Styr på budgettet

Inspirationsmateriale
 
Liste med gode råd til tjek, spørgsmål og handlemuligheder i budgetprocessen.

​​​​​​De besluttede og varslede nedskæringer gør TR's arbejde med skolens budget de kommende uger vigtige. Derfor er det væsentligt, at du bruger skolens øvrige tillidsvalgte og dine kolleger til at kvalificere arbejdet og til at få optimal indflydelse på arbejdet. Med finanslovsforslaget for 2019 er forslag om, at alle de gymnasiale uddannelser igen rammes af omprioriteringsbidraget på 2 pct. af hele de statslige tilskud. Hvis finansloven vedtages, som den er fremlagt, vil skolerne have skullet spare knap 8 pct. alene som følge af omprioriteringsbidrag.

I kan orientere jer yderligere om konsekvenserne af finanslovsforslaget

Dette skriv skal betragtes som en liste med gode råd til tjek, spørgsmål og handlemuligheder i budgetprocessen på skolen.

Ret til indsigt!

Det er i SU/MIO, man orienteres om og drøfter budget og regnskab. Skolen kan beslutte at nedsætte et underudvalg, hvilket kan være en god ide i den nuværende økonomiske situation. Af samarbejdsaftalen og af notat om ledelsens informationspligt fremgår det:

  • At ledelsen har orienteringspligt om skolens budget og regnskab - især i situationer, hvor beskæftigelsen er truet.
  • At der skal være plads til grundig drøftelse og tid til, at TR m.fl. kan komme med forslag til budgettet, inden det godkendes af bestyrelsen.
  • At du skal se oplysninger om budget og regnskab, som er så fyldestgørende, at du kan overskue konsekvenserne af de beslutninger, som informationen lægger op til. Det fortolker GL, som at du skal have overblik over konsekvenserne for det gymnasiale arbejde og dine kolleger - herunder lønbudgettet og beregningsforudsætningerne for dette, men også et overblik over institutionens samlede økonomi - ellers er det svært at komme med alternative forslag.
  • At det er ledelsens ansvar at sikre at informationen og drøftelsen etableres mellem den ledelse, der har kompetencen, og de medarbejderrepræsentanter for de personalegrupper, der berøres. Drøftelsen skal ske i de relevante samarbejdsudvalg inden for området.
  • At regnskab- og budgetmaterialet som udgangspunkt skal være skriftligt, for at I kan forberede jer. Er det ikke det må drøftelserne udsættes.
  • Det er værd at bemærke, at budget og regnskab også er en del af de særlige opgaver for SU. Her nævnes specifikt budgetterede og afholdte udgifter, der har tilknytning til arbejds- og personaleforholdene fx lønsum, over- og merarbejde og kompetenceudvikling.

Se reglerne. ​​

Stil krav til budgettet

Nogle budgetter fremstilles, så de er uanvendelige i SU. Efterspørg følgende:

  • Budget opstillet på formål: undervisning, administration/ledelse og bygninger - både i forhold til indtægter og omkostninger (som det også kendes fra årsrapporten).
  • Er du på en skole med flere uddannelser, efterspørg budget opdelt på uddannelses-/afdelingsniveau - med fokus på uddannelsens undervisningsindtægter og undervisningsomkostninger. Her vil fælles- og bygningsomkostninger stadig fremstå samlet for institutionen.
  • Budgettet for 2019 opstillet med regnskab 2017 og forventet regnskab samt budget for 2020.
  • Udregnet ændringer i mio. kr. og i pct. i forhold til 2017- og 2018-tallene.
  • En passende detaljeringsgrad, der kan give dig en mulighed for at komme med forslag til ændringer i budgettet på de enkelte poster.
  • Brug evt. GL's økonomibrev til sammenligning, som du har fået tilsendt.

Stil spørgsmål til budgettet

Du skal som TR ikke kunne gennemskue hele skolens budget, men du skal kunne stille relevante, opklarende spørgsmål:

  • Hvordan er lønbudgettet fremskrevet? (antal lærere, løntrin, i pædagogikum, centrale og lokale lønstigninger, sygdom, barsel mv.) og hvordan ser lønbudgettet ud i forhold til sidste budgetopfølgning for 2018 samt regnskab 2017?
  • Hvordan er elevforudsætningerne fremkommet, og er der elevnedgange, der også vil betyde afskedigelser? er fremskrivningerne realistiske? (hvad er frafald, hvor mange klasser og hvilken statistik/fremskrivning er anvendt?)

  • Anvender skolen alle de gymnasiale undervisningsindtægter til undervisning? (henvis evt. til GL's regnskabsanalyse, der bygger på CØSA-indberetningerne)

  • Hvorfor er der evt. overskud? Hvis ledelsen svarer, at det er for at konsolidere sig eller lignende, så spørg hvilke tal, som ledelsen gerne vil have skal se anderledes ud, og hvordan de skal se ud, for at ledelsen er tilfreds. 

  • Er der engangsomkostninger eller omkostninger, der vil forsvinde i løbet af et par år? I givet fald vil du evt. kunne argumentere med at budgettere med et underskud, hvis skolen har den nødvendige likviditet.

  • Budgetteres der med selvrisiko til eventuel forsikring? (for det bør man måske ikke, hvis det ikke er normalt, at den udløses)

  • Budgetoverslag for de kommende år: Hold fokus på det kommende budgetår 2019. Besparelserne skal ikke hentes før tid. Sker der afskedigelser midt på året, er det væsentligt at se på budget for 2020. Afskedigelser, der sker pr. 1. august, påvirker årets økonomi med 5/12, men det påvirker det kommende budgetår fuldt ud. (Det vil betyde, at skolen evt. skal budgettere med underskud i 2019 for ikke at få overskud i 2020, hvor besparelsen slår fuldt igennem)

  • Tjek om alle omkostninger falder fra 2018 til 2019 - ellers spørg ind, så det ikke alene er lærerne, der betaler nedskæringerne.

Hvor er pengene?

  • Tjek skolens samlede resultat - hvis der overskud, bør dette nedbringes
  • Tjek skolens gymnasiale undervisningsanvendelsesgrad - hvis skolen anvender midler beregnet til undervisning på andre formål, bør I tale om, hvordan andre omkostninger kan nedbringes. Få en drøftelse af skolens prioritering
  • Tjek, hvor mange omkostninger der anvendes til undervisningen udover lønudgifterne - er alle omkostningerne nødvendige fremadrettet?
  • Midlertidige omkostninger kan evt. finansieres ved et underskud (hvilket betyder, at de tages af skolens likviditet)
  • Skolen er selvforsikret - med en selvrisiko på en procent af omsætningen. Undlad at budgettere med hele selvrisikoen. Beregn evt. et gennemsnit over de seneste år.
  • Tjek, om der plejer at blive budgetteret med et for højt lønbudget - for det vil i givet fald betyde, at skolen sandsynligvis har indlagt en buffer på lønomkostningerne. I nedskæringstider bør skønnet være realistisk, ikke forsigtigt. Men samtidig er det vigtigt, at der budgetteres med lønmidler til decentral løn, så lønniveauet ikke falder som konsekvens af nedskæringerne.
  • Er der forbedringer eller lignende omkostninger, der kan udlades, nedbringes eller skubbes?
  • Tjek niveauet på de enkelte formål de seneste år – har de været lavere tidligere og hvorfor?

Andre gode råd

  • Få udarbejdet referat fra budgetbehandlingen i SU - og bed ledelsen orientere bestyrelsen om jeres bemærkninger (evt. ved generelt at lade bestyrelsen få SU-referater)
  • Hvis samarbejdet i SU omkring økonomi er vanskeligt, kan I begynde med en dialog med de øvrige medlemmer på B-siden. Hvad er formålet med punktet? Og herefter tage drøftelsen med ledelsen. Hvad ønsker de at få ud af budgetpunktet og hvorfor?
  • Brug evt. GL's regneark fra netværksmøderne til at se på regnskabshistorien - tjek for udsving i omkostninger til undervisning, ledelse/administration og bygninger, tjek den gymnasiale anvendelsesgrad og udviklingen i gymnasiale undervisningsindtægter pr. elev og gymnasiale undervisningsomkostninger pr. elev.
  • Skolen kan have underskud, hvis der er likviditet nok, da likviditet er det samme som opsparing. På samme måde som vi privat kan bruge flere penge, end vi tjener, hvis vi har en opsparing. I stedet for afskedigelser kan skolen budgettere med underskud, hvis man ved, at situationen ændres året efter.
  • Overvej sammen med arbejdsmiljørepræsentanten, hvordan arbejdsmiljøet/arbejdsvilkårene kan samles op for de tilbageværende undervisere, hvis der er foretaget afskedigelser. Hvad skal der ikke længere laves? Kan undervisningen ændres på nogen punkter? Er der andet, der kan gøres? Herunder om der skal nedsættes arbejdsgruppe – evt. fordelt på faggrupper eller andet?

Fællesskab styrker - organisér

Det er vigtigt, at alle inddrages og tager et medansvar, særligt i nedskæringstider. Overvej følgende:

  • Koordiner med andre tillidsvalgte - herunder medarbejderrepræsentanten i bestyrelsen, der også sidder med skolens økonomi - nedsæt evt. en erfaringsgruppe
  • Koordiner med de øvrige medlemmer i SU - se evt. på det samlede undervisningsoverskud - og ikke kun for den gymnasiale undervisning, hvis der er anden undervisning på institutionen
  • Overvej at nedsætte et udvalg, der skal se på konsekvenserne af nedskæringerne
  • Hold møder med lærerkollegiet - informer og drøft problemer og løsninger
  • Mobiliser evt. lærerkollegiet - tydelig opbakning til dine holdninger giver indflydelse (og pres)
  • Overvej, hvor langt du kan gå i dialogen om nedskæringerne, og hermed af konsekvenserne for medlemmernes arbejdsvilkår mv. Drøft det med andre og vær sikker på, at du har bred opbakning.

Overblik over nedskæringerne

I finanslovsforhandlingerne for 2019 indgår omprioriteringsbidraget igen på det gymnasiale område for 2019 og for de tre overslagsår 2020, 2021 og 2022. Regeringen ønsker dog at omlægge omprioriteringsbidraget i 2022, så ressourcerne prioriteres inden for det ministerområde, de er hentet fra. Det giver imidlertid ingen sikkerhed for, at ressourcerne bliver på de gymnasiale uddannelser i 2022. Omprioriteringsbidraget er en generel besparelse på 2 pct. af hele det statslige tilskud. Finansloven er endnu ikke vedtaget. Samlet foreslås, at alle skolens samlede statslige indtægter skæres de kommende år - ikke kun undervisningstaxameteret. Nedskæringerne kan derfor på ingen måde bare omregnes til et antal afskedigelser af lærerne. På de almene gymnasier og hf-kurser udgør de samlede lønudgifter til undervisningen gennemsnitligt 69 pct. af statstilskuddet.

I 2016 udtalte Undervisningsministeren, at der i høj grad kan skæres andre steder end ved at afskedige lærere, og at ledelserne på den enkelte skole først må kigge alle andre steder end på lærerafskedigelser. Alligevel viser GL's undersøgelse pba. indberetninger fra TR'er, at der er 1000 færre lærere til at undervise på de gymnasiale uddannelser i 2016/17 end i 2015/16. Selv om afskedigelser nok ikke kan undgås, er det vigtigt, at alle andre muligheder er udtømt, før der gribes til afskedigelser. Besparelser, der kommer senere, skal ikke tages, før de indføres. Lige nu bør skolen alene håndtere de besparelser, der gælder for 2018. 

Som TR bør du afkræve rektor et tilsagn om, at afskedigelser begrænses til det absolut nødvendige. Inden der gribes til afskedigelser, skal alle andre muligheder afprøves, herunder muligheder for frivillig fratrædelse mv. undersøges. Det er væsentligt, at man som TR aktivt giver udtryk for forståelse af, at opgaverne måske skal løses med mindre arbejdskraft, men at der arbejdes intenst med at undgå egentlige afskedigelser. Samtidig bør der indføjes en betingelse i afskedigelsen, at hvis forholdene ikke bliver som forudsagt ift. elevtal e.a., genansættes de afskedigede.

Læs om GL's medlemstilbud i forbindelse med afskedigelser og særligt om TR's rolle ved afskedigelser.

​Kontakt sekretariatet

Hvis der er nedskæringer på vej, så kontakt sekretariatet, fordi

  • du vil kunne få sparring og hjælp til at gennemskue økonomien
  • du vil kunne få juridisk bistand, så evt. afskedigelser forløber ordentligt
  • du vil kunne få information om GL's støtteordninger til afskedigede medlemmer

Spørgsmål om økonomi og budget: kontakt Anette Rachlitz, ar@gl.org

Spørgsmål om afskedigelser mv.: kontakt din sædvanlige konsulent i sekretariatet.

Emner: Økonomi
Interessent: Tillidsrepræsentant; Medarbejderrepræsentant