Yderligere besparelser på gymnasieuddannelser er katastrofale

Pressemeddelelse
 
HHX-taxametret løftes fra 2017, men ellers skæres der dybt i gymnasieuddannelserne for at finansiere EUD-reformen.

​Regeringen har fredag den 2. oktober 2015 indgået en aftale med socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og de konservative om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen.

Aftalen betyder, at HHX-taxametret fra 2017 vil blive hævet (jf. GL's beregninger) med ca. 2.400 kr. pr. årselev.

Det glæder mig, at HHX-taxametret endelig bliver løftet. Det har vi arbejdet for i sektoren, og det er et nødvendigt løft til gavn for undervisningen,

siger GL's formand Annette Nordstrøm Hansen.

uvm-tal.png 

Til gengæld finder hun det katastrofalt, hvordan man vil skære i resten af den gymnasiale sektor. Alle institutioner, som tidligere var amtslige, bliver beskåret med yderligere godt 3 % ud over de bebudede besparelser i finanslovsforslaget.

Det kommer til at gå hårdt ud over det almene gymnasium og hf. Selv om man i aftalen henviser til, at skolerne har haft overskud, så er der meget stor forskel på skolerne. En tredjedel af skolerne havde i 2014 en overskudsgrad på under 2%. Hvis både de bebudede besparelser i finanslovsforslaget og ændringerne som følge af budgetaftalen udmøntes fuldt ud, som annonceret for 2017, vil 3 ud af 4 skoler få økonomiske problemer. Det er en bombe under skolernes økonomi,

siger GL-formanden.

overskudsgrad14-17a.png 

I 2014 havde 1/3 af skolerne ingen eller en meget lille overskudsgrad. Det er især skoler med udkantstaxameter og/eller socialt taxameter, som i 2014 har haft underskud på deres undervisningstaxameter. Hvis både den bebudede besparelse for 2016 og de aftalte besparelser gennemføres fra 2017, vil 3 ud af 4 skoler få store økonomiske problemer. Hvis man også tager 2% omprioriteringsbidrag i 2017, vil kun 12% af skolerne stadig have et begrænset overskud.

Hun peger på, at mange af skolerne har ageret økonomisk forsigtigt. Ved overgangen fra amtslige til statslige selvejende institutioner havde skolerne en negativ egenkapital, og de skulle købe bygninger, som mange steder var i en ringe stand, hvor der var behov for at renovere og tilpasse moderne undervisning. Mange skoler tilstræber at have en egenkapital svarende til tre måneders drift.

Lærerne har knoklet for, at skolerne kan have den økonomi, de har nu. Når man i aftalen henviser til, at skolerne har god økonomi, bl.a. fordi der har været mange unge lærere, er det kortsigtet. Unge lærere bliver også erfarne, som skal have løn som erfarne lærere. Det vil være helt afgørende, at der fremadrettet er økonomi til at give lærerne en attraktiv, akademisk lønudvikling, ellers vil det ikke være muligt at rekruttere og fastholde de dygtigste lærere i sektoren. Med de angivne besparelser vil der blive skåret dybt i kvaliteten,

mener Annette Nordstrøm Hansen.

Derfor vil det være helt afgørende, at man i de kommende finanslovsforhandlinger beslutter ikke at fjerne omprioriteringsbidraget fra sektoren, men at disse midler føres tilbage til gymnasieuddannelserne til gavn for undervisningen og eleverne,

slutter GL-formanden.

Yderligere information hos Annette Nordstrøm Hansen, fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening, tlf. 26 24 71 04.

Emner: Økonomi
Interessent: