Merete Risager (LA) og Henrik Dahl (LA) langer i et debatindlæg i JP 14. september ud efter bureaukrati og overflødige indsatser i gymnasieuddannelserne. Desværre i generelle vendinger og uden dokumentation. De skriver bl.a., at klasseloftet ingen værdi har for undervisningen. Mig bekendt har ingen undersøgelser dokumenteret, at klasseloftet er uden værdi. Tværtimod giver elever og lærere udtryk for det modsatte og understreger, at et klasseloft med i gennemsnit 28 elever i klasserne betyder, at der bliver bedre tid til at møde den enkelte elev dér, hvor han eller hun er fagligt, socialt og personligt. Den mulighed beriger undervisningen og elevernes udbytte af den. 

Ingen undersøgelser viser, at det faglige niveau er faldet. Gymnasierne udmønter de politiske beslutninger til fulde.

Risager og Dahl hævder også, at politikerne har været mere optaget af at gøre gymnasiet populært end fagligt stærkere. Den ambition genkender jeg ikke, og jeg har endnu ikke set en undersøgelse, der dokumenterer, at det faglige niveau i gymnasiet er faldet.

Derudover postulerer Risager og Dahl, at 38 pct. af gymnasieeleverne enten falder fra undervejs, uddanner sig på ny eller helt undlader at bruge uddannelsen. Det er mange og svært sammenlignelige kategorier, de to politikere slår sammen.     

Et mere retvisende billede får vi ved at ty til en større forløbsundersøgelse, som GL og Danske Gymnasier lavede på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen fulgte hele studenterårgangen i 2008, og den dokumenterer, at 91 procent af studenterne fra 2008 er i uddannelse eller beskæftigelse fire år efter, de blev studenter. I 2012 var 76 pct. af eleverne fra stx og hf, der blev studenter i 2008, under uddannelse og 15 pct. i beskæftigelse. Kun 1 pct. var arbejdsløse. 4 pct. var udenfor arbejdsstyrken, mens 4 pct. er ukendte i statistikkerne.

Også de økonomiske vismænd ser anderledes på gymnasieuddannelserne end Dahl og Risager. I den seneste vismandsrapport viser analyser, at de gymnasiale uddannelser ikke kun har værdi som studieforberedende, men at de unge, der alene har en gymnasial uddannelse, også klarer sig relativt godt på arbejdsmarkedet og efterhånden opnår højere lønindkomst end de, der alene har en erhvervsuddannelse.

Desuden peger vismændene på, at fra 2002 til 2010 er andelen af unge, som læser videre indenfor de første to år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse steget fra 71 pct. til 79 pct.

Dahl og Risager anfører, at man kan spare ved at mindske udbuddet af studieretninger. Men om eleverne læser den ene eller den anden studieretning, gør ingen økonomisk forskel. Vigtigt er her, at vi ikke fokuserer på antallet, men på at studieretningen er tydeligt deklareret, så eleverne får klar  besked om, hvad der kendetegner den enkelte studieretning, og hvilke videregående uddannelser den giver adgang til.