Reklamekroner var bedre brugt på undervisning

Pressemeddelelse
 
Det er jo de samme elever, skolerne kæmper op, siger GL-formand

​​Danske Regioner har torsdag den 10. august 2017 offentliggjort en undersøgelse, der viser, at ungdomsuddannelserne i perioden 2011 til 2016 har brugt næsten en milliard kroner på markedsføring af uddannelserne. På de almengymnasiale uddannelser er der i perioden fra 2011 til 2016 anvendt 185 mio. kr., mens der på de erhvervsrettede uddannelser, herunder erhvervsgymnasier i samme periode blev anvendt 788 mio. kr. til markedsføring.

Alene i 2016 blev der brugt 114 mio. kr. på at markedsføre erhvervsuddannelserne, mens der på de almene gymnasiale uddannelser blev brugt 36 mio. kr.

Det er voldsomt mange penge, som kunne være brugt langt bedre på undervisning end på markedsføring,"

mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Markedsføring gymnasier 2011-16.jpg 

​Man kunne få det indtryk, at skolerne har penge nok, når der bruges så meget til markedsføring. I GL bifalder vi på ingen måde de store markedsføringsomkostninger, men det er i høj grad et udtryk for en systemfejl. Med skolernes overgang til selveje startede man den interne kamp om eleverne.

For skolerne er det afgørende at få fyldt klasserne helt op, da forskellen på en bedre og en dårlig økonomi handler om, hvorvidt alle klasser er fyldt op til sidste elev. Og en klasse ekstra er mange penge i en skoles økonomi. Derfor er der desværre god økonomi i at gå på strandhugst hos hinanden,

vurderer GL-formanden.

​Der er brug for at få set på, hvordan eleverne fordeles, så omkostningerne til markedsføring kan sænkes. Med en besparelse på 5,7% på de almene gymnasier alene i 2017 er det vigtigt at få minimeret øvrige omkostninger på skolerne for at begrænse det kvalitetsfald, som vi ser, og som er en følge af nedskæringerne. Det er jo de samme elever, som skolerne kæmper om,

slutter Annette Nordstrøm Hansen.

Emner: Nedskæringer
Interessent: