Regeringen sparer på gymnasierne

Pressemeddelelse
 
”Selvfølgelig skal vi ikke spare på uddannelse,” sagde Mette Frederiksen i valgkampen, og i forståelsespapiret (S, RV, SF og Enhedslisten) står der, at ”Vi skal satse på uddannelse”, og at regeringen vil stoppe omprioriteringsbidraget og ”dermed stoppe de årlige nedskæringer på uddannelse”. Når gymnasieuddannelserne nu står til at spare knap 20 mio. kr. om året, går det stik imod alt, hvad regeringen hidtil har sagt om, at der ikke skal spares på uddannelse.

​​​​​Det er trist, skørt og skuffende - og helt uden respekt for den dybt alvorlige situation på landets gymnasier.

Sådan siger GL's formand Tomas Kepler om den aftale, regering har indgået med forligspartierne om finansiering af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU).  ​

Det er simpelthen tom snak, når regeringen bryster sig af, at de fjerner omprioriteringsbidraget og bagefter finansierer uddannelse med uddannelse. Jeg tror, at eleverne og lærerne er ligeglade med, hvad de kalder besparelserne – resultatet er en dårligere skole og lavere kvalitet. Regeringen burde i stedet have fundet finansieringen inden for de 2,1 mia. kr., som ligger i finanslovsforhandlingernes reserve. 


Aftalen betyder, at

  • der årligt spares 35 mio. på bygningstaxameteret på stx og hf
  • da VUC-institutioner også udbyder den 2-årige hf-uddannelse, betyder besparelsen på bygningstaxameteret også en reduktion i tilskud til VUC
  • taksten til socialt taxameter og udkantstaxameter forhøjes med 17,4 mio. årligt
  • henvisningstaxameteret på 14 mio. i 2020 udskydes til 2021
  • regionaliseringseringsfaktoren ændres, hvilket er en besparelse på 8,8 mio. om året på erhvervsskolerne. Denne rammer NEXT, TEC, Unord, Niels Brock, Hotel- og Restaurantskolen, Håndværker-hjemmet og sosu-uddannelsen på Diakonissestiftelsen, som alle har en regionaliseringsfaktor på 1,1, og som i fremtiden vil få en faktor 1,05
  • 5,3 mio. kr. fjernes i 2020, 2021 og 2023 ved at omprioritere midlerne til campus. I 2022 vil man fjerne 8,3 mio. kr.
     

Nettobesparelsen på de almene gymnasier er således 17,6 mio. kr. om året de kommende fire år. Hertil kommer besparelserne, som rammer de øvrige gymnasiale uddannelser. En besparelse, som kommer oveni den halvanden milliard kroner, man har fjernet fra uddannelserne i forløbne fire år.

Kvaliteten er hårdt ramt. Hver tredje lærer siger ligefrem, at besparelserne har ført til, at de ikke længere kan stå inde for deres undervisning. Det viser en undersøgelse, GL gennemførte i foråret.

​Nok ser det uskyldigt ud, at man vil spare på bygningerne, men bevillingerne er ikke låst til bestemte formål. Nedskrivelsen af bygningstaxameteret svarer til, at man på en mellemstor skole formodentlig bliver nødt til at fjerne et halvt årsværk. Og det kommer oveni, at fyresedlerne i øjeblikket uddeles med rund hånd på landets gymnasier og VUC-centre – oven i de mange afskedigelser, vi har set i de foregående år,

​​siger GL-formanden og fortsætter, "Man skal huske på, at skolernes bundlinje er rød." I 2018 havde udbydere af gymnasiale uddannelser samlet set underskud, og der er på et år sket en fordobling af skoler med underskud. ​
Emner:  
Interessent: