Politikerne går benhårdt og målrettet efter at ramme gymnasieuddannelsernes kvalitet ved at gøre store indhug i de økonomiske tilskud til sektoren. Første skridt blev taget med budgetforliget, der finansierer den sidste del af erhvervsuddannelsesreformen.

Her besluttede alle partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten og Alternativet, at stx alene skal have 3,6 pct. mindre i tilskud i 2017.

Oveni den øvelse kommer regeringens varslede nedskæringer på 2 pct. om året de næste fire år i finanslovsforslaget for 2016. Forslaget indebærer, at gymnasieuddannelserne allerede i 2016 vil få ¼ mia. kr. færre stigende til over 1 mia. kr. mindre i tilskud om året fra 2019 og frem. Samlet bliver stx beskåret i tilskud i 2019 og frem svarende til over 10 pct. i forhold til i dag, hvis regeringens intentioner vedtages for 2016 og i de kommende finanslove.

Nedskæringer i den massive størrelsesorden får alvorlige konsekvenser for kvaliteten i gymnasieuddannelserne.

Vi vil opleve lærerfyringer, som vil føre til, at færre lærere skal løbe endnu stærkere og undervise flere elever. Det går ud over den tid og støtte, den enkelte lærer kan afse til hver elev. Stik imod aktuelle politiske intentioner om, at lærerne skal bruge mere tid og flere kræfter på at sikre, at eleverne ofrer tilbagemeldingerne på blandt andet skriftlige opgaver større opmærksomhed i stedet for ensidigt at fokusere på karakteren.

Skolerne vil få svært ved at få råd til en række af de støtteordninger, de tilbyder eleverne i dag.

Desuden vil skolerne få svært ved at få råd til en række af de støtteordninger, de tilbyder eleverne i dag.

Det gælder fx lektiecaféer, mentorordninger, ekstra undervisning til fagligt udfordrede elever og til elever med særlige talenter. Også psykologordninger til elever, der af den ene eller anden grund har det svært og har brug for en ofte kortvarig støtte, hænger i en tynd tråd.

Nedskæringerne er uden sammenhæng med de visioner for fremtiden, som politikerne ynder at udtrykke ved festlige lejligheder og i skåltaler, hvor det sjældent skorter på store og højstemte ord om, at uddannelse er Danmarks vigtigste råstof og den kilde, vi skal værne om og styrke i kampen for at fastholde og udvikle en stærk international konkurrenceevne.

Jeg er derfor ikke alene målløs, men også indigneret og dybt forundret over, at regeringen og flere støttepartier tilsyneladende er enige om, at uddannelsesvisionerne skal slagtes til fordel for en grønthøsters voldsomme fremfærd over for en af velfærdssamfundets kronjuveler.

Det er en katastrofe for det danske samfund.

Derfor appellerer jeg til, at regeringen og de politikere, der støtter finanslovsforslagets nedskæringer, genovervejer situationen og finder tilbage til tidligere visioner for uddannelsesområdet og lytter til de massive protester fra en samlet gymnasiesektor.