Vigtige dagsordner på ministerens bord

GL Mener
 

​Velkommen til Pernille Rosenkrantz-Theil som minister for et af de absolut vigtigste ministerier. Uanset hvilke udfordringer Danmark står overfor i fremtiden, vil svaret ofte være uddannelse. Som også forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten tydeligt markerer, skal der satses på uddannelse. Tak for meldingen om at det er slut med de årlige nedskæringer! Også tak for at sætte vigtige områder på dagsordenen. Vi glæder os naturligvis over, at VUC og uddannelsestilbud i hele landet er et fokusområde. At alle skal have lige adgang til uddannelse.

Det er også vigtigt, at regeringen og støttepartierne vil sætte fokus på børns og unges trivsel, og at der lægges op til et opgør med det som ofte omtales som præstationskulturen. I GL går vi gerne konstruktivt ind i dialogen herom. En skole med et menneskeligt ansigt og med tid til at se den enkelte er en skole, hvor der er en højere mening med at være der. Det er et sted, hvor man lærer, og hvor man danner sig som menneske. Vi har desværre set et voldsomt dannelsestab de senere år, fordi lærerne har stået med skarpe prioriteringer, hvor det, der er satset på, er det, eleverne – og lærerne – måles på til eksamen. Det spirer præstationskulturen, når alt bliver fokuseret på eksamen og karakterer.

Ministerens første tiltag på vores område – et opgør med dele af optagesystemet og fraværsregler – tegner godt. Jeg har især bemærket mig ministerens tilgang til lærerne i forbindelse med fraværsreglerne. Dels bliver GL indbudt til dialog herom, dels siger ministeren: "Jeg er overbevist om, at landets gymnasielærere er fuldt i stand til at vurdere …". Denne tilgang vil jeg gerne kvittere for. Den har vi savnet, såvel hvad angår fraværsregistrering som på andre områder.


Det er samme tilgang, man kan læse i forståelsespapiret med et markant kursskifte i arbejdsgiverpolitikken, hvor der lægges op til dialog med de faglige organisationer, og hvor kodeordet er mindre styring og mere tillid. Det er helt basalt og helt nødvendigt. En velfungerende uddannelsessektor er afhængig af et fundament af tillid til underviserne. Den offentlige sektor er båret af dygtige, engagerede medarbejdere og ledere, som skal vises tillid. Det kan man eksempelvis gøre ved se aftaler som et fælles gode i stedet for en hindring for effektiv ledelse, og ved at give de offentligt ansatte reelle værn og rettigheder i overenskomsterne i stedet for konstant at forsøge at fjerne disse.

Lærerne vil så gerne have mulighed for at gøre sig umage - igen. I dag oplever mange gymnasielærere et forøget arbejdspres og stor usikkerhed i jobbet. En hverdag, hvor der ikke er mulighed for at levere den kvalitet, som man ved, man kan levere. Det er der brug for et opgør med, så alle børn, unge og voksne kan få den bedst mulige uddannelse. Til gavn for den enkelte og for hele samfundet.


Emner:  
Interessent: