Styr på budgettet - i bestyrelsen

 
 
Gode råd til tjek, spørgsmål og handlemuligheder i budgetbehandlingen.

​​​​​​​​De politisk besluttede og varslede nedskæringer gør dit og den samlede bestyrelsens arbejde med skolens budget i den kommende tid endnu vigtigere og vanskeligere ​​​​​end tidligere. Det er ikke kun skolens samlede budget, der er væsentlig, men også den kvartalvise budgetopfølgning. I en tid med nedskæringer er det væsentligt, at skolens resurser prioriteres, hvor behovet findes. Det er derfor også væsentligt, at du bruger skolens øvrige tillidsvalgte og dine kolleger til at kvalificere arbejdet og til at få optimal indflydelse på arbejdet. Dette skriv skal betragtes som en liste med gode råd til tjek, spørgsmål og handlemuligheder i budgetbehandlingen.

Stil krav til budgettet

Som bestyrelsesmedlem skal du være med til at godkende budgettet. Derfor er det væsentligt, at du/I er ordentligt klædt på til beslutningen. Følgende krav til budgettet kan medvirke til indsigt og relevante drøftelser:

  • Budgettet bør være opstillet på formål; undervisning, administration/ledelse og bygninger - både i forhold til indtægter og omkostninger. Hermed kan der sammenlignes med årsregnskabet, som skal være opbygget på denne måde.
  • Er du på en skole med flere uddannelser, skal budgettet være opdelt på uddannelsesniveau - med fokus på uddannelsens undervisningsindtægter og undervisningsomkostninger.
  • Budgettet for 2019 skal opstilles med regnskab 2017 og budgettet/forventet regnskab for 2018.
  • Det er væsentligt, at der er en passende detaljeringsgrad, pas på med for mange inddelinger/opdelinger i budgettet, for så mister man let overblikket.
  • Ledelsen udarbejder næsten altid budgetoverslag for de kommende år. Hold fokus på det kommende budgetår - med øje på 2020, hvor regeringen også har ønsket omprioriteringsbidraget. Afskedigelser i 2019 vil også have konsekvenser i 2020. Vær med til at sikre, at besparelserne ikke hentes før tid, da det skader skolen og sektoren. Omprioriteringsbidraget besluttes alene for det kommende finansår.​

Få en debat om relevante prioriteringer

Det er relevant at få en drøftelse i bestyrelsen om skolens prioriteringer:

  • Skolens samlede resultat: Bør en uddannelsesinstitution med offentligt tilskud have overskud? Især i en tid med nedskæringer kan skolen anvende likviditeten (og dermed også tære på egenkapitalen) til uforudsete omkostninger, større indkøb og til at sikre, at en eventuel tilpasning i personalet forløber så hensigtsmæssigt som muligt.
  • Mener ledelsen, at der er behov for at generere overskud for at opbygge likviditet eller at konsolidere økonomien, så spørg ind til, hvad det betyder - hvilke nøgletal ledelsen anvender til at underbygge behovet, og hvordan de bør se ud. 
  • Hvordan takles nedskæringerne - hvad er konsekvenserne? Færre lønudgifter er færre lærere, og dermed undervisere der mister deres job - og elever der mister deres underviser. Det skal synliggøres for bestyrelsen. Hvordan håndteres det tilbageværende personale? Har de mulighed for at nå opgaverne, eller er der skåret opgaver væk, svarende til de afskedigede lærere? Hvordan sikres arbejdsmiljøet mv.
  • Har ledelsen udarbejdet en procesplan? Hvor personalet på skolen får indflydelse, bliver orienteret mv.  
  • Få en drøftelse af om der kan accepteres underskud i en tid, hvor de besluttede nedskæringer skal indfases. Det er væsentligt, at situationen bliver drøftet, og at der ikke opstår uholdbare, hastige løsninger. De holder ikke på længere sigt.
  • Hvordan ser skolens prioriteringer af undervisningen ud? Hvad er anvendelsesgraden samlet og evt. specifikt på undervisningen for de gymnasiale uddannelser? (Undervisningsanvendelsesgrad forstås som omkostningerne til (gymnasial) undervisning delt med indtægterne).
  • Spørg evt. ind til, hvordan skolen har arbejdet med ministeriets rapport om effektiviseringer på alt andet end løn relateret til undervisningen. Link til rapporten find​es her.

Stil spørgsmål til budgettet

Bestyrelsen skal have overblik over hele skolens budget samt relevante prioriteringer. Det er væsentligt, at konsekvenserne af eventuelle nedskæringer klart fremgår:

  • Hvordan så skolens forventede resultat ud de sidste år, ift. budgetterede resultat? Er der stor diskrepans? Og i givet fald hvorfor?
  • Hvad er forudsætningerne ift. antallet af årselever samlet og evt. på de enkelte uddannelser?
  • Er der engangsomkostninger eller omkostninger, der vil forsvinde i løbet af et par år?
  • Hvordan ser vedligeholdelses- og investeringsplan ud for bygningerne? 
  • Er der forbedringer, investeringer og lignende omkostninger på vej de kommende år? Og i givet fald i hvor stort omfang?
  • Er der omkostninger, der evt. kan fremrykkes til i år (NU), hvis skolen forventes at få overskud for 2018?
  • Budgetteres der med selvrisiko til eventuel forsikring, med hvilken procent og er det i givet fald nødvendigt?

Andre gode råd

  • Efterspørg referatet fra SU, hvor budgettet er behandlet (evt. ved generelt at lade bestyrelsen få SU-referater). Drøft medarbejdernes synspunkter.
  • Skolen kan planlægge medunderskud, hvis der er likviditet nok - da likviditet er det samme som opsparing. På samme måde som vi privat kan bruge flere penge end vi tjener, hvis vi har en opsparing. Efterspørg evt. institutionens likviditetsbudget.

Fællesskab styrker - organisér

Det er vigtigt, at alle inddrages og tager et medansvar, særligt i nedskæringstider. Overvej følgende:

  • Koordiner med andre tillidsvalgte - herunder TR, TR-suppleant og SU-medlemmer, der også sidder med skolens økonomi - nedsæt evt. en erfaringsgruppe
  • Du skal sikre dig, at der under punktet for budget også findes et punkt, der hedder orientering til skolens medarbejdere
  • Efterspørg en procesplan - hvordan håndteres nedskæringerne, og hvem skal orienteres hvornår - både på kort og længere sigt

Overblik over nedskæringerne​

I finanslovsforhandlingerne for 2019 indgår omprioriteringsbidraget igen på det gymnasiale område for 2019 og for de tre overslagsår 2020, 2021 og 2022. ​​Regeringen ønsker dog at omlægge omprioriteringsbidraget i 2022, så ressourcerne prioriteres inden for det ministerområde, de er taget fra. Det giver imidlertid ingen sikkerhed for, at pengene forbliver i de gymnasiale uddannelser i 2022.

Omprioriteringsbidraget er en generel besparelse på 2 pct. af hele det statslige tilskud. Finansloven er endnu ikke vedtaget. Samlet betyder foreslås at skolens samlede statslige indtægter skæres med 2 pct. de kommende år - ikke kun undervisningstaxameteret. Nedskæringerne kan derfor på ingen måde bare omregnes til et antal afskedigelser af lærerne. På de almene gymnasier og hf-kurser udgør de samlede lønudgifter til undervisningen gennemsnitligt 69 pct. af statstilskuddet​.

I 2016 udtalte Undervisningsministeren, at der i høj grad kan skæres andre steder end ved at afskedige lærere, og at ledelserne på den enkelte skole først må kigge alle andre steder end på lærerafskedigelser. Alligevel viser GL's undersøgelse pba. indberetninger fra TR'er, at der er 1000 færre lærere til at undervise på de gymnasiale uddannelser i 2016/17 end i 2015/16. Selv om afskedigelser nok ikke kan undgås, er det vigtigt, at alle andre muligheder er udtømt, før der gribes til afskedigelser. Besparelser, der kommer senere, skal ikke tages, før de indføres. Lige nu bør skolen alene håndtere de besparelser, der gælder for 2019.  ​

Få et overblik over skolernes regnskaber og gymnasiale anvendelsesgrad: http://www.gl.org/uddannelse/institutioner/skoleregnskaber/Sider/Hjem.aspx

Kontakt sekretariatet

Spørgsmål om økonomi og budget, kontakt Anette Rachlitz, ar@gl.org.

Emner:  
Interessent: Medarbejderrepræsentant