​​GL er partipolitisk uafhængig, men vi er ikke ligeglade med uddannelse! 

Når du og jeg skal i stemmeboksen og vælge de 179 kandidater til folketingssalen, er der en række emner, der betyder noget for os. For nogle er det velfærd; for andre er det skattelettelser. 

Jeg er overbevist om, at såvel mine børns som Danmarks fremtid afhænger af, om vi har en veluddannet – og almendannet – befolkning. For at lægge ud i den økonomiske retorik, som mange opfatter som adgangsbilletten til politisk indflydelse, så er det veldokumenteret, at uddannelse betaler sig. Det er ikke uden grund, at kvalitetsuddannelse er prioriteret i FN's verdensmål. Barack Obama har sagt: "The future belongs to the nation that best educates its citizens". Uddannelse betaler sig på bundlinjen. 

Uddannelse er også et af de stærkeste våben i kampen for at sikre social mobilitet og lighed i et demokratisk velfærdssamfund. Vi har her til lands en stolt tradition for at anskue uddannelse ud fra et bredere perspektiv end snæver økonomisk nytteværdi. Som dansker er uddannelse ikke bare en pligt til at blive en god skatteborger; det er en ret og en konkretisering af idealet om, at vi bærer et fælles ansvar for, at den enkelte opnår dannelse, indsigt, frisættelse og handlekraft. 

De sidste fire år er der skåret voldsomt på uddannelse. Bare i dette skoleår er over 300 gymnasielærere foreløbig blevet afskediget. Samtidig ser vi lærere, som brænder deres lys i begge ender, for at besparelserne ikke skal ramme eleverne alt for hårdt. Knap hver femte gymnasielærer er i dag på deltid, og mange har valgt deltiden for at kunne overkomme arbejdet. Det er ikke acceptabelt. 

Jeg bliver igen og igen spurgt om, om der ikke er noget godt ved besparelserne. Det entydige svar er nej. Der er ingen steder, at besparelserne har løftet kvaliteten. Men hvorfor giver det ikke udslag i elevernes karakterer, lyder det opfølgende spørgsmål. Det gør det ikke, fordi lærerne løber stærkere end godt er for at fastholde kvaliteten, og fordi det er 'alt det andet' i undervisningen, der bliver skåret fra. Gymnasierne skal løfte både det studieforberedende og det almendannende. Men en ny medlemsundersøgelse fra GL viser, at hver anden lærer oplever ikke at have samme mulighed for at gennemføre almendannende aktiviteter som tidligere. Det almendannende presses simpelthen ud først, fordi skolerne skal måles og ranglistes efter det, der kan måles på den korte bane. Konsekvenser bliver, at vi får skoler, hvor man kun forbereder eleverne på det, de skal kunne for at klare sig igennem en test eller en eksamen. Det er fattigt, udansk og uambitiøst, og vi skal som undervisere insistere på, at vi vil have en skole, som er andet og mere end det. Vi vil have respekt, rum og ressourcer til det almendannende. 

Vi er nået et punkt, hvor uddannelsessektoren står med hatten i hånden og tigger om at få lov til at eksistere på et bredere grundlag end det målbare og bundlinje-betingede. Vi uddanner i stigende grad ikke de unge, så de får det ståsted og de kundskaber, de hver især og vi som samfund har behov for. Vi har behov for at få vendt den udvikling. Men hvem vil? 

Det er et spørgsmål, som bør fylde her i valgkampen, for det er i allerhøjeste grad det, som danskernes fremtid kommer til at afhænge af.