​Politikernes ord om, at vi i Danmark skal have nogle af verdens bedste uddannelser, passer ikke med den virkelighed, de orkestrerer med massive nedskæringer i uddannelsessektoren. I sidste nummer af Gymnasieskolen skrev jeg om, at det er en del af finanslovsforslaget, at gymnasieuddannelserne skal spare 2,4 mia. kr. over de kommende fire år.

2. oktober indgik alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet en aftale om, at der fra 2017 skal spares yderligere 3% på de almene gymnasieuddannelser for at finansiere EUD-reformen. Dermed er basis for at fastholde et acceptabelt kvalitetsniveau forduftet. Især det almene gymnasium er gjort til politisk skydeskive, og man får jantelovsassociationer om, at gymnasier ikke må være en succes.

Langt de fleste skoler har allerede effektiviseret. En yderligere grønthøster vil betyde store kvalitetsfald i elevernes undervisning.

Der er ingen tvivl om, at nedskæringer i den angivne størrelsesorden vil koste på kvaliteten i elevernes undervisning. Med indførelsen af klasseloftet og det sociale taxameter blev muligheden for at imødekomme de enkelte elevers behov i højere grad prioriteret, hvilket både gavnede elever med faglige udfordringer og særligt talentfulde elever. Men det vil være slut nu. Især skoler, der får udkantstilskud, og skoler, der får socialt taxameter, vil blive hårdt ramt på tegnebogen. Selv med de midler, der er i udkantstilskuddet og i det sociale taxameter, er det disse skoler, som har det sværest. Det vil den lille stigning i grundtaxameteret, der er lagt op til, ikke kunne opveje.

Der er skoler, der har haft et pænt overskud, men det er meget skævt fordelt. Derfor vil det være nødvendigt at se mere grundlæggende på taxametertildelingen, så taxameteret bliver omkostningsdækkende. Penge givet til undervisning bør bindes til undervisningen, så midlerne bruges målrettet på det, de er givet til.

Langt de fleste skoler har allerede effektiviseret, og lærerne løber vanvittig hurtigt. En yderligere grønthøster vil betyde store kvalitetsfald i elevernes undervisning, og vil formodentlig også betyde flugt fra sektoren, stresssygemeldinger osv., som vil være endnu dyrere på skolernes bundlinje og for kvaliteten i sektoren.

Derfor vil hovedbestyrelsen og jeg sætte alle sejl ind for, at omprioriteringsbidraget – som besparelsen i finanslovsforslaget hedder – kommer tilbage til sektoren. Sektoren kan ikke bære besparelser i det omfang.

Vi har siden slutningen af august, hvor finanslovsforslagsbesparelserne blev varslet, kæmpet imod, at de bliver gennemført, og vi vil fortsætte kampen. Vi kæmper alene, vi kæmper sammen med lederforeningerne, vi kæmper sammen med elevorganisationerne, og vi kæmper sammen med de andre lærerorganisationer. Vi håber, at I vil råbe højt om, hvilke konsekvenser de aftalte og bebudede besparelser vil få for jeres skole. Der er brug for en fælles indsats mod urimelige nedskæringer. Danmark har brug for kvalitet i gymnasieuddannelserne.