Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har afgivet høringssvar til forslag til lovudkast om kapacitet og elevfordeling på de gymnasiale uddannelser. 

Helt overordnet støtter GL aftalen. Aftalen om elevfordeling skal løse to store problemer, som gymnasierne har oplevet igennem længere tid. For det første er elevsammensætningen på en række gymnasiale uddannelsessteder ude af balance, særligt i de store byer. For det andet er der en række gymnasiale udbud i tyndtbefolkede områder, som har vanskeligt ved at "overleve", fordi de har for få elever. Det har også været afgørende vigtigt for GL, at aftalen gælder både det almene og erhvervsgymnasiale område. Samtidig støtter GL ændringen fra en lokal til en central fastsættelse af kapacitet, fordi den blandt andet er med til at mindske den uhensigtsmæssige konkurrence mellem skolerne. 

For GL har det været helt afgørende at forholde sig til de konsekvenser, aftalen kan få for de gymnasiale lærere, og derfor fremgår følgende afsnit af GL's høringssvar: 

"Tryghed i ansættelsen for lærerne
Ændringerne i reglerne om elevfordeling vil have indflydelse på læreres beskæftigelse på de enkelte skoler. Ændringerne falder sammen med en lang periode med faldende ungdomsårgange, hvilket understreger behovet for, at der etableres tiltag i forhold til lærernes beskæftigelse, der kan afbøde effekten af de nye regler for elevfordeling. Ved andre initiativer, fx opgaveflytninger mellem stat og kommuner/regioner og statslige udflytninger, er der tilsvarende etableret tiltag, der sikrer tryghed hos medarbejderne. 

GL går derfor ud fra, at medarbejdere, der berøreres af børne- og undervisningsministerens adgang til at nedlægge en institution eller afdeling, omfattes af Virksomhedsoverdragelsesloven /  ​vilkår svarende til reglerne i Virksomhedsoverdragelsesloven.

Tilsvarende går GL ud fra, at lærere, hvis beskæftigelse påvirkes af adgangen til at ændre i kapacitetsfastsættelse, omfattes af vilkår svarende til reglerne i Virksomhedsoverdragelsesloven, eller at der på anden måde fastlægges retningslinjer, der sikrer lærerne størst mulig tryghed i ansættelsen, subsidiært at der afsættes midler til at afhjælpe beskæftigelsesmæssige konsekvenser for lærerne, fx til brug for outplacement-forløb, efteruddannelse eller lignende. GL er også fortsat bekymret for beskæftigelsen på de skoler, der ikke må optage elever i det kommende skoleår".

Herudover forholder GL sig til de centrale dele af aftalen ift. kapacitet, minimumskapacitet, zoner, profiler, forrang til specielle studieretninger, gymnasiesamarbejde og skolernes økonomi. Høringssvaret i sin fulde længde kan ses her.

Om kapacitet skriver GL bl.a., at man støtter en stram kapacitetsstyring, og at det er vigtigt, at der i de første tre år tages særligt hensyn til skoler, der i dag har en skæv elevsammensætning, herunder i særdeleshed de skoler, der ikke må optage elever for skoleåret 2022/2023. 

Af bekymring for mellemregionale udfordringer anbefaler GL, at samarbejdet mellem regionerne gøres mere forpligtende ved fx at ministeren ud fra objektive kriterier beslutter kapaciteten, når regionerne ikke er enige.  

GL støtter, at større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner sker gradvist, dog ikke for skoler som grundet skoler uden optag har ekstra optag i 2022. De seks skoler skal som minimum sikres samme kapacitet fra skoleåret 2023/24 som hidtil. 

GL støtter tanken om, at skolerne skal sikres en gymnasial minimumskapacitet, da det kan medvirke til at sikre det gymnasiale udbud i tyndtbefolkede områder. 

Sammensætningen af de tekniske zoner har stor betydning for modellens resultat. GL opfordrer derfor til, at fastsættelsen kommer til at afhænge af objektive kriterier. GL er bekymret for sammensætningen af fordelingszonerne, da der er risiko for, at enkelte zoner har en sammensætning, der vil betyde, at der ikke vil ske store ændringer i elevsammensætningen på skolerne. Derfor opfordrer vi til, at zonerne genovervejes – herunder særligt zonen, der blandt andet omfatter den københavnske vestegn.  

Ift. profiler pointerer GL, at man ikke ønsker, at flere gymnasier kan blive profilgymnasier med mulighed for at håndplukke elever. GL er endvidere bekymret for risikoen for store udsving i reglerne afhængig af den siddende minister. Det burde overvejes, om profilgymnasier skulle indgå på lige fod med særlige studieretningsprofiler, så eleverne ikke gives forrang til optagelse på de pågældende skoler ud fra forskellige kriterier som motivation og karakter, men ud fra ønske om at gå på profilen/retningen. 

GL kan støtte, at elever, der vælger specielle studieretninger, kan få forrang til at blive optaget, når de samtidig forpligtes til at vælge retningen, hvis den bliver oprettet. Det vil blandt andet kunne betyde, at der er supersproglige studieretninger i højere grad vil kunne blive oprettet. 

De almene gymnasier og hf-kurser har i dag et forpligtende samarbejde, bl.a. om kapacitet og elevfordeling. GL kan støtte forslaget om at ændre samarbejdet til et gymnasiesamarbejde mellem alle de gymnasiale uddannelser. 

Økonomi: GL finder det stærkt problematisk, at en administrativ elevfordelingsmodel skal finansieres af de gymnasiale uddannelsers uddannelsestaxametre i form af færdiggørelsestaxameteret i 2023. GL vil på det kraftigste opfordre forligskredsen til at finde en alternativ finansieringsform.

GL anbefaler, at der indføres en kompensationsordning i en overgangsperiode, der kan understøtte både den midlertidige ordning samt de nye regler om elevfordeling og kapacitet. De fleste omkostninger til bygningerne skal betales alligevel, og det kan betyde, at der tages ressourcer fra undervisningen. Det er dog positivt, at der er afsat en pulje, som udkantsgymnasierne kan søge i 2022.

Læs høringssvaret her