​​​Efter fire år med omprioriteringsbidrag og andre nedskæringer har gymnasieuddannelserne brug for en ressource-indsprøjtning. Hver anden gymnasial udbyder har underskud. Samlet mangler skolerne 120 mio. kr. for blot at kunne opretholde det sænkede kvalitetsniveau fra 2019. Regeringens finanslovsforslag lægger yderligere pres på uddannelserne. Besparelser på reklame og indkøb, som de fleste umiddelbart synes lyder fornuftige, er en eufemisme, da det kun er ganske få institutioner, der har store markedsføringsomkostninger. Dermed er forslaget en kamufleret nedskæring på undervisningen. 

Lærerne oplever et stigende pres i forhold til at løfte undervisningen. Lærerne har ikke de tidsmæssige rammer, der skal til for at løfte undervisningen på en fagligt tilfredsstillende måde og for at skabe de relationer til elever, der er så vigtige for, at undervisningen kan lykkes. Lærerne søger at tackle situationen ved stigende intensivering af arbejdet eller simpelthen ved at måtte opgive at forestå en undervisning, der lever op til deres faglige standarder. I begge tilfælde er resultatet, at flere og flere lærere rammes af arbejdsrelateret, psykisk nedslidning. Samtidig individualiseres forholdene imellem skolerne i en uacceptabel grad, så der bliver større og større ulighed i lærernes og skolernes muligheder for at levere en undervisning, som har en national standard,

siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Som det er nu, er der de fleste steder for lidt tid til at målrette undervisningen til den enkelte klasse og til at se den enkelte elev. Det påvirker de unges trivsel, og flere falder fra uddannelsen eller bliver ikke så dygtige, som de ellers kunne være blevet. Faglig og social trivsel går hånd i hånd, og en forbedring vil kræve mere tid til den enkelte lærer, så arbejdet med elevernes sociale og faglige trivsel kan styrkes.

Regeringen har bebudet en reform af ungdomsuddannelsernes taxameter og elevfordeling her i efteråret. Det er nødvendigt, at der afsættes ressourcer til implementeringen, så det ikke bliver en omfordeling inden for sektoren. En reform skal være omkostningsdækkende – og det bør indtænkes i finansloven.

--

VUC er særligt hårdt ramt

Der er særligt behov for at sætte fokus på de unge og voksne, der ikke har fået en ungdomsuddannelse. Lige nu er der også mange, der har brug for at supplere deres uddannelse for at skifte spor – det gælder fx nogle af dem, som i skyggen af coronakrisen bliver ledige.

Uddannelse er i stigende grad en forudsætning for beskæftigelse og for at kunne indgå aktivt og ligeværdigt i samfundet. Derfor har vi brug for et fleksibelt og stærkt parallelt uddannelsestilbud i hele landet, målrettet almen uddannelse til voksne. VUC udgør i dag fundamentet i det parallelle uddannelsessystem, men de er hårdt presset. Der er derfor brug for, at der kommer ressourcer bag politikernes ord, så VUC fortsat kan løfte deres vigtige samfundsopgaver.

Fakta om finanslovsforslaget:

• Samlet skal de gymnasiale og videregående uddannelser spare 550 mio. kr. over 4 år på markedsføringsomkostningerne. Modellen for besparelsen er fortsat uklar.
• Indkøbsbesparelse 14 (med dispositionsbegrænsning i 2020), der forudsætter besparelser på 4,5 mio. kr. på det almengymnasiale område, svarende til 0,7 pct., 0,7 mio. kr., svarende til 0,6 pct. på VUC og det erhvervsgymnasiale område 2,1 mio. kr., svarende til 1,1 pct.
• Bygninger på det almengymnasiale område beskæres med 0,2 pct., hvilket stammer fra aftalen om FGU.
• Henvisningstaxameteret indføres i 2021, som tidligere aftalt.
• I FFL er der afsat en reserve til forhandlinger om finansloven på 1,5 mia. kr. årligt i 2021- 2024 til forhandlingerne. Reserven skal finansiere initiativer, der kan indgå i en aftale om finansloven for 2021. Endvidere lægges der op til at prioritere midler til velfærd, grønne initiativer samt en kommende medieaftale, der omfatter annullering af de forudsatte besparelser på DR's bevilling i 2022 og frem.

Fakta om skolernes økonomi:

• I 2019 havde hver anden institution, som udbyder gymnasial uddannelse, underskud
• Der er spredning mellem institutionernes økonomi. Nettoresultatet var et underskud på 119 mio. kr.
• De almene gymnasier og hf-kurser havde i 2019 et underskud på 62 mio. kr. (svarende til – 0,8%). VUC havde et underskud på 49 mio. kr. (svarende til – 2,0%). Erhvervsskoler med gymnasieudbud havde et underskud på 7 mio. kr. (svarende til – 0,1%). Private gymnasiale udbydere havde et underskud på 1 mio. (svarende til – 0,1 %). Se mere om skolernes regnskaber for 2019. 

Nedskæringernes betydning for eleverne (GL-undersøgelse 2019):

• 52 pct. af gymnasielærerne har slet ikke eller i mindre grad mulighed for at se eleverne,
• 78 pct. af gymnasielærerne har slet ikke eller i mindre grad mulighed for at give de sårbare elever den opmærksomhed, de har behov for,
• 73 pct. af gymnasielærerne kan slet ikke eller i mindre grad give de faglig udfordrede elever den nødvendige opmærksomhed
• 51 pct. af gymnasielærerne har slet ikke eller kun i mindre grad mulighed for at vægte almendannelsen i samme grad som tidligere

Elevtrivselsundersøgelse (UVM 2020):

• I 2019 var 7 ud af 19 elever glade for at gå i gymnasiet – året før var det 4 ud af 5 – det svarer til, at 13.000 færre unge er glade for at gå på uddannelsen.
• Den faglige, individuelle trivsel er faldet fra 2018 til 2019 

Elevernes Trivsel (EVA-undersøgelse 2019):

• Elevernes faglige og sociale trivsel hænger sammen
• Mistrivsel kan mindskes ved at skabe stærke, inkluderende fællesskaber på skolen og ved at arbejde med undervisning og arbejdsformer, der giver rum for at stille nysgerrige og livsoplysende spørgsmål, og hvor fokus ikke er på præstation og karakterer
• Unge i mistrivsel er i større risiko for ikke at gennemføre en påbegyndt uddannelse, tager ikke del i fællesskaber og er i større risiko for at havne i behandlingssystemet.