​​​​​​​​​​​​​ - Situationen på de almene gymnasier og hf-kurser (stx og hf)

• Færre lærere pr. elev: Der er kommet færre lærere til eleverne – og dermed også mindre tid til arbejdet med den vigtige relationsdannelse, der både løfter elevernes faglige og sociale trivsel. Lærer-/elevrationen er således faldet med 10 pct.​
• Invester igen i uddannelse: I alt mangler der 773 lærerårsværk – svarende til 6 årsværk pr. gymnasium, eller at 2-3 klasser "mangler lærere" på hver skole. Det kan mærkes. Det er positivt, at omprioriteringsbidraget er stoppet, men der er behov for en geninvestering i sektoren.
• Der mangler 1,1 mia. kr. i tilskud i 2021 for at kunne opretholde niveauet fra 2012. Dette svarer til tilskuddet til 17 gennemsnitlige almene gymnasier og hf-kurser. I 2019 manglede der 1,05 mia. kr.
• VUC, erhvervsskoler og private gymnasier: Der er også færre ressourcer og færre ansatte til den gymnasiale undervisning på VUC, erhvervsskoler og private gymnasier. VUC er særligt hårdt ramt med afdelinger, der er lukket de seneste år.​
  

Udvikling i antal elever og årsværk

​Der mangler 10 pct. gymnasielærerårsværk på de almene gymnasier og hf-kurser i 2019/20. Det svarer til, at der mangler773 årsværk for at få samme lærer-/elevratio som i skoleåret 2012/13. ​

Der er i 2019/20 5 pct. (4.728) færre elever, mens der er 14 pct. (1202) færre lærerårsværk.

I gennemsnit har hvert gymnasium altså sagt farvel til 10 fuldtidsgymnasielærerkolleger, men kun 1,5 klasse. Det er således omprioriteringsbidraget fra 2016-19 samt stx's finansiering af EUD-budgetforliget, som er skyld i den store nedgang i antal lærere, og ikke faldet i antal elever.

I bilag 1 er der information om, hvordan tallene er fremkommet samt datatabeller.

Udvikling i økonomisk ramme, elever og enhedsomkostninger

​​Fra finansåret 2012 og frem til finansåret 2021 er enhedsomkostningerne faldet med

• 14 pct. på stx (-12.048 kr. pr. årselev) og med
• 10 pct. på hf (-9.508 kr. pr. årselev)

Det betyder, at der mangler 1,1 mia. kr. for at kunne opretholde samme niveau på stx- og hf-uddannelsen som i 2012. 1,1 mia. kr. svarer til tilskuddet til 17 mellemstore gymnasier.

Da S/R/SF-regeringen tiltrådte valgte man at indføre et loft over, hvor store gymnasieklasser måtte være, hvilket man tilførte ressourcer til. Hvis man sammenligner det nuværende niveau med 2014-niveauet, mangler der således 1,2 mia. kr.

Den økonomiske ramme til stx er fra 2012 til 2021 faldet med 17 pct, svarende til - 1,4 mia. kr. I samme periode er elevantallet kun faldet med 7 pct. (Der forventes et fald på 2 pct. elever fra 2020 til 2021 pga. mindre ungdomsårgange)

Den økonomiske ramme på hf er knapt på niveau med 2012. I samme periode er antallet af elever til gengæld steget med 11 pct. (1.710 flere årselever).

I bilag 2 er der information om, hvordan tallene er fremkommet.

En tid med nedskæringer – historisk overblik

I 2016, 2017, 2018 og 2019 har gymnasierne været underlagt besparelser på 2 pct.
En besparelse, der går under betegnelsen "omprioriteringsbidrag". De fjernede midler kommer ikke tilbage året efter. Omprioriteringsbidraget betyder, at der er knap 8 pct. færre ressourcer til at drive skole for i 2019 end i 2015. Omprioriteringsbidraget er afskaffet fra 2020.

Herudover har der i de enkelte finansår været forskellige tiltag, der har betydet nedskæringer eller omfordeling mellem institutioner. I enkelte år har der været tilførsel af ressourcer.

I perioden 2012-2016 blev der tilført ressourcer til finansieringen af det fleksible klasseloft.

2015 blev især påvirket af, at der blev indført socialt taxameter, og udkantstaxameteret blev styrket. Finansieringen skete ved nedsættelse af undervisningstaxameteret for bl.a. de almene gymnasiale uddannelser med 2 pct. Desuden blev pædagogikumtaxameteret tilført ressourcer fra undervisningstaxameteret og indkøbsbesparelse 8 blev aftalt.

2016 blev især påvirket af indførelse af et geografisk grundtilskud på 1 mio. kr. Tilskuddet blev finansieret af en nedskrivning på elevtaxameteret på stx. Det betød reelt, at skoler med få elever (under 700-800 årselever) fik tilført ressourcer fra almene gymnasier med mange elever. Herudover blev taxameteret for fjernundervisning beskåret, så der ikke blev givet bygningstilskud, og undervisningstaxameteret blev reduceret, så det kun svarer til 80 pct. af den ordinære takst. Begge dele er en del af "EUD-budgetforliget" fra oktober 2015. Indkøbsaftale nummer 9 blev aftalt.

2017 var udover omprioriteringsbidraget især påvirket af konsekvenserne af EUD-budgetforliget. For undervisningstaxameteret for stx betød det en nedskrivning på ca. 3,4 pct. samt såkaldt tilpasning af bygningstaxameteret svarende til 3,7 pct. af det samlede taxameter. Herudover blev 10. indkøbsaftale implementeret.

For 2018 var der fortsat omprioriteringsbidraget, samt mindre ændringer bl.a. ved tilskud til skoler i fredede bygninger ved nedsættelse af stx-bygningstaxameter samt 11. indkøbsbesparelse.

2019 var der fortsat omprioriteringsbidrag, 12. indkøbsbesparelse blev rullet ud, og fællestaxameteret blev nedsat ud fra et politisk ønske om, at gymnasierne skulle anvende færre omkostninger til markedsføring. Pengene bruges til finansieringen af FGU-reformen.

I 2020 blev stx og hf skåret på bygningstaxameteret svarende til en nedsættelse af elevtaxameteret på 0,5 pct. Ressourcerne blev anvendt til dækning af en negativ budgetregulering fra FGU-reformensamt til løft af udkantstaxameteret og det sociale taxameter. 13. indkøbsbesparelse implementeres.

I forslaget til finansloven for 2021 er der en indkøbsbesparelse. Endvidere har regeringen foreslået, at der spares på gymnasiernes og de videregående uddannelsers markedsføring. Samlet er der tale om en foreslået besparelse på 100 mio. kr., der dog ikke er udmøntet og fordelt på uddannelser i finanslovsforslaget.

Ser vi alene på omprioriteringsbidraget og konsekvenserne af EUD-budgetforliget, var der i 2019 skåret over 1,3 mia. kr. samlet for de gymnasiale uddannelser – heraf var knap 900 mio. kr. hentet fra stx og hf – der primært udbydes på almene gymnasier og hf-kurser. Det svarer til en besparelse på11,4 pct.

Besparelser med store konsekvenser

Der er ifølge de gymnasiale lærere ingen tvivl om, at der er sparet mere end godt er, og besparelserne har ifølge lærerne konsekvenser for eleverne. For at belyse hvorvidt besparelserne har konsekvenser for eleverne, har Gymnasieskolernes Lærerforening spurgt et repræsentativt antal gymnasiale lærere, fordelt på det almengymnasiale område, det erhvervsgymnasiale område og den gymnasiale del på VUC om, hvorvidt besparelserne efter deres vurdering har betydning for eleverne.

På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne efter lærerens vurdering kan mærke regeringens besparelser på uddannelse, svarer 84% ja, 5% svarer nej, mens 11% svarer ved ikke. (En del af lærerne, der svarer 'ved ikke' eller 'nej', begrunder deres svar med enten, 'at lærerne gør alt for sikre, at eleverne ikke mærker det', eller 'at eleverne ikke ved, hvad de kunne have fået, da de ikke kender til kvalitetsniveauet før besparelserne'.

Det er gennemgående i de mange fritekstsvar fra lærerne, at eleverne kan mærke besparelserne, at lærerne ikke kan give eleverne den nødvendige feedback, og at der arbejdes med gruppeafleveringer frem for også at træne den enkelte elevs kompetencer, at den enkelte lærer har flere elever, så det er blevet sværere at differentiere undervisningen og 'se' den enkelte elev, herunder elever med faglige eller sociale udfordringer, ligesom der heller ikke er ressourcer til de særligt dygtige elever. Almendannelsen er under pres, og undervisningen bliver i højere grad en hyldevare, der ikke tilpasses den enkelte klasse. Der spares også på alle aktiviteter, som ikke kan defineres tæt ind i undervisningen, såsom studieture, ekskursioner, sociale arrangementer og andre tilbud, som gennemføres i tilknytning til undervisningen. Mange lærere beskriver, at der er stress blandt lærerne.