​​GL har i august måned spurgt tillidsrepræsentanterne om, hvor mange elever der er på gymnasieuddannelserne i dette skoleår, og hvor mange lærere der er til at undervise dem. Antallet af elever er stort set det samme som sidste år, mens der er 1.000 færre lærere til at undervise dem. 7% færre lærere på baggrund af den 2%-besparelse, som fulgte af finansloven for 2016, er voldsomt.

I 2017 skal lærerne implementere den ambitiøse gymnasiereform, som skal løfte fagligheden yderligere. Men implementeringen skal ske samtidig med yderligere nedskæringer. Alle gymnasieuddannelserne har som nævnt fået skåret to procent af bevillingerne i 2016, som har ført til, at der er langt færre lærere til at undervise eleverne. Denne besparelse i form af omprioriteringsbidraget vil regeringen videreføre med to procent i 2017, to procent i 2018, to procent i 2019 og yderligere to procent i 2020. Herudover bliver især stx økonomisk hårdt ramt, fordi det er politisk besluttet at skære stx yderligere i 2017 med 3,7% som følge af EUD-budgetforliget. Alt i alt vil regeringen skære 1,6 mia. kr. frem til 2020 i forhold til 2015.

Hvis Folketinget fastholder intentionerne i gymnasiereformen, må de tage de bebudede besparelser af bordet og sikre, at der er de nødvendige ressourcer til at implementere reformen. Ellers vil de kommende gymnasieelever betale prisen.

Andetsteds i bladet udtaler chefanalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sig om, hvor omfattende betydning en beskæring på en lille procent i kommunerne har haft. Hvis regeringen og dens forligspartier vedtager finansloven for 2017 med den bebudede 2%-besparelse på gymnasieuddannelserne – udover de 3,7% på stx - tør jeg slet ikke tænke på, hvad der vil ske. Det er de dårligst tænkelige vilkår at søsætte en gymnasiereform på.

Derfor har jeg skrevet et åbent brev til undervisningsministeren, for ministeren har den samme interesse som vi i at få gymnasiereformen til at blive en succes. På et møde med ministeren i næste uge, vil jeg dele mine bekymringer om de besluttede og bebudede nedskæringer. Om reformen bliver en succes, afhænger blandt andet af, at der er tid og ressourcer på skolerne til at indføre reformen. Hvis Folketinget mener det alvorligt med intentionerne i gymnasiereformen, må de tage de bebudede besparelser i kommende finanslove af bordet og sikre, at gymnasieuddannelserne har de nødvendige ressourcer til at implementere reformen. Ellers vil det være de kommende gymnasieelever, som betaler prisen. Det har hverken eleverne eller Danmark råd til.