​I Altinget 18. september fremgår det, at landets rektorer ønsker et opgør med ”stive bureaukratiske regler og bindinger”. Det er nødvendigt, hævder rektorerne, hvis regeringens varslede besparelser skal gennemføres. Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, vil gøre op med klasseloftet.

Samme toner lyder i ugebrevet Mandag Morgen fra Anya Eskildsen, adm. direktør, Niels Brock. Hun udpeger også klasseloftet – med reglen om, at der maksimalt må være 28 elever i gennemsnit i klasserne – som eksempel på regeltyranni.

Uden klasseloftet skruer vi tiden tilbage til endnu flere overfyldte klasselokaler og lærere, der får endnu mindre tid til at møde den enkelte elev dér, hvor han eller hun er.

Klasseloftets vigtighed

Men klasseloftet er indført for at sikre, at vi har de rigtige rammer for at levere og modtage god kvalitet i undervisningen. Ved at begrænse antallet af elever i klasserne bliver der bedre tid til, at den enkelte elev kan komme i centrum og blive mødt af læreren dér, hvor eleven står fagligt, personligt og socialt.

Det gælder elever, der af forskellige grunde har det bedst med at dukke sig lidt i klassen og helst ikke vil til orde, når flere er til stede. Og det gælder elever, der har det rigtig svært fagligt. De, der har brug for at blive set. Brug for, at læreren har mulighed for at ofre dem lidt ekstra opmærksomhed, så de kan komme videre fagligt.

Men også for de stærke elever baner et klasseloft vej for, at læreren får bedre tid til at møde dem med individuelle udfordringer, der kan få deres talenter til at blomstre.

Hvis Anne-Birgitte Rasmussen og Anya Eskildsen kommer igennem med deres forslag, vil eleverne igen betale prisen med den konsekvens, at uddannelsernes kvalitet forringes. Uden klasseloftet skruer vi tiden tilbage til endnu flere overfyldte klasselokaler og lærere, der får endnu mindre tid til at møde den enkelte elev dér, hvor han eller hun er. Den situation ønsker vi ikke.

Derfor er det så pokkers vigtigt at holde fast i klasseloftet. Også i tider med økonomisk smalhals og evig politisk jagt efter økonomiske besparelser i uddannelsessektoren.