I forbindelse med strukturreformen besluttede Undervisningsministeriet at udvikle et såkaldt obligatorisk ressourceregnskab. Ressourceregnskabet skulle gælde i større eller mindre grad for alle uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. Det skulle være med til at sikre fokus på kvaliteten i uddannelserne. Ministeren for børn og undervisning har nu udtalt at ressourceregnskabet ikke bliver gjort til en obligatorisk del af årsrapporten – udtalelsen var en del af en artikel og findes endnu ikke som en officiel pressemeddelelse fra ministeriet. Og selvom ressourceregnskabet ikke gøres obligatorisk, betyder det ikke at den enkelte skole og bestyrelse skal opgive at udarbejde en form for ressourceregnskab!
GL vil fortsat arbejde for at der skal indgå forskellige kvalitetsindikatorer i årsregnskabet. GL opfordrer TR og bestyrelsesrepræsentanter til at sætte de 20 kvalitetsindikatorer på dagsordenen i SU/MIO og i bestyrelsen. Drøftelserne vil kunne anvendes til overvejelser omkring hvilke kvalitetsindikatorer bestyrelsen fremadrettet ønsker skal danne udgangspunkt for drøftelser af skolens kvalitet og ressourceanvendelse.
Nedenfor findes en gennemgang af GL's holdning til det tidligere ressoruceregnskabs kvalitetsindikatorer.
GL's tidligere udmeldinger om ressourceregnskabet
Ressourceregnskabet består af 20 kvalitetsindikatorer fordelt på fire målsætninger. 18 af de 20 indikatorer er obligatoriske for det gymnasiale uddannelsesområde. Udarbejdelse af ressourceregnskabet for regnskabsåret 2009 er frivilligt, men det bliver obligatorisk fra og med regnskabsåret 2010 for størstedelen af indikationerne. Samtidig med indførelsen af ressourceregnskabet, bliver der etableret et årligt sektorledelsesmøde som med udgangspunkt i sektorressourceregnskaberne vil blive et nyt forum hvor Undervisningsministeriet mødes med repræsentanter fra institutionssiden til en drøftelse af sektorens resultater og fremtidige udfordringer og prioriteringer.
Et ressourceregnskab kan medvirke til at give skolerne et kvalitativt overblik samt sikre at ressourcerne anvendes så undervisningen bliver bedst mulig til gavn for de studerende og samfundet. Et ressourceregnskabs anvendelighed afhænger dog af de valgte kvalitetsindikatorer og deres definition.
GL kan konstatere, at ministeriets ressourceregnskab indeholder kvalitetsindikatorer, der er meget output-orienterede. GL har uden held foreslået ministeriet at medtage indikatorer, der har fokus på kvalitetssikringen af undervisningen, herunder anvendt uddannelsestid, elevtid, klassestørrelser, elevsammensætning og fagudbud / oprettelse. Derfor vil GL opfordre til, at skolernes bestyrelser drøfter eventuelle lokale kvalitetsindikatorer, der kan styrke og supplere anvendelsen af de obligatoriske.
Overordnet er det meget vigtigt, at skolen sikrer sig, at data til de enkelte indikatorer er opgjort korrekt, ellers er sammenlignelighed på tværs ikke mulig. Samtidig skal man gøre sig klart, hvilken anvendelighed og ikke mindst hvilke begrænsninger de enkelte indikatorer har.
Som bestyrelse er det vigtigt at drøfte ressourceregnskabets indikatorer og deres mulige anvendelse og begrænsninger. Drøftelserne skal kvalificere brugen af ressourceregnskabet med supplerende indikatorer til fremover at danne udgangspunk for drøftelser af skolens kvalitet og ressourceanvendelse. TR vil desuden kunne anvende en del af indikatorerne til drøftelser i SU/MIO.
GL vil fremhæve følgende kvalitetsindikatorer, som både TR og bestyrelsesrepræsentanterne vil kunne have glæde af i deres arbejde:
- Kompetenceudvikling - kan anvendes i forhandlinger mv. om ressourcer til lærernes kompetenceudvikling.
- Lærer-elev-ratio (sammenholdt med klassestørrelser) - til drøftelserne om ressourcer kontra kvalitet, læring og pædagogik
- Uddannelsesomkostninger (ressourcer anvendt til undervisning på uddannelsesområder). Især de skoler, der udbyder flere uddannelser, vil kunne anvende indikatoren i drøftelserne med ledelsen om prioritering mellem uddannelser og mellem uddannelse, administration og bygninger.
- Medarbejdertrivsel, personaleomsætning og sygefravær. Kan bruges i arbejdet med skolen som attraktiv arbejdsplads.
De 20 indikatorer
Målsætning: Høj faglig kvalitet
(indikatorerne 1-5)
1. Eksamensresultater
Opgjort som karakterfordelingen i procent for årets færdiguddannede elever.
Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen. Indikatoren opgøres på uddannelsesområde. Indikatoren kan anvendes til en sammenligning af institutionen over tid på de skoler hvor elevgrundlaget ikke varierer væsentligt fra år til år.
GL mener at eksamensresultater ikke i sig selv er et udtryk for kvaliteten i undervisningen. Det er vigtigt at se output i forhold til input. Derfor arbejder GL for at karakterindikatoren ses i sammenhæng med elevsammensætning. Undervisningsministeriet ser på muligheder for at gruppere skoler på baggrund af elevsammensætningen.
2. Brugertilfredshed
Opgjort som elevernes vurdering af undervisning, undervisere og det sociale og fysiske miljø. Lederforeningerne er ved at udvikle en fælles sektormodel, indikatoren opgøres på det enkelte uddannelsesområde (ikke obligatorisk i 2010). GL mener at det generelt er en god ide at høre elevers og læreres holdning til deres skole og arbejdsplads. Der vil være mulighed for at tage fat i forskellige elementer som studiemiljø mv. GL mener dog at brugertilfredsheden ikke kun afspejler kvaliteten af undervisningen og skolens miljø. Indikatoren bør derfor anvendes med forsigtighed. 3. Elev-lærer-ratio
Opgjort som antal af årselever pr. underviser/lærer. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL har påpeget overfor ministeriet at oplysninger om stamklassekvotienter vil være et godt supplement til elev-lærer-ratioen. Undervisningsministeriet vil ikke have en sådan indikator med i det obligatoriske ressourceregnskab. Problemet med elev-lærer-ratio er at den måler meget andet end elevernes møde med lærerne da der også indgår møder, efteruddannelse mv. Modsat måler klassekvotienten ikke hvorvidt der bruges ekstra ressourcer på holddeling mv. Derfor anbefaler GL at skolerne medtager oplysninger om stamklassekvotient frivilligt i deres ressourceregnskab.
4. Lærernes arbejdstid
Opgjort som lærernes arbejdstid fordelt på undervisning, aktiviteter knyttet til undervisning og øvrige aktiviteter samt antal årsværk. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL mener at ministeriet vil have stor fokus på denne opgørelse i forbindelse med arbejdstidsforhandlinger, og derfor er det vigtigt at den opgøres korrekt!
For at opgørelsen skal kunne anvendes som en kvalitativ opgørelse, mener GL at der bør være mindst fem kategorier i stedet for ministeriets fire. Dette kunne gøres ved at øvrig tid inddeles i to dele. Undervisningsministeriet overvejer på nuværende tidspunkt GL's forslag. Under alle omstændighed anbefaler GL skolerne at inddele øvrig tid i to underkategorier:
- Aktiviteter knyttet indirekte til undervisningen (indhold: Tid til pædagogisk-administrative opgaver, lærernes kompetenceudvikling, faglig fordybelse, deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, internationale projekter, apparatopstilling).
- Øvrige aktiviteter.
5. Lærernes kompetencer
Opgjort som antal og andel af undervisere med formel pædagogisk kompetence. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL mener at indikatoren kan bruges som et udtryk for hvorvidt skolen formår at tiltrække den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft.
Målsætning: Uddannelse til flere
(indikatorerne 6-11)
6. Optag/tilgang
Opgøres som alle nye elever registreret i ressourceregnskabsåret. Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen af data, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL gør opmærksom på at skolen allerede i dag kender og anvender disse indikatorer. Indikatorerne anvendes bl.a. i skolens planlægning, budgettering mv.
7. Fuldførelses-, omvalgs- og afbrudsfrekvens
Fuldførelses-, omvalgs- og afbrudsfrekvenser efter 3 måneder, 6 måneder osv. Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen af data, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL mener at indikatorerne kan anvendes i skolens frafaldsstrategi og også er vilkår for budgettering mv. Samtidig vil det give et billede af det reelle frafald til omverdenen. Som ved karakteropgørelsen, mener GL at det er vigtigt at se disse indikatorer i sammenhæng med elevsammensætningen.
8. Praktik og
9. Opsøgende arbejde i forhold til virksomheder
Ministeriet har besluttet at disse ikke indgår for de gymnasiale uddannelser.
10. Særlige indsatser for øget gennemførelse
Opgjort på mængden af ressourcer anvendt til mentorordning mv. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres kun samlet for skolen. GL mener at indikatoren bør ses i sammenhæng med elevsammensætning. Samtidig anbefaler GL at skolen udvider indikatoren ved at lade de konkrete projekter/indsatser fremgå.
11. Elevernes deltagelse og fravær
Opgjort som elevernes gennemsnitlige fravær. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres på uddannelsesområde.
GL mener at indikatorerne ikke siger noget om elevernes deltagelse i undervisningen, men kun om det fysiske fravær. Indikatorerne kan eventuelt bruges til at bringe fokus på skolens studie- og ordensregler samt skolens håndtering af fysisk fravær.
Målsætning: Udviklingsorienterede institutioner
(indikatorerne 12-14)
12. Kompetenceudvikling
Opgøres som antal kompetenceudviklingsdage pr. årsværk fordelt på lærere, ledelse og øvrige samt fordelt på faglige/pædagogiske og andre. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres kun samlet for skolen. GL mener at indikatoren kan være med til at bringe øget fokus på efteruddannelse og anvendelsen af de øgede ressourcer i de gymnasiale uddannelser. GL vil anbefale at skolen opgør denne indikator både i tid og penge. For at gøre indikatoren brugbar, bør den opgøres for de enkelte uddannelsesområder og ikke kun samlet for skolen som er det obligatoriske. Samtidig bør det tydeliggøres om den enkelte medarbejder betaler en del af kompetenceudviklingen.
13. Internationale ophold
Opgjort som antal udrejsende og indrejsende lærere og elever. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL mener at indikatoren kan være med til at vise om skolen er udviklingsorienteret. Indikatoren bør sammenholdes med indikatoren om udviklingsprojekter og eksternt samarbejde (14) der også indeholder aktiviteter/projekter med udenlandske skoler.
14. Udviklingsprojekter og eksterne samarbejder
Opgjort på konkrete udviklingsprojekter med ekstern (med)finansiering samt formelle eksterne samarbejder. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres kun samlet for skolen.
GL mener at indikatoren kan være med til at vise om skolen er udviklingsorienteret og anvender det omkringliggende samfund i undervisningen mv. Skolen kan overveje at lade den samlede projektstørrelse i tid indgå som en oplysende faktor. Indikatoren bør om muligt opgøres for det enkelte uddannelsesområde.
Målsætning: Effektiv institutionsdrift
(indikatorerne 15-20)
15.Uddannelsesomkostninger (effektivitet)
Opgjort som udgifter til undervisningen pr. årselev. Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen af data, indikatoren opgøres på uddannelsesområde. GL mener at indikatoren kan bruges i debatten om anvendelsen af taxametertilskuddet til uddannelse, administration samt bygninger. Det vil være en vigtig opgave at få debatten til at dreje sig om kvalitet i stedet for produktivitet.
På de uddannelsesinstitutioner hvor man udbyder flere uddannelsestyper, har man ikke før haft krav om at uddannelsesomkostningerne skulle opgøres pr. uddannelsesområde hvilket gør indikatoren særlig anvendelig på disse institutioner. Man skal være opmærksom på at ekstraordinære omkostninger, finansielle poster samt sekundære opgaver ikke indgår i opgørelsen.
16. Finansielle nøgletal
Opgjort på overskudsgrad, likviditetsgrad, soliditetsgrad og finansieringsgrad. Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen af data, indikatoren opgøres samlet for skolen. GL gør opmærksom på at de finansielle nøgletal allerede findes i årsregnskabet og stammer fra regnskabspraksis for private virksomheder. GL mener ikke at nøgletallene kan anvendes konstruktivt på skolerne.
17. Fordeling af omkostninger
opgjort som institutionens samlede udgifter opdelt på undervisnings gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration bygningsdrift og øvrige omkostninger. Undervisningsministeriet står for udarbejdelsen af data. Indikatoren opgøres samlet for skolen. GL mener at indikatoren kan give et billede af institutionens prioritering mellem undervisning, administration og bygninger - dog kun på institutionsniveau. Det bør overvejes om der kan laves en yderligere opdeling på uddannelsesområder for institutioner med flere uddannelsestyper.
18. Medarbejdertrivsel
Måles på dimensionerne ledelse og dennes evne til motivation og organisationen som arbejdsplads. Lederforeningerne er ved at udvikle en fælles sektormodel, indikatoren opgøres samlet for skolen (ikke obligatorisk i 2010). GL mener at indikatoren medarbejdertrivsel kan være med til at sætte fokus på skolen som attraktiv arbejdsplads. GL har gjort ministeriet opmærksom på at denne burde opgøres på uddannelsestype og ikke samlet for skolen da der kan være store forskelle på tilfredshed mellem de forskellige uddannelsestyper samt det administrative personale. GL anbefaler at skolen om muligt opgør indikatoren på uddannelsesniveau.
19. Personaleomsætning
Opgjort som afgåede i antal og procent. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres samlet for skolen.
GL mener at indikatoren personaleomsætning kan være med til at sætte fokus på skolen som attraktiv arbejdsplads. GL har gjort ministeriet opmærksom på at denne indikator burde opgøres på uddannelsestype og ikke kun samlet for skolen da der kan være store forskelle på omsætningen på tværs af uddannelsestyper samt det administrative personale. GL anbefaler at skolen om muligt opgør indikatoren på uddannelsesniveau.
20. Sygefravær
Opgjort som fraværsdage i alt og i procent. Skolen udarbejder oplysningerne, indikatoren opgøres samlet for skolen. GL mener at indikatoren sygefravær som de to foregående indikatorer, kan være med til at sætte fokus på skolen som attraktiv arbejdsplads. GL har gjort ministeriet opmærksom på at sygefravær bør opgøres på uddannelsestype og ikke kun samlet for skolen da der kan være store forskelle på sygefraværet på tværs af uddannelsestyper samt det administrative personale. GL anbefaler at skolen om muligt opgør indikatoren på uddannelsesniveau.
