Mange skoler gennemfører spørgeskemaundersøgelser af elevernes tilfredshed med forskellige forhold på skolen. De kan være nyttige og anvendes konstruktivt på mange skoler. Andre steder er man i tvivl om hvad der er formålet, og om ministeriet stiller krav om bestemte spørgsmål, eller om undersøgelsen skal være en generel vurdering eller en individuel lærervurdering. Derfor har GL følgende anbefalinger til alle tillidsrepræsentanter:

• Anvendelsen af elevtilfredshedsundersøgelser skal behandles i de relevante udvalg på skolen, herunder i SU/MIO og Pædagogisk Råd.
• Det skal drøftes hvad man vil undersøge, hvilke spørgsmål der stilles, hvordan svarene skal anvendes, og hvordan der følges op på undersøgelsen.
• De vejledende spørgerammer som forskellige private firmaer har udarbejdet, er ikke egnet eller udviklet til vurdering af den enkelte lærer og dennes undervisning, men er tænkt som en generel evaluering der kan bruges i den lokale dialog. GL finder det afgørende at elevtilfredshedsundersøgelserne ikke misbruges til evaluering af den enkelte lærer.
• Der er ikke centrale krav fra Undervisningsministeriet til hvilke spørgsmål der skal stilles. Det er skolen selv der beslutter hvilke spørgsmål der skal stilles.

Om baggrunden

De seneste års udvikling inden for den offentlige sektor og inden for styringen af de gymnasiale uddannelser har bragt øget fokus på brugernes/elevernes tilfredshed.

Med indførelsen af det nye ressourceregnskab skal skolerne fremover foretage undersøgelser af kursisters og elevers tilfredshed. Ressourceregnskabet er frivilligt i 2010 og 2011, men det forventes at blive obligatorisk herefter. Udover kravene om elevtilfredshedsundersøgelse i ressourceregnskabet fremgår det af undervisningsmiljøloven, at uddannelsesinstitutionen skal foretage en undervisningsmiljøvurdering som skal revideres mindst hver tredje år. Endelig er der i kvalitetsbekendtgørelsen krav om en selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse mindst hver tredje år med inddragelse af elever, kursister og aftagere i den løbende selvevaluering.

Det er muligt for den enkelte institution at kombinere disse krav i udformningen af bl.a. elevtilfredshedsundersøgelsen, og man kan lade sig inspirere af de udarbejdede spørgerammer.

Ressourceregnskabets brugertilfredshed - spørgeramme

Brugertilfredshed er en del af ressourceregnskabets 20 indikatorer og anses af Undervisningsministeriet som en central indikator (resultatindikator) for den kvalitet den enkelte institution møder brugerne med, dvs. elever, studerende og kursister. Den er en grundlæggende forudsætning for et godt læringsmiljø og for fastholdelse af brugerne i uddannelsen. 

Undervisningsministeriet konstaterer da også at der i dag findes flere typer af brugertilfredshedsmålinger, men der findes ikke nogen fælles standard for måling af brugertilfredshed inden for og på tværs af sektorerne.

Med ressourceregnskabet blev det derfor aftalt mellem lederforeningerne og Undervisningsministeriet at der pr. sektor, dvs. de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, etableres fælles spørgerammer for måling og afrapportering af brugertilfredshed. Lederforeningerne og to private firmaer (Aspekt og Ennova) har sammen udviklet en spørgeramme og et bearbejdningsværktøj. Flere institutioner har allerede taget spørgerammen i brug ved en undersøgelse foretaget i oktober 2010. Spørgerammen har fokus på fem dimensioner: undervisningen, underviserne, undervisningens organisering, det sociale miljø og de fysiske rammer. Det skal understreges at ministeriet ikke kræver at det netop er denne spørgeramme der anvendes på den enkelte institution.

Begrænsninger og opfølgning

Overordnet er det vurderingen at den udviklede spørgeramme vil kunne finde anvendelse i forbindelse med de tre forskellige evalueringskrav der er i forbindelse med kvalitetsbekendtgørelse, undervisningsmiljø og ressourceregnskabskravet hvis den foretages hver andet år eller hvert år.

Det er dog væsentligt at få en drøftelse af hvad spørgerammen/undersøgel-serne kan anvendes til, både i forhold til interne og eksterne forhold.

GL forventer og anbefaler at elevtilfredshedsundersøgelser behandles lokalt på skolen i de relevante fora - herunder SU/MIO og Pædagogisk Råd - både inden undersøgelsen tages i brug, og når resultaterne foreligger.