter til varer og løn for den enkelte skole. Derfor bør tallene, der anvendes på den enkelte skole til budget mv., være tallene for 2014 efter PL-reguleringen/de faktiske takster. 

4. Finanslovsforslagets konsekvenser for htx ↑

For htx betyder regeringens finanslovsforslag for 2014, at det samlede taxameter beskæres med 1,8 pct. efter pris- og lønfremskrivningen (PL-reguleringen). Det svarer til, at hver årselev udløser 1.593 kr. mindre i elevtaxameteret i 2014 end i 2013, eller at htx-området får godt 20 mio. kr. mindre i tilskud. Ser man på en skole med 700 htx-elever, svarer det til 1,1 mio. kr. mindre i tilskud ud af et samlet elevtilskud på ca. 49,4 mio. kr.

Den procentmæssige nedsættelse er ikke ens for de forskellig taxametre. Som det ses af tabel 4.1, er nedsættelsen for htx væsentligt større for fællesudgiftstaxameteret end for undervisningstaxameteret. 

Tabel 4.1 Takstændring for htx (efter PL-regulering/ faktiske takster)

Årsagen til forskellen i den procentuelle ændring for de enkelte taxametre ses af tabel 4.2, hvor konsekvenserne af de foreslåede tiltag fra finanslovsforslaget fremgår. Konsekvenserne er desværre et gennemsnit af hhx og htx. Det er vurderingen, at der kun er en mindre forskel i procenten i undervisningstaxameteret, hvor htx ikke længere resursemæssigt påvirkes yderligere af indførelsen af det fleksible klasseloft. Af tabellen ses, at alle effektiviseringskrav og besparelser er pålagt fællesudgiftstaksten, der primært dækker ledelse og administration, mens undervisningstaksten nedskæres for at bidrage til omstillingsreserven, som alle de øvrige takster og uddannelser.

Tabel 4.2 Tiltag og takstpåvirkning samlet for hhx/htx for 2014

Ud over de forskellige nævnte tiltag foreslår regeringen en ny indkøbseffektivisering, der skal dække indkøb af printere, bredbånd mv. Der er endnu ikke foretaget beregninger for området. Nedsættelsen af taksten vil derfor først ske i forbindelse med den endelige finanslov.

Ser man på finanslovsforslagets konsekvenser for alle de fire budget- og overslagsår, er den største taksteffekt en såkaldt videreførelse af omstillingsreserven til 2017. Det giver en takstnedsættelse, også for htx, på yderligere 2 pct. i 2017 – hvilket giver en takstnedsættelse på 8 pct. for alle taksterne sammenlignet med taksterne i dag. For at takstnedsættelsen ikke skal blive en reel besparelse, er det væsentligt, at en del af den samlede omstillingsreserve kommer til at gå til de gymnasiale uddannelser, herunder htx. Omstillingsreserven er beregnet til 52 mio. kr. for 2014, stigende til rundt regnet 200 mio. kr. samlet for de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Af tabel 4.3 ses finanslovsforlagets samlede konsekvenser for htx for budgetperioden 2014-2017. Da PL-reguleringen ikke er kendt for overslagsårene 2015, 2016 og 2017, er alle tallene uden denne fremskrivning. Det betyder, at tabellen fremstår i samme pris- og lønniveau som var gældende for taxameteret i 2013. Tallene kan hermed sammenlignes. Det er typisk den måde skolerne får fremstillet og fremstiller konsekvenserne af finansloven på.

Tabel 4.3 Takstudviklingen for htx (2013-niveau)

Konsekvenserne for 2014 før PL-regulering (2013-niveau) er et fald i taksterne for htx på i alt 1.990 kr. pr. årselev, svarende til 2,4 pct. De foreløbige økonomiske vilkår for 2017 uden fremskrivninger og fordeling af omstillingsreserven er en takstnedgang på godt 7.000 kr. pr. årselev, eller en samlet nedgang for htx på knap 90 mio. kr. Her er det væsentligt at huske, at omstillingsreserven ikke er en besparelse, men at resurserne skal anvendes til uddannelsesområderne. Samtidig kan man ikke antage, at PL-reguleringen også automatisk svarer til ændringen i udgifter til varer og løn for den enkelte skole. Derfor bør tallene, der anvendes på den enkelte skole til budget mv., være tallene for 2014 efter PL-regulering.   

5. Finanslovsforslagets konsekvenser for hf-enkeltfag ↑

For hf-enkeltfag betyder regeringens finanslovsforslag for 2014 at det samlede taxameter beskæres med 1,7 pct. efter pris- og lønreguleringen (de faktiske takster). Når der tages udgangspunkt i takstgruppe 1, svarer det til, at hver årskursist udløser 1.460 kr. mindre i kursisttaxameteret i 2014 end i 2013, eller at enkeltfagsområdet får knap 20 mio. kr. mindre i kursisttilskud. Ser man på en skole med 700 kursister, svarer det til 1,0 mio. kr. mindre i tilskud ud af et samlet kursisttilskud på ca. 58,4 mio. kr. (hertil kommer deltagerbetaling)

Den procentmæssige nedsættelse er ikke ens for de forskellig taxametre. Som det ses af tabel 5.1, er nedsættelsen for hf-enkeltfag større for fællesudgiftstaxameteret end for undervisningstaxameteret. Samtidig er faldet i bygningstaxameteret af uforklarlige årsager lavere end for de øvrige gymnasiale uddannelser. 

Tabel 5.1 Takstændring for hf-enkeltfag – takstgruppe 1 (efter pl-regulering)

Forskellen i den procentuelle ændring for de enkelte taxametre ses af tabel 5.2. Her fremgår konsekvenserne af de foreslåede tiltag fra finanslovsforslaget. Af tabellen ses, at alle effektiviseringskrav og besparelser er pålagt fællesudgiftstaksten, der primært dækker ledelse og administration, mens undervisningstaksten nedskæres for at bidrage til omstillingsreserven som alle de øvrige takster og uddannelser.

Tabel 5.2 Tiltag og takstpåvirkning for hf-enkeltfag for 2014

Ud over de forskellige nævnte tiltag foreslår regeringen en ny indkøbseffektivisering, der skal dække indkøb af printere, bredbånd mv. Der er endnu ikke foretaget beregninger for området. Nedsættelsen af taksten vil derfor først ske i forbindelse med den endelige finanslov.

Ser man på finanslovsforslagets konsekvenser for alle de fire budget- og overslagsår, er den største taksteffekt en såkaldt videreførelse af omstillingsreserven til 2017. Det giver en takstnedsættelse, også for hf-enkeltfag, på yderligere 2 pct. i 2017 – hvilket giver en takstnedsættelse på knap 8 pct. for alle enkeltfagstaksterne i 2017 sammenlignet med i dag. For at takstnedsættelsen ikke skal blive en reel besparelse, er det væsentligt, at en del af den samlede omstillingsreserve kommer til at gå til de gymnasiale uddannelser, herunder hf-enkeltfag. Omstillingsreserven er beregnet til 52 mio. kr. for 2014, stigende til rundt regnet 200 mio. kr. samlet for VUC.

Af tabel 5.3 ses finanslovsforlagets samlede konsekvenser for enkeltfag for budgetperioden 2014-2017. Da PL-reguleringen ikke kendes for overslagsårene 2015, 2016 og 2017, er alle tallene uden denne fremskrivning. Det betyder, at tabellen fremgår i samme PL-niveau, som var gældende for taxameteret i 2013. Dette gør tallene sammenlignelige. Det er typisk den måde, skolerne får fremstillet og fremstiller konsekvenserne af finansloven på.

Tabel 5.3 Takstudviklingen for hf-enkeltfag (2013-niveau)

Konsekvenserne for 2014 før pris- og lønfremskrivningerne (2013-niveau) er et fald i taksterne for hf-enkeltfag på i alt 1.937 kr. pr. årselev, svarende til 2,3 pct. De foreløbige økonomiske vilkår for 2017 uden fremskrivninger og fordeling af omstillingsreserven er en takstnedgang på knap 6.900 kr. pr. årskursist, eller en samlet nedgang for hf-enkeltfagsområdet på knap 94 mio. kr. Her er det væsentligt at huske, at omstillingsreserven ikke er en besparelse, men at resurserne skal anvendes til uddannelsesområderne. Samtidig kan man ikke antage, at PL-regulering også automatisk svarer til ændringen i udgifter til varer og løn for den enkelte skole. Derfor bør tallene, der anvendes på den enkelte skole til budget mv., være tallene for 2014 efter PL-regulering. 

6. Finanslovsforslagets konsekvenser for GSK ↑

Finansieringen af GSK bliver i store træk foreslået samme ændringer som de øvrige gymnasiale områder ift. omstillingsreserven og administrativt it. Herudover har der været stor politisk fokus på GSK det seneste år, hvilket har givet anledning til forskellige takstændringsforslag mv.

For det første foreslås hhx-fagpakken afskaffet. Årsagen til dette er lav aktivitet. Dog var aktiviteten 336 årselever i 2012. Herudover foreslår regeringen, at GSK-taxameteret omlægges til et STÅ-taxameter. Det betyder, at der kun gives taxameter i det omfang, at eleverne består eksamen. For at kompensere for frafaldet har ministeriet sat taxametrene op med 11 pct. for 2014. Det betyder dog stadig, at en sådan omlægning kan have en væsentlig betydning for skoler med stort frafald.

Den samlede takstudvikling før pris- og lønudvikling findes i tabel 6.1

Tabel 6.1 Takstudviklingen for GSK, før pris- og lønudviklingen

Endelig bliver taxametrene som på de øvrige områder pris- og lønreguleret med 0,5 pct. på driftstaxameteret og taxameteret for administration. Mens bygningstaxameteret bliver reguleret med 0,9 pct.

7. Finanslovsforslagets konsekvenser for de private gymnasiale udbydere ↑

Udviklingen i taxametrene til de private gymnasier følger taxametrene til de offentlige almene gymnasier, idet de fastsættes som en procentandel af taksterne for stx/IB og 2årigt hf til de offentlige gymnasier (84,9 pct. + momstillæg). Undtaget herfra er bygningstaxametre og taxametre til enkeltfagselever. Undervisningstaksten til enkeltfag følger den tilsvarende takst på VUC.

Bygningstaksten er i finanslovsforslaget 7.650 kr. efter pris- og lønregulering for alle uddannelserne for 2014.

7.1 Eksempler på faktiske undervisningstakster til de private udbydere

 (færdiggørelsestakst vægtet med henholdsvis 1/3 og 1/2)

8. Finanslovsforslagets konsekvenser for pædagogikumtaxameteret ↑

Uddannelsen i pædagogikum på de gymnasiale uddannelser finansieres delvist via pædagogikumtaxameter, delvist via et taxameter til udbyderne af teoretisk pædagogikum og delvist via uddannelsestaksterne. En finansieringsmetode som lederforeningerne og GL har forslået ministeren omlagt til fuldt omkostningsdækkende pædagogikumtaxameter.

Det nuværende pædagogikumtaxameter er som de øvrige områder underlagt omstillingsreserven de kommende fire år, stigende med to pct. pr. år. Som for de øvrige områder er det forventningen, at omstillingsreserven i 2014 bliver tilbageført til taxameteret.

Pædagogikumtaxameteret udbetales i forhold til antallet af pædagogikumkandidater. I faktiske priser – det vil sige efter pris- og lønfremskrivning sker der et fald på 1,5 pct.

---
 

[1] Pris- og lønreguleringen er et skøn for udviklingen i priser og lønninger i det offentlige for det pågældende finansår samt en korrektion for sidste års eventuelle fejlskøn. I uddannelsesverdenen reguleres bygningstaksten med en faktor bestående af udviklingen i byggeprisindekset og renteniveauet (for 2014 er denne estimeret til 0,9 pct.). De tre øvrige takster – undervisningstaksten, færdiggørelsestaksten og fællesudgiftstaksten – reguleres ud fra et vægtet gennemsnit 60/40 med henholdsvis den offentlige lønudvikling og udviklingen i priserne for varer/tjenester (for 2014 er denne estimeret til 0,5 %).

[2] Færdiggørelsestaxameteret er teknisk medtaget som 1/3 pr. årselev for de treårige uddannelser og ½ pr. årskursist for hf i alle opgørelserne i notatet.

[3] Dog er det vurderingen, at de ressourcer,  EUD er foreslået tilført, kommer fra den fælles omstillingsreserve, som de også selv bidrager til.

[4] IB/PreIB følger samme takst som den 3årige stx. For studenterkurser og 4 årig stx er taksterne selvstændige, men de følger samme princip som stx.

Se også Finansloven 2014.​​