Tirsdag den 9. maj 2012 kom regeringen med sit udspil til en plan for, hvordan den danske økonomi kan hænge sammen i 2020. Et af hovedformålene er at "skabe grundlag for en solid vækst og gode job. Det er omdrejningspunktet for udviklingen af det danske samfund," og det hedder da også i det andet hovedformål, at der skal satses på uddannelse.
Se 2020-planen her
Men satses der på uddannelse? Regeringen har overtaget den sidste regerings målsætninger, så der er intet nyt under solen. Uddannelsesområdet er primært omtalt i overordnede målsætninger og hensigtserklæringer.
Udspillet rummer således ingen nyskabende uddannelsespolitiske forslag til trods for målsætningen om at satse på uddannelse og viden om, at en veluddannet befolkning ellers er forudsætningen for at nå målsætningerne. Gymnasiernes økonomi vil komme under pres.
Selv om planen er en samlet, overordnet strategisk plan 8 år frem i tiden, nævnes gymnasielæreres arbejdstidsaftaler eksplicit. Det er ude af proportioner, og man kan undres, men det er helt i tråd med den tidligere regerings måde at agere på. Intet handler om kvalitet og indhold, men kun om besparelser og forringelser af lærernes arbejdsforhold. Men kan Danmark spare sig til bedre uddannelse og dermed udvikling af det danske samfund, spørger Gorm Leschly, formand for GL.
GL mener, udvikling skal bygge på god uddannelse. God uddannelse forudsætter dygtige og velforberedte lærere!
Gennemgang af den del af 2020-planen, som er relevant for gymnasielærere
Overordnet om planen
Overordnet består udspillet i, at der via reformer skal skaffes 22 mia. kr. til bl.a. at sikre en mindre vækst og udvikling i den offentlige sektor. Samtidig skal den samlede arbejdsindsats øges ved at flere skal arbejde, og at vi skal arbejde mere. Reformerne skal øge beskæftigelsen svarende til 60.000 flere i job, så den samlede beskæftigelse frem mod 2020 vokser med 180.000 flere i arbejde.
 |
| Besparelser i 2020 i mia. kr |
 |
| Anvendelse i 2020 i mia. kr. |
Uddannelsesområdet
Uddannelsesområdet findes under overskriften: "Øget vækst gennem uddannelse". Det nævnes dog, at øget uddannelse giver videnspredning til resten af samfundet, samtidig med at det er med til at bevare den sociale balance. Der beskrives fire målsætninger for uddannelsesområdet (som regeringen betegner som ambitiøse):
- 95 pct. af en ungdomsuddannelse skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse
- 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse
- De unge skal hurtigere igennem uddannelserne
- Opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse som led i trepartsforhandlingerne
Der er ikke ændret ved den tidligere regerings målsætning, om at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal ifølge regeringen ikke afsættes penge til formålet, da de allerede er afsat i den tidligere regerings plan. Målsætningen skal for det første opnås ved at styrke det faglige niveau i både folkeskole og på ungdomsuddannelserne. Det fremgår, at der er afsat 1,1 mia. kr. til en folkeskolereform, hvorimod der ikke direkte er afsat midler til styrket faglighed i ungdomsuddannelserne. For det andet skal der fokus på erhvervsuddannelserne: Frafaldet skal nedbringes, antallet af uddannelsespladser skal øges, der skal stilles sikkerhed for praktikplads, samtidig med at man ønsker at styrke tilbuddet til de unge med svage boglige forudsætninger. Erhvervsuddannelserne skal ifølge planen være et attraktivt alternativ til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det fremgår konkret, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse!
Regeringen har skærpet målsætningen om andelen af unge, der skal have en videregående uddannelse fra 50 pct. til 60 pct. Samtidig skal 25 pct. gennemføre en lang videregående uddannelse. Dette vil indebære "udgifter" for 2 mia. kr. til øget uddannelse, tabt skatteindtægt, øget udgifter til SU mv. Herudover menes målsætningen om at de unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet at kunne indbringe 2 mia. kr.
I forbindelse med opkvalificering af ufaglærte og forbedret efteruddannelse nævnes almen voksen- og efteruddannelse. Fokus for indsatsområdet er udviklingen af et velfungerende VEU-system. Det nævnes, at Danmark bruger flere midler på området målt i BNP end andre lande, hvor VEU primært betales i privat regi. Dog påpeges det samtidig, at det kan være prisen for den høje grad af fleksibilitet og jobmobilitet, der karakteriserer det danske arbejdsmarked.
Modernisering af den offentlige sektor
Af planen fremgår det, at regeringen regner med at kunne modernisere den offentlige sektor for 5 mia. kr. Disse moderniseringer omhandler 7 indsatsområder:
1. Fokus på effekter, resultater og gensidig læring
2. Digitalisering
3. Brug af velfærdsteknologi
4. Gennemgang af arbejdstidsregler og -forhold
5. Offentligt-privat samarbejde
6. Bedre regulering og målretning
7. Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentligt indkøb
Det indsatsområde, der kommer til at påvirke de gymnasiale område mest i forbindelse med planerne om moderniseringen af den offentlige sektor, er gennemgangen af arbejdstidsregler og -forhold. Det nævnes, at regeringen vil følge op på forskellige gennemførte analyser af ansættelsesforhold ved trepartsforhandlinger, overenskomster og aftaler samt ved lovændringer.
Det fremgår, at regeringen ønsker at sætte fokus på regler, der hindrer en fleksibel anvendelse og tilrettelæggelse af arbejdstiden, fx uhensigtsmæssige arbejdstider og ikke overraskende nævnes de gymnasiale arbejdstidsaftaler som et eksempel: "Anvendelsen af lærernes arbejdstid er i dag reguleret i centrale overenskomster, lokale arbejdstidsaftaler og lovgivning. Modsat andre ansatte på det danske arbejdsmarked fremgår det af overenskomster og lokale aftaler, hvor meget tid en lærer skal tildeles til konkrete opgaver. Tid til forberedelse af undervisningen er ens for alle lærere, uanset hvilket fag læreren underviser i, om læreren er nyuddannet eller har mange års erfaring etc. I dag underviser en folkeskolelærer 16 timer om ugen og en gymnasielærer 9 timer om ugen i de 40 uger, et skoleår varer. På folkeskoleområdet, gymnasieområdet og en lang række øvrige skoleområder begrænser arbejdstidsaftalerne muligheden for at prioritere nye læringsformer og -aktiviteter til gavn for eleverne."
Når de omtalte moderniseringer er gennemført skal ressourcerne efterfølgende bruges til en prioriteret forøgelse af det offentlige forbrug – herunder sikring af tilstrækkelig kapacitet i uddannelsessektoren. Disse initiativer/prioriteringer er endnu ikke fastlagt.
Trepartsaftale
Regeringen regner med at finde 4 mia. kr. sammen med arbejdsmarkedets parter ved de såkaldte trepartsforhandlinger via en aftale om at øge arbejdsudbuddet svarende til 20.000 personer. Herudover ønsker regeringen bl.a. at drøfte følgende:
- En ungepakke, der kan begrænse ungdomsledigheden ved bl.a. at udvide jobrotations- og videnpilotordning samt give mulighed for brobygning.
- En styrkelse af VEU-området, så flere ufaglærte får en kompetencegivende uddannelse
- Løsning af praktikproblematikken
Budgetlov
Den netop vedtagne budgetlov kan desuden have økonomiske konsekvenser for gymnasierne, da den nye budgetlov skal sikre, at de offentlige budgetter overholdes – for stat, kommuner og regioner. Da gymnasierne budgetlægges ud fra et forventet elevtal, kan flere elever end forventet betyde en midlertidig nedskæring i elevtaxameteret for at overholde budgetterne, som det også var tilfældet for 2010 og 2011.
