Nedskæringer - overblik efterår 2015

 
 
Gymnasiale uddannelser rammes af finanslovsforslaget for 2016 samt af den budgetaftale, som skal finansiere EUD-uddannelserne. Det betyder voldsomme nedskæringer på alle gymnasieuddannelser.

De gymnasiale uddannelser bliver ramt af to politiske tiltag: Finanslovsforslag for 2016 og budgetaftale om finansiering af erhvervsuddannelser.

Udviklingen i elev- og fællestaxameter, indekseret, fra 2008-2019, hvis både finanslovsforslag 2016 og overslagsårene gennemføres, som de pt. er foreslået. Finansieringen af EUD-forliget er indarbejdet.

 

Finanslovsforslag for 2016:

Regeringen har med finanslovsforslaget varslet nedskæringer for alle statens områder under betegnelsen 'omprioriteringsbidrag'. Nedskæringerne er på 2 pct. pr. år fra 2016 og frem til 2019. For de gymnasiale uddannelser er besparelsen samlet over ¼ mia. kr. i 2016, stigende til over 1 mia. kr. i 2019 og frem. Besparelserne rammer alle skolernes statslige elevtilskud.

Budgetaftale om finansiering af erhvervsuddannelser:

Det er politisk besluttet, at en del af finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen skal findes i ungdomsuddannelserne.

Toårigt hf skæres med 1 pct., mens stx, herunder IB og studenterkurser, skæres med 3,5 pct. i 2017. Hf rammes på bygningstaxameteret, mens stx både rammes på bygningstaxameteret og på undervisningstaxameteret, i alt svarende til 3,3 pct. af det samlede undervisningstilskud. Stx og hf skæres i budgetforliget med 235 mio. kr. Hertil kommer, at der spares 5 mio. kr. ved at etablere en særlig takst for fjernundervisning. Dette vil ramme få almene gymnasier og hf-kurser.

VUC rammes af nedskæringer for 215 mio. kr., hvoraf 138 mio. kr. skæres på fjernundervisning. Allerede fra 2016 indføres en særlig takst for fjernundervisning, som gennemsnitlig er knap 38.000 kr. lavere, end taksten er i dag. Den nye fjernundervisningstakst rammer institutioner med mange fjernundervisningskursister meget hårdt. Herudover gives der færre resurser til ordblindeundervisning, og alle uddannelsers bygningstaxametre skæres med virkning fra 2017. Det konkrete beløb på nedsættelsen af bygningstaxameteret for de enkelte uddannelser kendes endnu ikke, men det vurderes, at bygningstaxameteret for hf-enkeltfag skæres i samme omfang som toårigt hf, der vurderes at være knap 900 kr. pr. årselev.

Som en del af finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen er det politisk besluttet, at undervisningstaxameteret på hhx skal løftes med 2.300 kr. pr årselev fra 2017. Med stigningen i hhx-taxameteret fjernes den uforklarlige forskel på de gymnasiale taxametre, hvilket er glædeligt.  Ligestillingen sker desværre ikke ved et fuldt løft til hhx, men ved at stx skæres med 2.000 kr. pr. årselev, og hhx løftes med 2.300 pr. årselev.

Samtidig skæres alle gymnasiale uddannelser i bygningstaxameter. De konkrete beløb kendes endnu ikke, men varierer mellem uddannelser og vurderes at være mellem 100 og 900 kr. pr årselev. Enkelte erhvervsskoler rammes også af det nye, lave fjernundervisningstaxameter.

For at sikre de små skolers eksistens har partierne yderligere aftalt, at elevtaxametrene allerede fra 2016 skal finansiere en forhøjelse af grundtilskuddet på 1 mio. kr. Dette betyder en omfordeling fra store til små skoler. GL's analyse af regnskabstallene viser dog ingen sammenhæng mellem overskudsgrad og skolestørrelse. Ministeriet har endnu ikke oplyst, hvordan omlægningen af grundtilskuddet vil ske, men GL vil informere herom, så snart der er nyt.

Nedskæringerne er vedtaget i et bredt politisk forlig med hele Folketinget på nær Enhedslisten og Alternativet.

Konsekvenser af finanslovsforslag og budgetaftale

Af nedenstående graf kan du se, hvad nedskæringerne betyder for undervisningstaxameteret for 2016-2019 for de enkelte gymnasiale uddannelser. 

Udvikling i undervisnings- og færdiggørelsestaksten for en årselev, vægtet med uddannelsens længde, såfremt finanslovsforslaget 2016 og overslagsårene besluttes, som de er fremlagt sammen med implementering af budgetaftalen, der skal finansiere EUD-reformen fra 2017.

Af nedenstående graf fremgår det, hvad nedskæringerne betyder for det samlede elevtaxameteret for 2016-2019. I tallene er både indregnet følgerne af finanslovsforslaget og budgetforliget. Der er i tallene ikke taget højde for takstnedsættelse som følge af forhøjelse af grundtilskud, mens nedskæringer af bygningstaxameteret er estimeret som en relativ fordeling.

I 2017 er både den varslede besparelse i finanslovsforslaget på 2 pct. og den såkaldte budgetregulering indregnet. Bygningsnedskæringen svarende til den relative fordeling, er estimeret.

Fremtidige takster

De fremtidige takster, såfremt de bebudede nedskæringer i finanslovsforslaget for 2016-2019 vedtages kombineret med budgetaftalen:

hhx201620172017B20182019ændring
Undervisningstaxameter       49.070              48.090        50.390        49.380        48.390 -3,3%
Færdiggørelsestaxameter       13.530                13.260        13.260        12.990        12.730 -7,7%
Fælles udgiftstaxameter         5.860                5.740          5.750          5.630          5.520 -8,9%
Bygningstaxameter         5.060                4.960          4.810          4.710          4.620 -9,7%
Fuldt forløb pr årselev       64.500              63.210        65.360        64.050        62.770 -4,6%
Htx20162017201720182019ændring
Undervisningstaxameter       58.830              57.650        57.650        56.500        55.370 -7,7%
Færdiggørelsestaxameter       20.970              20.550        20.550        20.140        19.740 -7,7%
Fælles udgiftstaxameter         8.260                8.090          8.090          7.930          7.770 -9,0%
Bygningstaxameter         9.410                9.220          8.920          8.740          8.570 -9,9%
Fuldt forløb pr årselev       83.490              81.820        81.520        79.890        78.290 -8,1%
Stx20162017201720182019ændring
Undervisningstaxameter       55.460              54.390        52.390        51.340        50.320 -11,2%
Færdiggørelsestaxameter       14.230              13.950        13.950        13.400        13.390 -7,7%
Fælles udgiftstaxameter         7.110                6.970          6.970          6.830          6.690 -8,0%
Bygningstaxameter         8.860                8.680          7.880          7.730          7.570 -15,5%
Fuldt forløb pr årselev       76.170              74.690        71.890        70.450        69.040 -11,2%
Hf20162017201720182019ændring
Undervisningstaxameter       62.150              60.910        60.910        59.690        58.500 -7,9%
Færdiggørelsestaxameter         9.650                9.460          9.460          9.270          9.080 -7,7%
Fælles udgiftstaxameter         8.930                8.750          8.750          8.580          8.400 -8,0%
Bygningstaxameter         9.880                9.680          8.790          8.620          8.440 -15,5%
Fuldt forløb pr årselev       85.780              84.060        83.180        81.520        79.890 -8,7%
Enkeltfag         2.016                2.017          2.017          2.018          2.019 ændring
Undervisningstaxameter       62.960              61.700        61.700        60.470        59.260 -7,6%
Fælles udgiftstaxameter       10.880              10.660        10.660        10.450        10.240 -8,1%
Bygningstaxameter         9.890                9.690          8.800          8.630          8.450 -15,5%
Fuldt forløb pr årselev       83.730              82.060        81.170        79.550        77.960 -8,7%

Skolernes nuværende økonomi

Der er stor forskel på skolernes økonomi, og der er i sær forskel på, hvor stor en andel af midlerne til gymnasial undervisning, der reelt bliver anvendt til undervisning.

8% af skoler med gymnasieuddannelser bruger flere penge på undervisning, end de får undervisningsindtægter til. 1/3 af skolerne bruger stort set de indtægter, de får til undervisning til undervisning, mens 60% bruger en del af undervisningsmilderne på andre formål end undervisning. 

Hvis en skoles anvendelsesgrad er under 100, betyder det, at undervisningens nuværende kvalitet vil kunne bevares, selv om der blev sparet op til de 100 pct.

Hvis en skole fx anvender 90 pct. af undervisningstaxameteret på undervisning, burde en besparelse på 10 pct. af undervisningstaxameteret ikke medføre yderligere nedskæringer på undervisningen. Skolen kan dog have bundet de resterende resurser til andre formål. Hvis det er tilfældet, bør man på skolen drøfte, hvordan disse omkostninger til andre formål kan nedbringes. 

 

 

Emner: Økonomi
Interessent: Tillidsrepræsentant

​NB! Denne side er fra 2015. Se mere her:

Nedskæringer - et overblik efterår 2016

 

Powerpointfiler til brug for TR til informationsmøder torsdag den 22. oktober 2015:

TR - 22-10-2015 erhverv.pptx

TR - 22-10-2015 private.pptx

TR - 22-10-2015 stx-hf.pptx

TR - 22-10-2015 VUC.pptx

(Bemærk, at der er noter til TR under slides)

Flyer om møde 22. oktober 2015