​​Regeringen har 13. november 2014 indgået aftale om Finansloven for 2015 med SF og Enhedslisten.

Gymnasieområdet nævnes ikke specifikt i finanslovsaftalen. Dette betyder i følge Undervisningsministeret, at der er enighed om regeringens forslag til finanslov på området - herunder:

1. Styrkelse af de nuværende udkantstilskud, der skal understøtte et bredt og varieret udbud i udkantsområderne
2. Et omkostningsdækkende pædagogikumtaxameter skal sikre, at de skoler, der uddanner pædagogikumkandidater, får dækket deres gennemsnitlige udgifter hertil
3. Fastholdelse af omstillingsreserven for 2016-2018 som en teknisk fremskrivning, men gennemføres ikke i 2015. Her indføres i stedet det sociale taxameter, der betyder en nedgang i undervisningstaxameteret på ca. 2 pct..

Det betyder også, at modellen for det sociale taxameter er regeringens forslag. Forslaget er senest beskrevet i et notat til et samrådesmøde i børne- og undervisningsudvalget om emnet først i oktober. Dog skulle der være ændret på, hvornår institutionen er berettiget til at modtage det sociale taxameter. I regeringens udspil var det 50 pct. Dette er med finansloven ændret til 43 pct.

Modellen betyder i store træk, at alle ungdomsuddannelserne bliver omfattet af det sociale taxameter. Rammen for taxameteret er ca. 200 mio. kr. Pengene hentes ved at nedsætte alle ungdomsuddannelsernes undervisningstakster med ca. 2 pct. Det sociale taxameter betyder, at der overføres 60 mio. kr. fra de almene gymnasier til erhvervsskolerne. Der er fortsat ikke offentliggjort beregninger, der viser, hvilke skoler der vil blive tildelt ressourcer ved indførelsen af det sociale taxameter. Dog fremgår det af notatet og en udmelding fra Undervisningsministeren, at 17 pct. af de almene gymnasier vil få større tilskud, mens det gælder for 40 pct. af erhvervsskolerne.

Med finanslovsaftalen får vi det omkostningsdækkende pædagogikumtaxameter, som vi har arbejdet for. Vi får også et socialt taxameter, men vi har stadig til gode at se de omfordelingsmæssige konsekvenser,

udtaler GL's formand Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter: 

Det er godt for de skoler, som har særlige udfordringer og som får glæde af taxameteret, men en del gymnasieskoler vil blive udfordret, når de skal afgive ressourcer.
GL vil derfor arbejde for, at omstillingsreserven for de kommende år ikke udmøntes, så skolerne ikke rammes yderligere, ligesom vi fortsat vil arbejde for en stigning i hhx-taxameteret.

Om modellen for det sociale taxameter

Flere analyser har vist, at der er sammenhæng mellem frafald og elevernes gennemsnitskarakter fra grundskolen. Jo lavere gennemsnit, jo større risiko for frafald. Udmøntningen af det sociale taxameter afhænger derfor af, hvor stor en andel af såkaldte frafaldstruede elever, de enkelte institutioner har. I den valgte model er en elev frafaldstruet, hvis dennes fuldførelsessandsynlighed ligger under landsgennemsnittet for den pågældende uddannelse. Følgende landsgennemsnit og karakterer er blevet beregnet af Undervisningsministeriet på baggrund af en statistisk model:

For hf er den gennemsnitlige gennemførelsessandsynlighed 74,9 pct. Modellen viser, at hf-kursister med et karaktergennemsnit på under 4,75 fra grundskolen har mindre sandsynlighed (under 74,9) for at gennemføre en hf-uddannelse end den gennemsnitlige hf-kursist.

Hvorvidt den enkelte institution er berettiget til socialt taxameter, afhænger altså af andelen af elever under overstående karakter.  Jo større andel af disse elever, jo større taxameter. I ministeriets notat om modellen er taxameteret inddelt i tre takster. Hver takst har et tilknyttet interval for andel af frafaldstruede elever. Ifølge modellen vil institutioner med under 43 pct. såkaldte frafaldstruede elever ikke få del i  det sociale taxameter:

Ministeriets notat: